Det danske magasin i Spanien
Boligbloggen – Hvordan undgår jeg at blive snydt?
Sven Alamo
I dag er det næsten umuligt at blive snydt i en bolighandel i Spanien. Der er blot to krav, du som køber skal opfylde. Du skal vælge en etableret og erfaren ejendomsmægler, som finder den rette bolig til dig. Dernæst skal du have en advokat med dig, som hjælper dig gennem hele købsprocessen.

 
Hvad gør mægleren?
Dybest set er ejendomsmæglerens opgave at skabe kontakt mellem køber og sælger – uden at blande sig for meget i det juridiske. Derfor er den juridiske bistand så vigtig for køber. Nogle udlændinge har valgt at se lidt løst på dette, og er så blevet snydt. Derfor skal du bruge en god advokat og husk at alle dokumenter skal være på spansk.
 
Hvad gør advokaten?
Mange spanske advokatkontorer har engelsk eller skandinavisk personale, hvilket gør det noget lettere for dig at få nødvendigt indblik i sagerne. Bruger du en god advokat, kan du praktisk talt læne dig tilbage, for med en fuldmagt kan din advokat ordne bolighandlen. Ofte bruger sælger også en advokat, som din advokat let kan kontakte, hvis noget skal løses.
 
De vigtigste ting, som din advokat skal tjekke, er:

  • at sælgeren er den rette boligejer.
  • at boligen ikke er belastet med lån eller servitutter.
  • at eventuelle tilbygninger er lovlige.
  • at der findes byggetilladelse (ved nybyggeri).
  • at sælger stiller bankgaranti (ved nybyggeri).
  • at den private købekontrakt udformes korrekt.
  • at alle skatter og afgifter på boligen er betalt.
  • at der underskrives i dit navn hos notaren.
  • at el- og vandkontrakten kommer over i dit navn.
 
En advokats salær ligger i Spanien på 1 – 1,5% af boligens købspris. De penge er givet godt ud!
Af Sven F. Källström, Alamo Costa del Sol Real Estate

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.