Forunderlige liv – TAKE 55: Slip kæphesten løsMin har fået frisk hø. Susanne Staun har nemlig udgivet grammatikbogen ‘Fuck, en lækker røv! Basisgarderobe til den nøgne sprogbruger’. “Vi er blevet en nation af analfabeter”, siger hun. En voldsom påstand, men hun har alligevel fat i noget rigtigt. Eller er det bare mig, der næsten ikke kan udholde at læse om flere bomber, der springer – på Breaking News-linjen i aviser og på TV. Og her refererer jeg ikke til den skrækkelige tilstand, vores Verden befinder sig i. Men: Terroristerne springer for pokker ikke bomber, de sprænger bomber! Kan næsten ikke tro, at det er redaktionsmedarbejdere i et eller andet dum-i-arbejde-projekt, der står for mediernes Breaking News. Eller det håber jeg i hvert fald ikke, selvom også valget af nyheder, som kommer ind under den kategori, hvor de breaker på den gule alarm-linje, godt kunne tyde på det.
Forunderlige liv – TAKE 56: Sproglige yndlingsaversioner
Dem har jeg mange af. Kvælningsfornemmelser får jeg, når folk siger regilion, bedeler, følesdag og ynglingsmad – eller når de ‘mangler nogen at tale med det om’. Kan vi sige: Religion, billeder, fødselsdag og yndlingsmad? Og ja, det kunne se ud til, at man mangler nogen at tale med – sådan helt generelt. Øve sig med. Så ville man nemlig kunne mærke, at det hedder: At mangle nogen at tale om det med… Og så er der min favoritvejrvært, som desværre skiftede meteorologtjansen (og nej, det hedder ikke metrolog) ud med Aftenshowet, hvor han sin journaliststatus til trods springer (her hedder det springer) stavelser over igen og igen. Så sent som i går talte han om et tabulagt emne… Irriterende! – som ikke skrives irriterene, selvom det udtales sådan.
Forunderlige liv – TAKE 57: Guiri-spansk
Det er klart nok bedre at få sagt noget på spansk end at forpasse chancen, fordi man vil være helt sikker på, at det kommer korrekt ud. Og så er det vigtigt at huske, at der ikke er to mennesker, der taler et sprog helt ens. Jeg taler Helle-spansk, min nabo taler José-spansk, genboen taler Carmen-spansk og så fremdeles. Men skal vi alligevel ikke være enige om, at den hvide by i bjergene over Fuengirola (har I forresten lagt mærke til, at dette bynavn indeholder en af hver af de fem vokaler? – en sproglig sjældenhed) ikke hedder Mikras men Mijas udtalt Miihras. Øst for Málaga ligger (ikke lægger) ikke Nærka men Nerja udtalt Nærhra. Og så er der klassikeren Benalmádena. Læg mærke til accenttegnet (´) over bynavnets andet ‘a’. Det betyder, at trykket skal lægges der.
Forunderlige liv – TAKE 58: Tilbage til dansk
Dansk er et svært sprog. Der er ikke rigtig nogen logik i opdelingen af han- og hunkønsord, man kan bekræfte noget med både jo og ja, men kun nægte med nej og virkelig mange ord udtales slet ikke, som de skrives. Man kan både skrive noget op og ned, og bakke kan betyde såvel en høj, en anordning til at bære ting og sager på og at køre baglæns. Udlændinge synes, det er svært at lære – og meget tyder på, at det heller ikke er helt nemt for os fuldblodsdanskere.
“Ønbrøjåetkakaomjælg”. Hvordan det skulle kunne lade sig gøre at få udleveret netop en bolle og en kakaomælk fra skolens frugtbod midt i frikvarterets vrimmel og larm af unger er lidt af et mirakel. Men det ville drengen faktisk have fået, hvis det da ikke lige var mig, der stod på den anden side af disken, og, på jeg-er-blevet-konfirmeret-for-længst-måden, svarede: “Nej, du må sgu ej. Men du må bede om et brød og en kakaomælk … snotunge.”
Forunderlige liv – TAKE 59: Er du dum?
“Folk tror, du er dum, hvis ikke du kan udtale ordene rigtigt”, sagde formanden for Dansk Sprognævn engang. Nu var ovennævnte “snotunge” godt nok sprogligt belastet af sin landlige baggrund kombineret med en manglende evne til at bruge n- og t-ord på den rigtige måde, men det er faktisk ikke så sjældent, at vi også på rigsdansk hører ord som freksempel eller matriale eller – og det endda på landets nationalfjernsyn, hvor man gang på gang må krumme tæer over: “Han tog hans hat”-klassikeren, “Der er kun én kilomet derhen” eller “Vi er nød til at spare”.
Nu er vi danskere jo noget henslængte, sådan i al almindelighed, men selvom det danske sprog kun indeholder ca. 40 lyde, så har vi faktisk næsten 200.000 ord at bruge løs af – plus alle de udenlandske ord, der har fundet vej ind i det danske vokabularium, som fx fuck, der ikke udtales fuk men fog.
Forunderlige liv – TAKE 60: Hovskisnovski…
… vil mange måske mene, men er sandheden ikke, at ens anseelse lider skade, hver gang man siger advocado i stedet for avocado og arntreco i stedet for entrecote (ja, man udtaler faktisk også det sidste t)? Selvom mennesket har det med at få maden galt i halsen, så er den omstændighed, at vi ikke kan synke og trække vejret samtidigt den egentlige baggrund for, at strubehovedet hos os får så meget plads og luft, at vi er i stand til at udstøde mere nuancerede lyde end den knurren, hvæsen og hylen, som de andre pattedyr må nøjes med – et faktum som i sig selv bør være grund nok til, at vi overvinder den åndelige dovenskab og mangel på disciplin, og får lært at udtale ordene. Her er lige et par klassikere mere: Billard udtales biljard og ikke bilijard, i boheme er h’et stumt og derfor udtales det bo’æm. Cherrytomater udtales tjerrytomater, da der ikke henvises til sherry men kirsebær. Cointreau udtales ikke congtrø, da eau på fransk giver lyden ‘o’ og en Peugeot hedder altså ikke en Pesjø men en Pøsjo. Café espresso bør udtales, som det skrives og ikke expresso, mozzarella udtales motsarella og ikke mossarella – en pizza hedder jo heller ikke en pissa, vel?, og onsdag udtales med ‘å’ ligesom porre, modsat en pore i huden. Terapeut udtales med øv og ikke øj – og når det gælder euro, skal vi have fat i lyden e-ro, selvom møntfoden, efter mange danskeres udtale at dømme, burde hedde øvro, øjro eller jivro. Man siger jo heller ikke Øvropa (det kunne man så af andre årsager have lyst til), Øjropa eller Jivropa, vel?
Forunderlige liv – TAKE 61: Skriftligt sprogspasseri
Jeg er vild med hjemmelavede ord og fraser og sproglige finurligheder. Det, som derimod får mig helt op i det røde felt, er den elendige retskrivning, som hærger internettet. Selv kommercielle hjemmesider er fyldt med stavefejl og grammatiske brølere. Tænk at man ikke engang gider at få korrekturlæst sit eget markedsføringsmateriale. Og så er der de reklamer, som bare er for mærkelige. Fx når JYSK reklamerer med ‘et fladt lagen’… Undskyld, men hvad fanden skulle det ellers være? At sove på et rundt lagen har jeg bare ikke fantasi til at forstille mig. Alligevel giver begrebet hele 67.000 resultater, når det googles (og man siger guugles, mens firmanavnet ikke udtales Guugle, men Guugel). En anden reklame, som fik mig til at trække på smilebåndet, var markiseleverandøren, der stolt proklamerede, at man selv kunne få lov til at vælge farven… Hvor heldig kan man være? Okay,
her var der ikke noget galt med sproget. Markisemanden løftede måske bare det med ‘at dække kundens behov’ til nye højder. Og hvad er det i øvrigt for noget vrøvl, som mange firmaer skriver: “Vi forsøger altid at dække kundens behov”. Way to go, Einstein!
Forunderlige liv – TAKE 62: Ingen er perfekt…
Heldigvis! Det er jo netop diversiteten, der gør livet… ja, forunderligt. Bare man gør sig umage. Og det får mig til at tænke på en hændelse for en del år siden: En finne sad uden for redaktionen, og læste i La Danesa. Idet en af mine kolleger går forbi, siger han med dyb stemme og umiskendelig, drævende finsk accent: “Ja sitter li å kigar i min Ló-ka-la-vis”. Efter tre gentagelser af sætningen, lod min kollega som om, han havde forstået budskabet. Manden gjorde sig nemlig umage. En stor fælles indsats på kontoret skulle der til, før det lykkedes os at bryde koden: Lokalavis – og faktisk kunne vi bedre lide den finske lyd af ló-ka-la-vis end den danske: La Daneeeeesa. Det udtales altså La Danæssa.
he
