Surfere red på Málagas bølger i 70’ernes

Surfere red på Málagas bølger i 70’ernes

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
shutterstock 325297310
 

Nævner man surferstrande og Málaga i dag, er det nok de færreste, som mener, de to ting hører sammen. Normalt vender man blikket mod vest og peger på Tarifas og Cadiz’ brede, hvide sandstrande, hvis boardet rigtig skal ud på bølgerne. Sådan har det dog ikke altid været, for op gennem 70’erne var Málagas strande ved Pedregalejo og El Palo et yndet surfersted.

Inden Málagas kyststrækning blev gjort turistvenlige og tæmmet med bølgebrydere, eksisterede der øst for centrum et aktivt surfermiljø, hvor unge mænd og kvinder kastede sig ud i Middelhavet, når det viste sig fra sin rå og vindfyldte side.
I foråret 1970 boede en teenager ved navn Pepe Almoguera i det tidligere fiskerkvarter, Pedegralejo, øst for Málaga. Han voksede op med havet som sin nærmeste følgesvend og havde et stærkt ønske om at ride på bølgerne uden for sit hjem. Men på daværende tidspunkt var det sværere at finde et surfbræt i Málaga end at finde bølger i op til flere meters højde. Pepe var søn af Julian Almoguera og nevø af Antonio Almoguera, der var kendt i området som ”havets tømrer”, og med håndværkerblod i årene gik han derfor i gang med at designe sit eget surfbræt. Med hjælp fra sin far og de andre bådebyggere i området fik de kreeret et surfbræt. Det var ikke det kønneste, men tjente til formålet, og Pepe blev snart anset for at være en surferpioner i Málaga.

Surferkultur blev lig med frihed
I 74’ var han således motoren bag Málagas surferskole, Málaga Surfing Club, som var den første af sin slags langs hele Middelhavskysten. Hverken Barcelona, Valencia eller Murcia kunne hamle op med Costa del Sols hovedstad, da surferne først ankom til de førnævnte tre byer i begyndelsen af 80’erne. Strandene ved Pedregalejo så dog også meget anderledes ud, da Pepe begyndte sit surfereventyr. De var rå af natur, dækket til med stenbund, og der var ingen bølgebrydere til at stoppe vandmængderne, som blev kastet ind mod kysten med stor kraft.
Men bølgerne var ikke kun et surferredskab for de unge spaniere, de tiltrak også europæere fra andre lande, som medbragte holdninger og anderledes verdenssyn, der under det diktatoriske Franco-regime var forbudt. De unge holdt til på campingpladsen, som tidligere lå ved Málagas gamle badeanstalt, Baños del Carmen. Herfra kastede de sig ud på bølgerne, som havde udviklet sig til ikke bare at være omdrejningspunktet for Málagas surferkultur, men også symbolet den frihed, de i så mange år, havde måttet leve uden.

Af Christine Petersen, christine@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa