Málagas ældste vinbar, Casa de la Guardia, har fået nyt liv i form af en yngre og mere moderne udgave på det nye gourmetmarked ved Plaza de la Merced i Málaga centrum. Idéen er, at de besøgende her kan få et lille indblik i den kultur og vin, som har gjort Casa de la Guardia til en af byens mest berømte vinbarer, men med den nye bar er Casa de la Guardia også vendt hjem til markedsrødderne.
Neonlys, smarte højborde i hvid, turkis og rosa og nypudsede glasdiske er langt fra det interiør, der eksisterer i Málagas gamle vinhus Casa de la Guardia fra1840 – og så alligevel ikke. For med en nyåbnede bar på Málagas indbydende grøntsags- og tapasmarked ved Plaza de la Merced er traditionerne blevet forbundet med nutiden. Der er tale om en mindre stand end storebror-baren på Alameda Principal, men gæsterne kan dog stadig få en indsigt i Málagas vine, og smage et glas sydspansk historie fra dengang farfar var dreng. Det gamle familieforetagende i den nyåbnede markedshal bestyres af Alejando Garijo, søn af den nuværende ejer D. Antonio Garijo Alba, der i dag holder styr på finanserne i sit kontor, bestående af en antik billetluge i vinhuset på Alamedaen. Som noget nyt kan gæsterne på gourmetmarkedet prøvesmage vinen, inden de køber den, da den hældes direkte fra tønden ned i glasset, mens tjenerne fortæller om vinen, traditionerne og Casa de la Guardia. I det traditionelle vinhus består tapas-menuen af friske muslinger og rejer, og så serverer de også øl, noget der ikke kan bestilles i den nye bod. Det skyldes, at hver stand på markedet har sit særlige produkt, og her må de resterende boder ikke servere det samme for at sikre, at konkurrencedygtigheden forbliver intakt på markedet. Derfor kan du også kun prøve tre forskellige tapas i det nye Casa de la Guardia, da der allerede findes en fiske- og skaldyrstand på markedet. Til gengæld er smagen af traditionerne velbevarede i vinen, og den nye bod trækker på mange måder tråde til fortiden, da Casa de la Guardia oprindeligt lå i Málagas største markedshal, Atarazanas. I 1899 blev vinbaren dog nødt til at flytte til nye omgivelser på grund af et restaureringsarbejde i den gamle bygning. Det betød, at vinhuset rykkede over i de nuværende lokaler på Alamedaen, hvor det har ligget lige siden. Men nu er Málagas ældste vinhus altså vendt tilbage til markedsrødderne – omend i en mere moderne og mindre udgave.
Af Christine Petersen, christine@norrbom.com (foto og tekst)
Christine Petersen, christine@norrbom.com (foto og tekst)
Fattigmandsmad blev kongelig delikatesse. ”Espetos de sardinas” står der på menukortet hos alle strandrestauranter langs kysten. La Danesa har tidligere…
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.