Spansk studerende i Danmark: “Alt fungerer bare her”

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
 
 
web LD juni81
 
I 2012 flyttede spanske Montserrat Molinas til Aarhus for at læse et enkelt semester på universitet. Men i dag, knap to år senere, bor hun stadig i Smilets By, hvor hun har fået en dansk kæreste, arbejder på en tapasrestaurant, har lært dansk og forhåbentlig snart kan begynde på sin kandidat.
 
Udenlandske studerende strømmer til Danmark. I skoleåret 2001/2002 valgte 9.451 udlændinge at tage hele eller dele af deres uddannelse i Danmark, men i ’11/’12 var det tal steget til 28.598. Mest populær er Aarhus, hvis universitet er det 25. mest eftertragtede i Europa for Erasmusstuderende, mens Københavns Universitet må nøjes med en plads som nummer 72. Én af dem, der er flyttet til den jyske hovedstad for at studere, er 22-årige Montserrat Molinas fra Barcelona, der som en del af sit studie på molekylær biologi skulle til udlandet for at lave forsøg. At valget faldt på Danmark var helt bevidst.
“Det var vigtigt for mig at komme til Nordeuropa, fordi teknologien i laboratorierne her er langt bedre end sydpå. Jeg ville gerne arbejde med neurologi, så jeg undersøgte tilbuddene, og i Aarhus havde de netop sådan et projekt. Jeg var på bilferie i Danmark med min forældre for cirka syv år siden og kunne virkelig godt lide landet, så derfor var det meget nærliggende at studere her.”
 
Samarbejde, foreninger og fællesskab
Ifølge Montserrat Molinas er der mange fordele ved at læse i Danmark. Blandt andet er forholdet mellem de studerende og underviserne langt mere afslappet end i Spanien, hvor tonen er formel og distanceret. På de danske universiteter er det, modsat i Spanien, meget normalt at henvende sig til underviseren efter en forelæsning, hvis der er noget, man ikke har fået fat i. Og det giver både større selvtillid og bedre forståelse som studerende, mener Montserrat Molinas, der også af fan det danske gruppearbejde.
“I Danmark arbejder man meget i grupper – både i løbet af timerne og efter skoletid. Det giver en fed dynamik, når de forskellige medlemmer kommer med hver deres inputs og løsningsforslag til en opgave. I Spanien sidder man altid bare for sig selv og læser, men for mig er det langt mere udbytterigt at have en læsegruppe, hvor man kan tale om de ting, man ikke har styr på eller give sin egen forståelse videre.”
Når solen begynder at varme i Danmark, elsker nordboerne at mødes i parker til rundbold eller kongespil, og når vinteren trænger sig på, går mange i biograf- eller whiskeyklubber. Danskerne er altså flittige til at indgå i fællesskaber, og foreningslivet er på mange måder det kit, der holder samfundet sammen. Det mærker Montserrat Molinas tydeligt, når kitlen er taget af og laboratoriegrejet pakket sammen.
“I Aarhus er der meget socialt samvær efter studiet. Der er mange studenterforeninger, og særligt Studenterhuset er meget flittigt til at arrangere koncerter og fester, så der er altid et sted at møde nye mennesker. Det er helt anderledes i Barcelona. Der organiserer de studerende slet ikke arrangementer, men i stedet mødes man på en tilfældig bar eller et diskotek og hænger ud.”
 
Det danske sprog er en del af pakken
I Danmark er der uddannelsesret. Det betyder, at man som udlænding har ret til gratis danskundervisning, hvis man er fyldt 18 år, registreret i Folkeregistret og har et dansk CPR-nummer, eller hvis man bor i et andet EU-land, men arbejder i Danmark. Og det har Montserrat Molinas benyttet sig af. I ni måneder har hun fire timer ugentlig fået danskundervisning hos LærDansk, der er landets største udbyder af danskkurser, så hun nu stort set forstår sproget og kan tale det lidt gebrokkent.
“Mange undrer sig over, at jeg bruger så meget krudt på at lære dansk, da jeg sandsynligvis kun skal bo her i en begrænset årrække. Det er jo ikke ligefrem et sprog, jeg kan bruge mange steder i verden. Men for mig er det meget nemmere at omgås mennesker, hvis jeg taler sproget. Selv bliver jeg ret begejstret og imponeret, hvis der kommer udlændinge til Spanien, som forsøger at tale spansk. Det siger meget om deres indstilling og engagement. Og så er det sundt for min hjerne, at den bliver udfordret lidt,” griner hun og prikker sig selv i tindingen.
 
