Det var efter moden overvejelse, at Connie og John Lundskov flyttede tilbage til Danmark. Faktisk brugte de fra 2008 til 2010 på at veje og overveje fordele og ulemper ved at forlade Spanien, hvor parret havde opholdt sig siden 1994. Fordelene ved at bo i Danmark endte med at trække det længste strå.
Parret fortæller her om deres tid i Spanien, livet som det nu former sig for dem i Danmark og om savn og glæder ved de to forskellige livsstile.
Årene i Spanien
Connie og John Lundskov var i 1994 rykket til Spanien, hvor han skulle arbejde i Danske Bank i Centro Idea i Mijas. Inden da havde han været ansat i samme bank i Odense, hvor hun var lægesekretær på Odense Sygehus. Med til bopælen i Sierrezuela, Mijas Costa, kom også parrets to sønner.
“Vores sønner på hhv. 14 og 18 år tog med, og de startede på skolen Sunny View en uge efter, vi var ankommet. Det var en hård start.
Udstationeringen i banken var planlagt til at vare fire-fem år. Men tiden gik, og både vi og banken var tilfredse, så vores ophold i Spanien blev langt og oplevelsesrigt og sluttede først i 2010.”
Hvordan trivedes jeres sønner?
“De første år savnede de deres venner i Danmark.”
Og hvordan havde I det?
“Vores tid var koncentreret om banken, og hvad arbejdet medførte af repræsentative og sociale aktiviteter, så vi var altid omgivet af mange mennesker og var altid “på”. Så det var en meget stor omvæltning at flytte til Danmark til et nyt geografisk område, hvor vi ikke kendte nogen. Vores vennekreds i Danmark, som vi havde holdt kontakt med under vores ophold i Spanien, er spredt over hele Danmark, så når vi skal mødes, skal det aftales. Det er ikke som i Spanien, hvor vi altid mødte nogen til en café solo eller en caña i byen, på tennisbanen eller golfbanen.”
Processen starter
Deres sønner var efter endt studie på Sunny View i henholdsvis 1996 og 1998 – en tid som Connie og John Lundskov understreger, at sønnerne ser positivt på – flyttet tilbage til Danmark.
“Da den ene som 20-årig, den anden som 18-årig flyttede retur til Danmark, var det en svær periode for os, for de havde ingen bedsteforældre i Danmark, og de boede hver for sig i lejligheder i Odense og Ålborg.”
Så kom 2008, året da Danske Bank lukkede sin afdeling i Mijas, og det var en afgørende faktor i parrets beslutningsproces.
“Tiden fra lukningen af kontoret til hjemflytningen brugte vi til at finde ud af, om vi ville blive i Spanien eller flytte retur. Vi havde talt om, at vi ikke ville være gamle i Spanien, og også derfor blev det Danmark, vi valgte. Men det var svært at finde ud af, hvor vi så ville slå os ned. Det var også svært at sige farvel til Spanien, vi havde et rigtig godt liv der i næsten 16 år, og vi havde mange gode venner, vi også skulle sige farvel til.”
De danske valg
Hvilke parametre spillede ind mht. målet, da flyttelæsset kørte i nordlig retning?
“Vores sønner var efter endt studie på universiteterne i henholdsvis Odense og Ålborg flyttet til København. Begge havde stiftet familie, og vi besluttede at finde en bolig på Sjælland med gode transportforhold til København. Vi slog os ned i Bjæverskov ved Køge.”
Var det nemt nok at falde til efter 16 år ude?
“Det første års tid følte vi nærmest, at vi kun talte med hinanden. Vi mødte ikke nogen på gaden, vi kunne sige hej til. På et tidspunkt mødte vi dog et par, vi kendte fra Spanien.
Selve genintegrationen og kontakten med det offentlige har fungeret godt, både med hensyn til kommune og sundhedsvæsen. Og selvfølgelig er det lettere, når vi kan tale dansk.
Var der slet ingen udfordringer på denne front?
“Den største var, da vi begge blev 65 år og skulle søge om folkepension. Ingen af os opfyldte kravet om 40 års ophold i Danmark efter det fyldte 15 år, da vi begge tidligere har boet i udlandet. Det krævede, at vi selv undersøgte alt og henviste til paragraffer om udstationering mm. for at Udbetaling Danmark kunne forstå det. Det tog et halvt år med breve og telefonsamtaler, før vi var enige.”
Livet anno 2015
Har I efterhånden genintegreret jer socialt?
“Vi spiller begge golf og tennis, og får derigennem kontakt, men det er meget svært at blive repatrieret. De fleste andre har boet i nærområdet de sidste 40 år og har derigennem et sammentømret kendskab til hinanden og deres familier. Så udover aktiviteterne i forbindelse med sporten omgås vi ikke nogen af “de nye” privat. Men hele vores gamle vennekreds, som kender til vort liv og fortid, og også har besøgt os i Spanien, har vi jævnligt kontakt med.”
John har også engageret sig i bestyrelsesarbejde i den lokale idrætsforening og grundejerforeningen, mens Connie er den, som mest savner den tætte kontakt, hun havde med sine veninder, som hun mødtes til sport og i andre sammenhænge. Det var en stor del af hendes hverdag, når John var på arbejde.
Hvad savner I ellers?
“Vi savner livsstilen i Spanien, som selvfølgelig også havde noget med klimaet at gøre, ikke mindst lyset. Solen og varmen gjorde, at vi var meget ude i modsætning til her, hvor vi er meget inde. Byen var “åben” og der var altid folk og familier på gaden. Herhjemme dør byen, når butikkerne lukker kl. 18.00, og om vinteren er det bare mørkt. Vi er jævnligt i København for at få lidt storbystemning, men selv der dør livet ud kl. 18.00, bortset fra nattelivet, som vi ikke er en del af.
Vi savner også at handle i Spanien, al den dejlige frugt og grønt samt supermarkedernes store fiskeafdelinger. Vi kan jo få både frugt og fisk her, men det er ikke det samme som det, vi købte i Spanien.
På det kulturelle område er vi glade for at bo her, da der er et meget stort udbud af teater, musik, udstillinger, foredrag mm. Der var også muligheder på Kysten, som vi benyttede os af, men det var Madrid, vi tog til, når der var noget specielt, vi gerne ville se eller høre.”
Spansk livstil i Danmark
Har I importeret nogle spanske vaner?
“Vi lever stadig efter det spanske ur m.h.t spisetider, hvilket ingen kan forstå, så det er kun, når vi har gæster, at spisetiderne nærmer sig de danske.
Følger I stadig med i, hvad der sker i Spanien?
“Ja, vi følger stadig med via TV1 samt La Danesa. Det er ligesom en del af os, som vi ikke kan give slip på. Vi har altid interesseret os for den politiske scene, vi gjorde det i Spanien, så godt som vores spanske sprogkundskaber tillod, og vi gør det også her. Vi har den indstilling, at vi ikke kunne bo i et land og ikke forsøge at følge med i, hvad der foregik omkring os. Vi hørte spansk radio, så TV og nyheder hver dag, og naturligvis også dansk TV.”
Destination Spanien
Connie og John Lundskov har besøgt Spanien, nærmere betegnet Costa del Sol, tre eller fire gange, siden de flyttede til Danmark.
“Vi har venner, som stadig bor der, og dem vil vi jo gerne være sammen med. Det er ikke altid, vi når det hele, for vi skal også til Málaga, en tur på paseo’en og besøge nogle af de tapasbarer og restauranter, som vi kom på. En gang tennis og golf bliver det heldigvis også til. Det er stadig en del af vort “tidligere” liv, og det savner vi.”
Trækker Spanien nok i jer til at overveje at flytte igen?
“Vi kunne ikke tænke os at flytte tilbage. Nu er vi etableret her, vi er tæt på børn og børnebørn, som vi har nær kontakt med. Det er også af hensyn til de aktiviteter, som vi nu har involveret os i. Det er jo fristende med et længere ophold i den mørke og kolde tid, men det er meget anderledes, nu hvor vi ikke længere har vores hverdag og bolig der.”
Vil I afslutningsvis give et råd til andre, der måtte overveje at flytte tilbage til Danmark?
“Det er svært. Vi er jo forskellige og har forskellige interesser og behov. Det altafgørende er dog, hvordan ens helbred er, og om man har holdt kontakt med familie og venner, mens man har boet ude. Hvis man vil hjem til Danmark, skal man gøre det, mens helbredet er godt, så man stadig kan komme ud og møde mennesker og få et socialt liv. Det kommer ikke af sig selv.”
Hvad tænker I mest tilbage på?
“Vi havde mange fantastiske oplevelser. Vi mødte spændende mennesker, mange hyggelige spaniere og fik gode venner, vi nød livet, solen og rejste en del i landet. Vi havde et godt liv, som vi med glæde tænker tilbage på. Vi ville vi ikke have undværet vort ophold i Spanien og vores vennekreds der.”
