Det danske biludlejningsfirma Helle Hollis kan den 16. februar fejre sit 35 års jubilæum på Solkysten. Virksomheden blev grundlagt i 1982 af Holger Helle, og er i dag et velkonsolideret firma med over 1.300 udlejningsbiler i højsæsonen fordelt mellem hovedkontoret ved Málaga Lufthavn og lokalkontoret i Fuengirola.
Kendetegnende for firmaets 35 årige historie er, at Helle Hollis satser på at være først med nye tiltag i biludlejningsbranchen.
”Her kan det blot nævnes, at vi var de første til at indføre røgfri biler og dermed opfyldte et stort ønske fra vores kunder”, udtaler administrerende direktør Hans Hugo From, ”og sidste år lancerede vi, som de første i Málaga, miljøvenlige hybridbiler i flåden,” forsætter han.
Baggrunden for firmaets succes er blandt andet en meget høj kundetilfredshed, som er opnået ved altid at lytte til kundernes feedback.
”Helle Hollis har et meget servicemindet personale, og alle ansatte har mange års erfaring. Flere har været med helt fra begyndelsen. Vi yder personlig service, og gør altid lidt ekstra, for at kunden skal føle sig tryg og få sig en god billejeoplevelse. F.eks. har vi Fast Lane Service, gratis Wi-Fi i venteområdet, hvor kunden i øvrigt kan printe sit boardingkort eller veje sin bagage inden hjemrejsen. Når kunden reserverer sin bil, er der intet der står med småt. Vi opkræver ingen skjulte gebyrer ved ankomsten”, fortsætter Hans Hugo From.
”Hos Helle Hollis er alt det med småt skrevet med STORT. Reservationen kan laves online på den brugervenlige hjemmeside, der nu også findes i en ny mobiludgave.
Helle Hollis var i 1997 de første i Malaga med noget så eksotisk som en hjemmeside. Nu er vi vist på version nummer 10”.
Netop ved reservationen kommer det ‘personlige touch’ til udtryk, ved at det stadig er muligt at reservere en bil på gammeldags maner, på telefon eller mail – og tilmed blive betjent på sit eget sprog.
Det var netop de mange loyale kunder, som enten regelmæssigt besøger deres feriebolig på Costa del Sol eller som er fastboende hernede, der fik Helle Hollis til at lancere Home Owners Club. Home Owners Club har i dag over 12.000 medlemmer. Klubmedlemmerne opnår en række unikke fordele, blandt andet optjenes bonus og rabatter.
I jubilæumsugen fra den 13.-19. februar vil alle kunder få udleveret en lille ‘jubilæumsgave’ med deres billeje.
”Vi leverer billeje efter mål – og tilmed i metermål”.
Det vil være temaet i jubilæumsmåneden.
”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle vore loyale kunder – uden dem intet jubilæum” slutter Hans Hugo From.
www.hellehollis.com