Det danske magasin i Spanien
Rød-hvide farver til succesfuld 23. Grundlovs-match

Rød-hvide farver til succesfuld 23. Grundlovs-match

grundlovsmatch-2015-Birthe-og-Bent 
 
Højt humør fra morgenstunden søndag d. 7. juni med 86 glade spillere og gunstart kl. 9.00. Solen skinnede over Lauro Golf og banen stod knivskarp, hvilket også kunne ses på de flotte score. Der var rødhvide farver overalt og præsident Tove samt “sekretær” Claus havde lagt op til en festlig dag i samarbejde med Lauro Golf.
Der blev serveret kolde vand, chorizo, ost og skinke på banen fra servicevognen fra Lauro.
Runden blev spillet på 4,5 time, flot efter at der var flere dobbeltstarter på par fem hullerne.
Efter matchen blev der serveret en herlig dansk/spansk buffet, afrundet af den mest fantastiske og velkendte Lauro-lagkage. 120 glade gæster hyggede i patioen, hvor et Flamenco show var et af dagens højdepunkter.
 
Grundlovsmatch-2015-ganadores
Præmieoverrækkelsen med de utrolig flotte præmier sponsoreret af Nordea, Danelca, Holiday Golf, Hotel Palacio las Manillas i Jaén, Hotel Tamisa, Ana Moreno Stressless stole, samt et hav af greenfee fra div. golfbaner og Lauro Golf, stod Tove for, med hjælp af Jesper Hertz fra Nordea, Ana fra Ana Moreno og Claus Rasmussen.
Hotelophold på to nætter til Palacio las Manillas blev i lodtrækning vundet af Henriette Didriksen, Bed and breakfast Hotel Tamisa blev vundet af Oluf Sand og Stressless stolen af Rafael Fernandez.

Den skandinaviske gruppe, som spiller hver tirsdag på Lauro med Tove som matchleder, har haft en forrygende sæson med et hav af gode sponsore, som bl.a. Nykredit, Unioptica, Boconcept, Vino Tinto Restauranten i Fuengirola, Danelca, Nordea og mange andre. Og med fuldt hus. 70 -84 spiller pr. gang.
Nu holder gruppen sommerferie, starter op igen 1. september.
Dog er alle skandinaviske golfere velkomne til hver tirsdag at spille til samme pris. 32 Euro.
Lauro Golf og Tove ønsker alle en herlig sommer!

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.