Det danske magasin i Spanien
Kiropraktor Mogens Dahl øger celleaktiviteten med laser

Kiropraktor Mogens Dahl øger celleaktiviteten med laser

MogensD
 
I sidste måned handlede det om diskusprolaps, og denne gang ser vi på, hvordan vi kan øge den hastighed/tid, kroppen bruger på at helbrede de traumer og sygdomme, den bliver udsat for.
Til det bruges rødt laserlys, og det, som laserlyset gør, er ganske simpelt.
Vi har at gøre med energi. Kroppens omkring 100 milliarder celler bruger hvert sekund energi for at vedligeholde den livsvigtige produktion af blod, immunceller, hormoner, diverse væsker til mave, tarm, samt 1000 andre ting, samt energi til at vedligeholde de daglige reparationer og fornyelser af vores mange celler.
Det kræver meget energi, og den produceres inde i hver enkelt celle og kommer i sidste ende bl.a. fra den mad, vi spiser.
Energien (brændstoffet) produceres af små enheder (energihuse). Hver celle – stor eller lille – har mellem 1000 og 2000 af disse enheder, som kaldes mitochondriaer.
 
Hver mitochondria producerer konstant stoffet ATP (Adosine triphosphate), som er nødvendig for cellerne, ligesom din bil har brug for benzin.
Med tiden – eller på grund af omstændigheder så som ødemer omkring cellerne eller et reelt tryk på dem, altså sygdomme – kan energihusene miste evnen til at producere ATP, hvorved cellerne mister deres ydeevne. Det er samme problem, som hvis batteriet i din bil er fladt eller i værste fald tomt. Fatalt, fordi alle vores celler bliver påvirket, når et område ikke fungerer. Hvis bilen ikke starter, mister du hele dens funktion. Med bilen er der to løsninger: Købe en ny eller oplade batteriet.
Når det drejer sig om din krop, er der kun én løsning: At oplade cellerne. Dette gør vi ved at hvile og sove. I alvorlige situationer skal der bruges mange dage. Her kommer så den revolution, som faktisk har været kendt siden slutningen af 1960erne, men først rigtig er blevet benyttet de sidste 10 år inden for helse.
Ved utallige forsøg er det nu bevist, at rødt laserlys (600-1000nm (nanometer)) øger cellernes funktionshastighed/helbredelseshastigheden med 30% – den enkelte celle klarer sine opgaver hurtigere, eller sagt med andre ord: en “gammel” celle fungerer som en “yngre”. Og det er der jo ingen, der vil have noget imod.
 
Mogens-Dahl-forfatter-foto-til-artikler 
 
Mogens Dahl arbejder tæt sammen med Hanne Albert (Fys, PhD og forsker). Et af de mange forsøg, der blev foretaget af denne dygtige videnskabskvinde på Syddansk Universitet, Odense, gik i sin simpelhed ud på at se, hvordan knoglevæv genopbyggede/healede sig efter frakturer.
Forsøget blev foretaget på kaniner, hvis skinneben man systematisk brækkede (grufuldt, men sandt). Man lod herefter en gruppe af kaninerne helbrede naturligt (uden hjælp) og den anden gruppe ved hjælp af tilføring af ekstra energi i form af 808nm laserlys.
Resultatet på den førnævnte 30% hurtigere helbredelse blev ikke kun bekræftet. Idet man gentog frakturen på begge kanin-grupper (Av igen), viste det sig også, at osteoblasternes (knoglecellernes) reparation af knoglevævet blev betydeligt stærkere. To fluer i ét smæk! Whau!
Hvordan kan mitochondriaer få energi fra noget så simpelt som en lyskilde på 808nm? Og hvorfor bruger kroppen ikke denne energikilde i al almindelighed, da det nu viser sig, at solen har denne frekvens blandt alle sine mange forskellige stråler?
For milliarder af år siden, da “ur-suppen” dannede de første tocellede organismer (amøber), havde disse organismer også mitochondriaer, og de producerede ATP kun ved hjælp af sollys. Den evne har mitochondriaerne aldrig glemt. De reagerer nemlig stadig på “sollys”, når de bliver eksponeret. Det er derfor rødt laserlys virker i dag, og det fantastiske er, at vi kan beskyde alle steder i kroppen – selv langt inde i kroppens mørke.
Det er faktisk allerede i vores hud, at disse stråler bliver brudt og taber energi, så vores forholdsvis store krop har “aldrig” brugt den vej til at producere ATP i cellerne dybere inde. Men som sagt viser det sig, at mitochrondriaerne aldrig har glemt dette.
Havde Hanne Albert ikke provokeret ingeniørerne på SDU til at lave en “laser-kanon” som er kraftig nok til at trænge igennem selv de hårdeste celler i kroppen – ledbånd, brusk og knogler – ville dette ikke have kunnet lade sig gøre så godt, som det gør i dag.
En almindelig laser-pen (se billedet) er på mellem 50 og 200mW (milliwatt). Den nye laser-kanon med navnet Hamilton er på ikke mindre end 9500 mW.
En sådan laser-kanon findes i dag hos Kiropraktor Mogens Dahl (den eneste i Spanien), som med glæde kan invitere alle til at benytte sig af denne revolutionerende behandlingsform.
 
Mogens Dahl bruger laser til alle ledproblemer (knæ, ankel, hofte, skulder, albue) og især til ryggen, og i samarbejde med Hanne Albert, til behandling af mikrofrakturer i rygsøjlen forårsaget af syreangreb fra bakterier efter en diskusprolaps – de såkaldte Modic-forandringer.
Ordet laser er forkortelse af: Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation og inden for helse bruger vi primært Grøn (øjne), Gul (hud) og rød (energi) laser-lys.
Kiropraktor Mogens Dahl, tel. 952 46 41 37
Af Mogens Dahl

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.