Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
I flere år har det været en varm kartoffel – men på et splitsekund er den blevet iskold. Der bliver næsten ingen tyrefægtning i Málaga-provinsen i år. Det skyldes ikke et forbud, men derimod at størstedelen af kystens tyrefægterarenaer har valgt at dreje nøglen om.

 
Det diskuteres på gader, i pressen, i det catalanske parlament og sågar i de forskellige retsinstanser. Men debatten om hvorvidt tyrefægtning er dyreplageri eller ej, om det skal forbydes eller ændres, så tyren ikke forbløder og dræbes, er ved at løbe ud. Folket har nemlig talt sit klare sprog: Kun få finder det i dag værd at bruge tid og penge på at overvære den gamle kulturtradition.

Der var engang

For blot ét årti siden var der livlig aktivitet i næsten alle Costa del Sols tyrefægterarenaer. Der var rift om billetterne, når de kendte tyrefægtere kom til byen, og ingen rynkede øjenbrynene, hvis et spansk ægtepar på en tilfældig søndag hoppede i det fine tøj for at overvære en fight i den lokale arena. Tilsvarende blev de mange fights annonceret på engelsk, for ofte var halvdelen af publikummet udlændinge. Det er kun ti år siden, tyrefægtning var et plus for turismen og samtidig god forretning for forpagterne af tyrefægterarenaerne, tyreopdrætterne, tv-selskaber og alle andre implicerede. Men sådan er det ikke længere. Hverken på Costa del Sol eller i det øvrige Spanien.

De forladte arenaer

José Ramon længes tilbage til de dage, hvor tyrefægterarenaen i Marbella var fyldt til bristepunktet, og hvor de dyreste pladser var besat af prominente personligheder. I gennem fire årtier har den spanske impresario stået i spidsen for flere arenaer i Spanien, men nu har han valgt at trække sig fra forpagtningen i Marbella, som ellers var en af Málaga-provinsens to højborge.
”Økonomien hænger ikke længere sammen og kommunen har fjernet de tilskud, vi de sidste par år har fået, for at holde arenaen i gang,” forklarer José Ramon til La Danesa.
 
Samme skæbne led arenaen i Puerto Banús, som ikke har haft en tyr i ringen, eller nogen anden form for aktivitet, siden år 2009. Arenaen er sat til salg, men grundet dårlig stand er den svær at sælge og i dag ubrugelig til andre aktiviteter. Det samme er tilfældet i Benalmádena Pueblo, hvor en konflikt mellem kommunen og forpagteren, om hvem der skulle betale for en renovering af tribunerne, er endt i retten. Derfor står arenaen tom på fjerde år. Havde forpagterens fights været en stor publikumssucces, havde han nok selv hurtigt fået klaret renoveringen, men sandheden er, er at besøgstallet til arenaens sidste fights var helt nede på et par hundrede publikummer. En tilsvarende situation er ved at opstå i Estepona.
Situationen er ikke meget bedre i Torremolinos og Fuengirola, hvor henholdsvis kommunen og private har investeret store summer i at få arenaerne renoveret og udvidet. Men investeringerne er sket på det værst tænkelige tidspunkt, for begge steder kunne man i hele 2016 kun samle publikum til én fight, som fandt sted under den årlige byfest.
 
Selv i Málaga lider man. Byens ”Plaza de Toros” ligger ellers i en hæderlig kategori lige under de mest attraktive spanske arenaer, men over de sidste fem år har amtsrådet nu haft tre forskellige forpagtere af deres arena. Den ene gik konkurs.
Under sidste års feria i august, hvor flere af landets topnavne, vanen tro, prydede programmet med fights hele ugen, fik man kun solgt lidt over halvdelen af de budgetterede billetter. Og under påskeugen i år var der kun én sølle fight, hvortil man knap fik solgt en tredjedel af de 4.500 pladser. Til sammenligning skulle man for ti år siden tidligt op for at få en god plads i køen når billetsalget begyndte til påskeugens og feria-ugens fights. Dengang var der også tyrefægtning i byen hver anden eller tredje weekend i hele sommerhalvåret.
Det var dengang. Det samme siger man i det øvrige Spanien, hvor man i tidligere traditionsrige tyrefægterbyer som Bilbao, Valladolid og Salamanca i en periode stod helt uden forpagter til byens tyrefægterarena. Men nogle steder har man formået at tage skeen i den anden hånd for at puste nyt liv i de gamle arenaer.

Mere fest uden blod

I blandt andet La Coruña, Vistalegra (Madrid) og Madrid-forstaden Alcalá de Henares stod de gamle bygningsværker og samlede støv, indtil man via private og offentlige investeringer fik dem pudset op og – nok så vigtigt – fået monteret et moderne rulletag. Så kan arenaerne selvsagt anvendes hele året rundt uafhængigt af vejret og tiltrække nye aktiviteter som koncerter, messer, modeshows, bryllupper og sportsbegivenheder som basketball- og tenniskampe. Og i ny og næ bliver der også plads til lidt tyrefægtning.
”Jeg hverken tror eller håber, kulturen vil forsvinde, men det er indlysende, at ingen arenaer eller forpagtere kan overleve kun på tyrefægtning. Brugen af arenaerne skal gøres multi-kulturel, fuldstændig som var det et kongrescenter eller kulturhus,” mener José Ramon, som også forpagter tyrefægterarenaen i Fuengirola. Igennem et halvt liv har han levet af og med tyrefægtningen, og jubler selvsagt ikke over den faldende publikumsinteresse.
”Men det gør mere ondt at se plaza’erne stå tomme, for ofte er det flotte bygningsværker med en lang historie,” slutter José Ramon, som allerede er i dialog med Fuengirola kommune om et nyt projekt for byens tyrefægterarena.
Den gamle impresario er ikke bange for at tage tyrene ved hornene.
Han ved, der skal ske noget – ellers er det Game Over.

I seng med tyrene

Det er med søde miner og glade smil, man bliver modtaget på landstedet El Añadio i det naturskønne Sierra Morena i den nordøstlige del af Jaén-provinsen.
De sidste år har ellers langt fra været en dans på roser for familien, som igennem fem generationer har dedikeret sig til opdræt af tyre til tyrefægtning. Flere tyreopdrættere har enten skåret ned eller helt droppet deres erhverv, mens andre har formået at omstille sig. Det sidste er tilfældet her.
”Vi har ombygget og indrettet en stor del af vores gård til hotel. Det har givet os otte gode værelser, som udlejes til både spaniere og udlændinge, der holder af at feriere i naturen,” fortæller María Jesús Gualda Bueno, som hele sit liv har været tæt på tyrene.
”Vores indlogerende kan frit komme tæt på tyrene og vores opdræt. Mange bliver overraskede over, hvor godt de har det inden de sendes i arenaen,” fortæller den erfarne tyreopdrætter.
 
På El Añadio har man konstant ca. 300 tyre under opdræt. Hvert år sælges mellem 30 og 40 tyre i fire-fem års alderen til fights.
”Vores salg er heldigvis kun faldet ganske lidt de sidste år, men det skyldes, at vores opdræt er kendt for at være godt. Men vi er, som alle andre opdrættere i dag, afhængige af anden indkomst. Den får vi så via vores landbrug, som vi tidligere ikke udnyttede optimalt, og vores hotelværelser,” slutter María Jesús.
Hendes klientel booker typisk en lang weekend eller en lille uges tid for både at slappe af og være aktive i naturen. Derfor tilbydes en lang række aktiviteter i naturen enten i bil, til fods eller på hesteryg.
Stedet kan ses på www.elanadio.es
Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa