Stille opgør med grufuld fortid

Stille opgør med grufuld fortid

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
 0043 San Rafael 2014 100
 
Efterkommere af de 4.410 ofre, som dikatoren Francisco Franco tog livet af, og kastede i Spaniens største massegrav, har fået et sted at sørge.

 

“Se her. Det er min far”, fortæller Francisco Arias Pedraza (85) og peger på navnet Agustín Arias Hidalgo, som er ridset ind på de kridhvide marmorsten – en smule utydeligt at læse.

På den otte meter høje pyramide, som dækker et område på 140 kvadratmeter, er der i alt indridset 2.880 navne. Alle er ofre for diktatoren og fascisten Francisco Francos ugerninger i perioden fra 1937 frem til 1956. Kirkegården San Rafael ligger lige uden for Málaga centrum.
 
Lang ventetid
“Det her mindesmærke har vi ventet på længe, siger Francisco, som var otte år gammel, da Francos styrker i januardagene i 1937 begyndte det afgørende angreb mod Málaga.
I løbet af tre uger blev byen nedkæmpet. El Caudillo – føreren – generalissimo Franco indtog byen, og tog et frygteligt opgør med sine republikanske fjender. Francisco Arias Pedraza mistede sin far og sin onkel. De blev arresteret og skudt af Francos falangister og derefter kastet i massegravene på kirkegården San Rafael. Hvad gjorde faren og onklen skyldige?
Francisco svarer: “De var republikanere og støttede den lovligt valgte spanske regering”.
I dag står deres navne ridset ind i pyramiden lige efter hinanden.
 
Skudt eller kvalt og kastet i massegravene
I oktober 2006 begyndte arbejdet med at åbne de ni massegrave på den kirkegård, som i gamle dage var fattige spanieres begravelsesplads. Kort efter, at Francos falangister erobrede Malága, begyndte terroren. Tusinder af spanske socialister, anarkister, kommunister og liberale blev kørt til Rafael i månederne efter, stillet op ad muren, som omkranser kirkegården, skudt og derefter skubbet i massegravene. Hvis de ikke blev skudt, blev de kvalt i fængslerne med hjælp af den grusomme kvælningsmetode, garroto, som Franco benyttede i stort set al den tid, han var diktator i Spanien.
Ligene blev lagt side om side i massegravene i seks lag, med kun lidt jord og kalk imellem for at fremskynde forrådnelsen.
 
Omfattende arbejde
Gennem et omfattende arbejde og ved at sammenligne forskellige arkiver og protokoller – bl.a. militære arkiver, kirkebøger og fængselsregistre – er foreningen Asociación Contra el Silencio y el Olvido por la Recuperación de la Memoria Histórica de Málaga (“La Asociación” – Foreningen mod tavshed og glemsel og for bevaringen af historisk videnskab i Málaga) overbevist om, at i alt 4.410 ofre for Francos regime er endt i massegravene her på San Rafael i perioden fra 1937.
Nu er de ni massegrave tømt, menneskeresterne systematiseret og lagt i nummererede kasser – én kasse til hvert lig – som i dag hviler i kælderen under den hvide pyramide.
Udover DNA-prøver er også fund af knogler, kranier, rester af tøj og sko, bælter, knapper og kors blevet brugt i registreringsarbejdet.
I alt er det lykkedes at identificere 2.880 personer, hvoraf 10 procent var kvinder. Det er disse personer, som har fået deres navn ridset ind i facaden på den kridhvide pyramide.
Udgravningerne stod på i mere end tre år, hvor studenter og frivillige – både spaniere og udlændinge – har gjort en stor indsats.
 
 0042 San Rafael juni 2014 3
 
Tys, Tys
Under Francos diktatur, fra 1939 til 1975, var det tabu at tale om henrettelserne på San Rafael-kirkegården og om regimets forbrydelser mod det spanske folk. Efter Francos død fortsatte tavsheden i det offentlige rum i form af en stiltiende tværpolitisk aftale. Spanien var ikke klar til at tage et endeligt opgør med Franco-diktaturet, det mørke kapitel i Spaniens moderne historie, mente man.
I december 2007 vedtog det spanske parlament for første gang officielt at fordømme det næsten 40 år lange diktatur.
Dette fik stor betydning for 85-årige Francisco Arias Pedraza, San Rafael-kirkegården, “La Asociación” og mange tusinde pårørende til diktaturets ofre. Nu havde de den nødvendige juridiske støtte til at gennemføre arbejdet med at åbne massegravene. Både Málaga by, den andalusiske regionsregering og centralregeringen i Madrid hjalp til med finansieringen.
 
650 massegrave
Historikere antager, at der findes 55.000 ofre for France-regimet fordelt på omkring 650 massegrave over hele Spanien. I Málaga-provinsen findes resterne af mere end 6.500 personer fordelt på 82 massegrave, hvoraf Rafael-kirkegården er den største.
 

Fik aldrig mødt sin far

“Jeg har aldrig været ude efter hævn. Jeg vil bare gerne have en grav at besøge og få mest muligt at vide om, hvad der skete med min far”, siger Francisco Espinosa Jimenéz (77). Faren blev hentet af Francos soldater, da de indtog Málaga i februardagene 1937, seks måneder før Francisco kom til verden.
I mange år har Francisco, som i lang tid har vidst, at faren blev skudt og lagt i massegravene her på San Rafael, arbejdet for at få massegravene åbnet. Han var i flere år leder af “La Asociación”, er nu ærespræsident i foreningen og får meget af æren for, at det nye mindesmærke endelig er på plads.
 

Tre onkler i massegravene

José Sanchez Gallardo (64), som i dag er præsident i “La Asociación”, havde tre onkler på henholdsvis 37, 37 og 40 år, som alle blev dræbt og efterfølgende lagt i graven på San Rafael. Kun resterne af den ene onkel er lokaliseret.
“Det er skræmmende, hvor lidt den spanske ungdom ved om, hvad der skete under borgerkrigen og diktaturet”, siger José. Udover “La Asociación” bruger José også sin tid på at rejse rundt til spanske skoler og holde foredrag om den smertefulde tid i den spanske historie.
 

Et sted at sørge

Efter mange år har Francisco Arias Pedraza (85) endelig fået et sted at gå hen, når han vil mindes sin far og onkel, som falangisterne tog livet af 3. maj 1937, da Francisco blot var otte år gammel.
“Det er vigtigt, at mindesmærket nu er på plads, men det skulle det have været for længe siden”, mener han.
 
 0089 234detalle orificio entrada proyectil
 
Den spanske borgerkrig (1936-1939)

  • Krigen blev udkæmpet mellem nationalisterne og republikken fortalere (socialister, anarkister, kommunister og liberale), som støttede den demokratisk valgte folkefrontregering.
  • Franco gjorde oprør mod republikken.
  • Francos side fik massiv militær støtte af Hitler-Tyskland og af Mussolini i Italien.
  • USA, Storbritannien og Frankrig støttede en ikke-indblandingspolitik. Kun Stalins Sovjetrepublik gav aktiv militær og økonomisk bistand til de spanske republikanerne.
  • Idealister fra hele Europa støttede den folkevalgte republik og Folkefrontregeringen.
  • Mange tusinde frivillige rejste til Spanien for at være med i de “Internationale brigader”.
  • Borgerkrigen er gået over i historien som en af de blodigste krige i moderne tid.
  • I 1937 bombede tyske fly den nordspanske by Guernica. Det var første gang i historien at et civilt mål blev terrorbombet.
  • En række kendte forfattere og kunstnere støttede republikanerne, blandt andet Ernest Hemingway (USA) og George Orwell (Storbritannien).
  • Op i mod 500.000 mennesker faldt i løbet af borgerkrigen. I de efterfølgende år blev omkring 100.000 venstreorienterede dræbt af Francos soldater.

Kilde: Wikipedia

 
Francisco Franco

  • Født i 1892, død 20. november 1975.
  • Deltog i oprøret mod den spanske republik og blev højreoprørernes leder under borgerkrigen.
  • Styrede som diktator Spanien med brutal hånd frem til sin død i 1975.
  • Kendt som Generalissimo Franco eller el Caudillo, føreren.
Af Arne Bjørndal

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa