Cannabis vol. 2. – Afhængig af cannabis for at kunne leve

Cannabis vol. 2. - Afhængig af cannabis for at kunne leve

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
IMG 4368
 
28-årige Marlene lider af uhelbredelig kræft. Hun er en af de efterhånden mange mennesker, som har valgt at skifte lægens anbefalede behandling og stærke smertestillende piller ud med selvmedicinering og cannabisolie. Hun har indtaget olien i godt et halvt år og er i dag smertefri, men prisen er kriminalisering og et eksperiment på egen krop. Hun efterlyser en ny samfundsdebat om cannabis og mere efterforskning i brugen af samme som medicin.

 

Smilet stivende for århusianske Marlene for ca. to et halvt år siden, da hun fik konstateret uhelbredelig kræft. Hun havde på daværende tidspunkt flere sygehusbesøg og lægekonsultationer bag sig, men det var først, da det var for sent, at lægerne formåede at stille en diagnose. Marlene fik konstateret kræft i tyndtarmen, der havde spredt sig til lymfeknuderne, bughinden og hele leveren, og på grund af den sene diagnose kunne lægerne ikke stille noget op. Marlene undgik derfor kemoterapi og hårtab. Til gengæld skulle hun indstille sig på en dødsdom og en tilværelse på livsforlængende medicin.

 
Ubrugelig smertestillende medicin
Beskeden: “Du har uhelbredelig kræft” kom en almindelig forårsdag, hvor hun stod og ordnede vasketøj. Gentagne gange havde hun brugt dage på at køre frem og tilbage mellem sit hjem og hospitalet, og da lægen endnu engang ringende, magtede hun ikke at bruge endnu en dag på et hospitalsbesøg, så hun valgte at få beskeden, mens hun stod alene med telefonen mod øret.
“Min verden brød sammen. Jeg kan huske, jeg begyndte at græde og tænkte på min søn, min familie, og alt det jeg ikke ville nå, inden jeg døde,” fortæller Marlene, der dengang kun var 25 år.
Livsforlængende behandling blev sat i gang sammen med smertestillende medicin, metadon, som tilsammen skulle lette tilværelsen for den unge kvinde. Effekten var dog den stik modsatte. Marlene blev blot mere syg af den stærke smertestillende medicin og kunne til sidst ikke magte at passe sit barn.
“Da jeg fik metadon, lå jeg bare i sengen som en anden junkie. Jeg kunne intet foretage mig og fik det fysisk dårligt og kastede op – og smerterne forsvandt ikke. Så det droppede jeg hurtigt igen.”
I stedet valgte Marlene en mere alternativ, men også kriminel vej. Hun begyndte at ryge en joint, hver aften 30 min. inden hun gik i seng – en form for selvmedicinering som hun stadig fastholder i dag. Således falder hun nemlig hurtigt i søvn og kan sove hele natten uden smerter. De få sug af jointen hver aften er aldrig blevet til mere. En joint holder tre til fire dage for Marlene, som ikke bryder sig om følelsen af at være høj, og med sin søn på otte år sovende i samme hus er det selvfølgelig også bandlyst. Ligesom hun også er meget opmærksom på aldrig at have mere end ét gram hash i hjemmet for at sikre sig, at der ikke er noget at komme efter for myndighederne.
“Jeg blev anbefalet at ryge hash for at se, om det kunne hjælpe på mine smerter, ligesom jeg blev anbefalet at prøve cannabisolien af nogle venner. Den får jeg fra nogle bekendte, som selv laver den. Hvordan de gør, det aner jeg ikke, jeg tager bare imod hjælpen.”
Marlene er godt klar over, at det hun gør, er kriminelt, og hun går heller ikke nødvendigvis ind for en legalisering af hash, men hun efterlyser, at politikerne lytter til de mange syge, som har gavn af hampplantens egenskaber.
“Hvis jeg kunne sige noget til politikerne, så ville det være, at de skulle tage de mange syge mennesker seriøst og lytte til dem, som har prøvet cannabis. Hvis de ikke selv har erfaring på området, burde de lytte til os “almindelige” mennesker, der har.”
 
Livet med cannabisolie
Siden Marlene begyndte sit daglige indtag af cannabisolien, har hun ikke haft smerter. Hun kan leve en forholdsvis normal hverdag og forsøger at anskue tilværelsen som om, hun ikke er syg. Hun er for nyligt begyndt på at læse Psykologi på HF, og hendes højeste ønske lige nu er bare at få sin gymnasiale uddannelse. Og det på trods af at drømmen om et job forsvandt i samme sekund, sygdommen blev en del af hendes liv.
“Jeg er kommet på førtidspension, da jeg aldrig vil kunne passe et arbejde. Jeg har brug for at kunne sove, når jeg er træt, spise, når jeg er sulten, og have en dag i sengen, hvis smerterne er for slemme.”
Den 18. august var Marlene inde til sin seneste scanning, resultaterne fik hun den 28. august, men de viste desværre ikke mange ændringer. Alligevel fortsætter Marlene med olien, da hun i det mindste så er fri for de fleste smerter.
“Tidligere lå jeg ofte i min seng med mange leversmerter, og der var dage, jeg slet ikke kom op. Jeg fik krykker til at afhjælpe smerterne, når jeg skulle gå, og kunne nærmest ingenting. Siden jeg begyndte på olien, har jeg fået en mere normal hverdag. Nu kan jeg eksempelvis gå rundt nede i byen i et par timer.”
Marlene har heldigvis bekendte, som kan hjælpe og vejlede hende, men for mange syge er internettet den eneste informationskilde, og de må prøve sig frem med ukontrollerede produkter.
 