Misunder danskerne og deres uddannelsessystem
Det er som bekendt gratis at gå på universitet i Danmark, ligesom man også modtager SU, fra man fylder 18 år, såfremt man er indskrevet på en uddannelse. Men i Spanien er der brugerbetaling på universiteterne og ingen SU at hente til at dække udgifterne. En bachelor koster cirka 2000 euro om året, mens en kandidatgrad koster 4000 årligt. Og det betyder, at de studerende ofte må gældsætte sig for at få en uddannelse, hvis de da ikke helt må opgive drømmen om et eksamensbevis.
“Ikke alle i Spanien har råd til at gå på universitet, så systemet mister en masse kloge hoveder modsat Danmark, hvor alle har adgang til en videregående uddannelse. SU’en gør også, at danskerne kan flytte hjemmefra og forsørge sig selv, når de fylder 18 år. De bliver altså uafhængige af deres forældre og selvstændige meget tidligere end spanierne. Desuden tager de også ofte et sabbatår eller to mellem gymnasiet og universitet, hvor de kan tjene penge til at backpacke eller købe en lejlighed, hvorimod spanierne er tvunget til at bruge en eventuel opsparing på studiet. Det misunder jeg,” fortæller Montserrat Molinas.
Danmark er da også det land i Europa, hvor gennemsnitsalderen for at flyve fra reden er lavest. Knap 34 procent af danske unge mellem 18 og 24 år er hjemmeboende, mens procentsatsen for aldersgruppen 25 til 34 år kun er 1,9. Til sammenligning bor 86,3 procent af spanierne mellem 18 og 24 år hjemme, og hele 35,5 procent af de 25-34-årige får stadig serveret mad fra mors kødgryder.
 
Trives med den danske tryghed
Montserrat Molinas skulle egentlig kun være blevet i Danmark et semester, men landet tiltalte hende, og det samme gjorde en dansk mand, så i første omgang endte hun med at blive et helt år. I efteråret 2013 måtte hun dog en kort tur til Spanien for at tage de sidste seks fag på universitet i Barcelona, men nu er hun tilbage i Danmark for at skrive sin bachelor, tjene penge ved at arbejde på en tapasrestaurant og for forhåbentligt at begynde på en dansk kandidatuddannelse efter sommerferien. Til den tid er hun SU-berettiget, for reglerne blev nemlig lavet om for nyligt, så udenlandske studerende kan søge SU, såfremt de arbejder 10-12 timer om ugen ved siden af studiet.
“Hvis jeg får lov at tage min kandidat her og bagefter får et godt job, kan jeg sagtens forestille mig at blive boende i Danmark. Jeg kan godt lide landet, fordi alting bare fungerer – særligt det politiske system, som jo er meget korrupt i Spanien. Og arbejdslivet her handler ikke bare om at tjene penge, men lige så meget om at realisere sig selv og lave noget spændende og udfordrende, som gør én glad. Fordi sikkerhedsnettet er så stort, har du mulighed for at prøve dig frem, til du finder et job, der passer dig. Spanierne er tvunget til at tage det, de kan få,” forklarer Montserrat Molinas, der mener, at det er en af grundene til, at danskerne er så tilfredse med tilværelsen.
Og netop danskerne, som Montserrat Molinas beskriver som meget pålidelige, har hun det godt med. Især føler hun sig betydeligt mere tryg ved at færdes i Danmark end i Barcelona, hvor risikoen for at blive overfaldet og bestjålet er stor. Men alligevel savner hun indimellem hjemlandet.
“Det kan være rigtig hårdt at undvære min familie og mine spanske venner, som jeg kun ser et par gange om året. Og så savner jeg naturligvis vejret, maden og spisetiderne. Jeg kommer aldrig til at kunne spise frokost klokken 12.00, som danskerne gør,” griner den sydlandske pige.
Billedtekst:
Med et legat på 200 euro om måneden giver udvekslingsprogrammet Erasmus hvert år 200.000 europæiske studerende mulighed for at læse på fremmede universiteter rundt om i Europa.
Montserrat Molinas’ studietid i Danmark gør hende attraktiv for kommende arbejdsgivere, blandt andet fordi hendes engelsk er blevet nærmest fejlfrit. “Og så har jeg lært nogle anderledes og bedre laboratorieteknikker her, fordi det danske udstyr er så godt,” fortæller hun.
 
Af Runa Louise Ammitzbøll Flügge, runa@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa