De gråsnudede følgesvende

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Adoptér en seniorhund – du får så uendeligt meget igen

Bag den grå pels, de gigtramte ben og de mælkefarvede øjne er der en sjæl, der har masser af kærlighed tilbage at give. Tusindvis af hunde efterlades på de spanske shelters hvert år, og de ældre hunde lades oftest tilbage i burene, mens deres yngre artsfæller adopteres først.
Mange tror fejlagtigt, at ældre hunde er havnet der, fordi de har adfærdsproblemer, men det behøver slet ikke være tilfældet. Nogle gange er ejeren gået bort og har ikke nogen at efterlade dyret hos. Uanset hvad årsagen måtte være, er det hjerteskærende at tænke på, at der er ældre hunde, der efterlades af den eneste familie, de nogensinde har kendt.
Selvom mange skandinaver har fået øjnene op for, at det mest humane er at adoptere en hund fra et shelter frem for at købe en hvalp fra en avler, er der fortsat mange, der viger udenom at adoptere en ældre hund, og det er en skam, for det har absolut sine fordele.
 
Heidi Boel, hundeinstruktør og adfærdsrådgiver, frivillig på Adanas shelter i Estepona, fortæller:
”Vælger man at redde et ældre hundeliv, gør man en ekstra god gerning, da de ofte er oversete på internaterne. Hvalpe og unghunde overskygger de smukke og triste grå snuder. Man kan se, at de kæmper for at holde livet ud på internaterne.
Der er mange fordele ved at adoptere en ældre hund, der bare er taknemmelig for et trygt hjem med et roligt hjørne, en blød seng, lidt kærlig opmærksomhed, et par daglige rolige gåture og mad. Det er nemme og taknemmelige hunde. Her på Adana har vi seniorhunde i alle størrelser og modeller, der venter længselsfuldt på et trygt hjem.”
 
Du ved, hvad du får. Ældre hunde er fuldt udvoksede, og du risikerer derfor ikke at stå med hund, der vokser dig over evne. Desuden kan du opleve hundens personlighed, som den er, og skal ikke først vente på, at hvalpen vokser op og får en personlighed, der måske ikke passer så godt til din egen.
 
Motion i lavt tempo. Hvor en unghund gerne skal underholdes hele tiden, er en ældre hund ofte tilfreds med et par småture i parken om ugen i jeres eget tempo. Og så er den måske mere tilfreds blot ved en stund på sofaen sammen med dig.
 
En seniorhund skal ikke gøres renlig. Du slipper for besværet med at få hvalpen til at forstå, at dens lille blære skal tømmes i haven – ikke på stuegulvet. De fleste seniorhunde har allerede boet i familiehjem og er derfor vant til mennesker, børn og andre dyr.
 
luna

Elsebeth og Luna

Elsebeth bor på Costa del Sol og adopterede podenco-hunden Luna på 10 år i januar måned. I forvejen har hun hunden Oscar.
 
”Hun var længe om overhovedet logre, og det er først for nylig, at hun har turdet komme op i sengen til os andre,” fortæller Elsebeth, der nyder at se de små fremskridt, der sker for Luna dag for dag, hvor hun bliver mere modig og rolig.
”De sagde på shelteret, hvor vi adopterede hende fra, at hun nok var blevet brugt til avlshund på en hvalpefabrik, så det er ikke sikkert, at hun overhovedet har været vant til, at bo i en familie, men det går nu rigtig godt for hende,” fortæller Elsebeth om det nye familiemedlem.

Susanne og VitoSusanne og Vito

Vito var ca. 8 år, da han flyttede ind hos Susanne i Danmark. Susanne havde netop mistet en hund, og havde egentlig ikke planlagt at få flere hunde, da videoen af Vito fra en kennel på Costa del Sol poppede op på Facebook.
 
”Han skulle bare herhjem og bo,” tænkte Susanne, der altså i forvejen havde to hunde, der også havde været spanske gadehunde.
”Det gik forbavsende nemt og hurtigt med at få ham herop og han faldt også vildt nemt til hos de andre hunde. Faktisk er det lidt ham, der bestemmer over de andre,” fortæller Susanne, der opkaldte hunden efter Vito Corleone fra Godfather filmen – så den ’bossy’ attitude passer nok meget godt.
”Vito er en sød og kærlig hund og han er pot og pande med vores barnebarn på 4 år. Vi mærker kun, at han er en ældre hund, fordi han godt kan være lidt stivbenet, og så er han begyndt at få en grå maske i ansigtet,” fortæller Susanne, der håber på mange flere år med Vito.
 

Sascha og Samson

”Min kæreste og jeg besøgte et shelter i Málaga for at se på en anden hund. Da vi så gik rundt og snakkede om det, så vi lige pludselig Samson ligge ligeså stille for sig selv i et andet bur. Han var ikke ivrig efter at komme hen, men vi faldt for hans store hoved, og da vi satte os ned og kaldte på ham, kom han med det samme. Vi stak hånden ind for at sige hej til ham og så lænede han sig op af tremmerne og var næsten ved at brække vores hænder, fordi han var så kælen. Og så var den beslutning ligesom truffet,” fortæller Sascha om adoptionen af Samson, der fylder syv år til sommer.
 
Var det bevidst, at I valgte en ’voksen’ hund?
”Vi tænkte slet ikke på alder. Mere på personlighed og temperament. Samson har altid været en nem hund – han startede med at ligge ude på terrassen de første to nætter, men fandt hurtigt ud af, det var hyggeligere at være inde hos os,” fortæller Sascha, der i dag bor i Danmark sammen kæresten og Samson.
 
samson
 
Af Louise Mercedes Frank

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa