Den 2. juni 2014 blev en historisk dag i Spanien, da den 76-årige Kong Juan Carlos I offentliggjorde, at han abdicerer. Han er den første regent efter Franco, og har siddet på posten i 39 år. Nu er det op til sønnen Felipe de Borbón at lede kongehuset og Spanien mod bedre tider.
Kongens beslutning om at abdicere blev allerede taget i januar. Derfor igangsatte regeringen i marts en proces, der skulle regulere forfatningen, så det lovmæssige var på plads, når beskeden blev offentliggjort. Det er så sket nu med begrundelsen om, at kongen ønsker, at kongehuset i højere grad skal repræsenteres af den yngre generation.
Felipe er lig med forandring
Efterfølgeren til tronen er 46-årige Prins Felipe. Han er symbolet på en moderne konge, meget vellidt, og han arbejder hårdt for at repræsentere Spanien i udlandet. Da Juan Carlos I meddelte, at han ville trække sig tilbage, befandt Felipe sig eksempelvis i El Salvador for at styrke de diplomatiske bånd mellem Spanien og Latinamerika.
At det internationale fokus ligger Felipe de Borbón meget på sinde er ikke noget nyt. Han har en kandidat i internationale relationer fra universitetet i Georgetown i Washington D.C., og taler flydende engelsk, hvilket ellers er en mangel hos mange af de højtstående embedsmænd i Spanien. Derudover har han også en kandidat i jura fra Universidad Autónoma de Madrid. Han er respekteret af den spanske befolkning, og både han og hans dronning, Letizia Ortiz Rocasolano, er meget folkelige i deres fremtoning.
“Han er symbolet på den stabilitet, kongehuset skal repræsentere. Han har nye visioner og vil føre en ung linje. Han skal lede kongehuset i den nye etape, Spanien går i møde,” sagde den tidligere konge om sin søn, da han i en tale til nationen forklarede, hvorfor han nu giver tronen videre.
Og noget tyder på, at størstedelen af befolkningen deler Juan Carlos’ opfattelse af Felipe. I avisen El Mundo kunne man den 5. januar nemlig læse, at hele 66,5 procent af de adspurgte mente, at han ville kunne genskabe kongehusets gode renommé.
Men ét er, at han muligvis kan få det kriseramte kongehus tilbage på sporet. Noget andet er, om den nye regent kan overbevise befolkningen om, at de overhovedet skal have et kongehus.
En konge i fald
Modstanden mod monarkiet i Spanien er nemlig til at tage at føle på. Stadigt flere ønsker en folkeafstemning om kongehusets fortsatte eksistens, og for det bærer den nu tidligere konge en stor del af skylden. Han har de seneste år gentagne gange været involveret i uheldige sager, der både omfatter en elefantjagt til 45.000 euro og rygter om elskerinder. Og prisen for sine dyre vaner og kvindelige bekendtskab har været høj. Undersøgelsen fra avisen El Mundo fra januar viste nemlig også, at over 60 procent af befolkningen dengang ønskede, at kongen skulle abdicere. Et ønske, som Juan Carlos I nu har efterkommet. Befolkningen ønsker forandring og et valg om, hvorvidt styreformen i landet fortsat skal være et konstitutionelt monarki eller overgå til en republik. Flere større demonstrationer med et krav om en folkeafstemning blev derfor arrangeret samme dag, som den tidligere konge meddelte, han ville gå af. Og på avisen El Diarios hjemmeside kunne tendensen også ses. Her viste et online spørgeskema for eller imod en folkeafstemning, at mere end 23.000 personer ud af de næsten 24.000, som på daværende tidspunkt havde afgivet en stemme, ønskede en afstemning. Et krav, der er opstået i kølvandet på Juan Carlos’ til tider uetiske opførsel og ikke mindst den igangværende korruptionsskandale Nóos, hvor svigersønnen, Iñaki Urdangarín, tilsyneladende har svindlet med offentlige midler. Det er stadig uvist, om Prinsesse Cristina er impliceret i bedraget. Monarkiet har altså i den grad brug for at få skabt et nyt image, og det er det, Felipe skal repræsentere.