Danmark bagud på forskningspoint
Flere steder i Europa og i USA har man i lang tid forsket i de gavnlige stoffer, cannabis-planten indeholder. Det er især et cannabinoid kaldet cannabidiol (CDB), der er interessant, da det modsat det andet stof i planten, THC (tetrahydrocannabinol), ikke har en psykoaktiv effekt. Man bliver således ikke høj af stoffet. Indholdet af THC og CDB afhænger af den enkelte hampplante, og i medicinsk sammenhæng udvælges planter med et højt indhold af CDB.
De to cannabinoider ligner hinanden på egenskaber, men er også hinandens modsætninger. THC er et velkendt søvndøsende stof, hvorimod CDB eftersigende er opkvikkende. Og hvor THC er skadeligt for eksempelvis skizofrene tyder noget på, at CDB er gavnligt. Den naturvidenskabelige forklaring lyder på, at de to stoffer supplerer hinanden, så de, der indtager planten, ikke bliver for “skæve”. Det er dog svært at give garantier, da forskningen på området stadig er begrænset og det på trods af, at hamp planten har været kendt i århundreder.
I Danmark eksisterer der ingen forskning i cannabismedicin, da planten i sig selv er ulovlig, men i England ser det anderledes ud. Her har GW Pharmaceuticals, der er et bio-farmaceutisk firma grundlagt i 1998, som udvikler medicin af cannabis, produceret flere anerkendte cannabis-medikamenter. De har lige fået godkendt af FDA (Food and Drug Administration) et præparat kaldet Epidiolex, som er baseret på CDB, og som anvendes mod sygdommen Dravet Syndrom, voldsom epilepsi hos spædbørn og børn, der kan medføre døden. I et forsøg lavet i samarbejde med et spansk hospital og 25 småbørnsfamilier, har de fundet frem til, at det virker på over 60 procent af tilfældene, og børnene, hvoraf nogle får op mod 100 anfald om dagen, kan således få en nogenlunde normal barndom.
Spanien er et af de lande i Europa, hvor cannabismedicin er mest accepteret, da det ikke som sådan er ulovligt at dyrke planten. Den skal bare være uden for offentlighedens søgelys. Derfor findes der eksempelvis lovlige cannabismesser som Spannabis, der blev afholdt i Málaga i juni i år, hvor der blev uddelt råd og vejledning om at dyrke hampplanter, samt muligheden for at købe frø og tilbehør. Det er også derfor, der eksisterer de såkaldte cannabiscaféer, hvor studier i cannabis foretages og rådgivning gives. Muligheden for at forske i plantens egenskaber, når den kan dyrkes lovligt, har også givet anledning til, at man i Spanien er i front, hvad angår forskning.
 
På Universidad Complutense de Madrid undersøger de i øjeblikket effekten af cannabinoidernes virkning på dyreceller og menneskeceller, og senere på året vil de igangsætte det første kliniske forsøg på mennesker i Spanien, hvor effektiviteten af THC og CDB vil blive testet på patienter med hjernesvulster, der er opstået igen, selv efter et kirurgisk indgreb. Det engelske firma er stadig det førende på markedet, og de har også udviklet cannabismedikamentet Sativex, der kan købes i de fleste lande som en mundhulespray til sklerosepatienter.
Men manglen på forskning og kliniske forsøg lavet på mennesker gør desværre, at de fleste læger nægter tale om at benytte cannabis som medicin – og det er på trods af, at mange af deres patienter allerede bruger det.
 
Manglende åbenhed fra politikere og læger
Det er også tilfældet med Marlens læge, der godt ved, Marlene ryger joints og indtager olien, men som nægter at tale om det. Og den århusianske pige forstår ikke, at politikerne og lægerne blot vender det blinde øje til, når patienter ønsker at prøve cannabis-olie eller andre cannabismedikamenter. Ifølge hende afspejler det på ingen måde befolkningens holdning til problematikken. “Jeg har aldrig mødt en person, der ikke støtter op om det, jeg gør. Alle, jeg taler med, er åbne over for cannabismedicin, og man kunne jo bare lave en prøveperiode på to år for at se, hvordan det ville gå. Og så bryder jeg mig ikke om, at andre skal bestemme over mig og mine valg.”
Det, at medicinen er ulovlig, gør, at mange er tvunget til at kaste sig ud i en ukendt verden, hvor de eksperimenterer med de forskellige produkter og fremstillinger. Der findes et hav af youtube-videoer, som viser hvordan den tykke, mørkegrønne cannabis-olie fremstilles, men der er ingen kontrol med indholdet andet end kommentarerne fra andre brugere.
De mennesker, som indtager f.eks. cannabisolie, må således prøve sig frem uden hjælp og lægelige råd blot vejledt af kroppens egne signaler – og Marlene sag er langt fra enestående. Hun er kun en af mange, som ikke har tiden til at vente på, at politikerne tager førertrøjen på og undersøger mulighederne i cannabismedicinen. Og hun er sikker på, at hvis regeringerne verden over, så planten som andet end roden til et euforiserende stof, så ville det være nemmere at udvikle et præparat, som måske ville kunne give hende og sønnen en fremtid sammen.
 
*Marlenes efternavn er kendt af redaktionen, men er udeladt af hensyn til hendes familie.
Af Christine Petersen, christine@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa