Nykredit i Marbella mærker en stigende interesse for formuerådgivning på Costa del Sol. Banken gør sig ikke kun i boligfinansiering, men fokuserer mere og mere på placering af kundernes penge. Derfor lover seniorformuerådgiver Michael Pedersen, at han vil komme ofte til Costa del Sol. “Jeg vil være her mindst én uge hver måned, så jeg får god tid til den individuelle rådgivning,” fortæller Michael Pedersen.
Han har i snart 35 år har arbejdet med formuepleje og rådgivning. “Vi får flere og flere kunder, og det skyldes selvfølgelig, at vi har leveret gode afkast og god service. Sådan bliver det også fremover. Vi har produkterne og tilbyder rådgivning til et bredt publikum, men vores formuerådgivning tager altid udgangspunkt i kundernes individuelle behov. Vi giver det den tid, det tager at få udarbejdet en ordentlig risikoprofil og investeringshorisont for hver enkelt,” garanterer Michael Pedersen fra kontoret i Marbella. “Når jeg ikke er her på kysten, vil jeg let kunne kontaktes på hovedkontoret i København. Jeg svarer altid min telefon,” lover den erfarne rådgiver, som ser frem til at tage imod nye som gamle kunder hos Nykredit. “Jeg elsker mit job, og det er altid godt med nye udfordringer. For mig er det lykken nu også at skulle arbejde her, for jeg har altid ferieret meget på Costa del Sol. Jeg elsker golf, livet og klimaet her i det sydspanske. Mit første ferieminde stammer fra en rejse til Torremolinos med mine forældre som 6-7 årig,” mindes i dag 53-årige Michael Pedersen.
Michael Pedersen, Seniorformuerådgiver Finans og formuerådgivning København Marbella Alicante Direkte tlf. +45 44 55 75 62 Mobil tlf. +45 22 22 20 90
Nyt online læringsprogram: Dansk for begyndere Den 1. april 2015 lancerer Danes Worldwide et sjovt og seriøst online læringsprogram udviklet til danske børn, der bor i udlandet, og skal lære dansk for første gang. Dansk for begyndere er et intuitivt online læringsprogram, hvor børnene hurtigt lærer at bruge programmet selv. Programmet er udviklet i tæt samarbejde mellem eksperter inden for sprogpædagogik og Danes Worldwides egne lærere med mange års erfaring og ekspertise i at undervise udlandsdanske børn i dansk. Leder af Undervisningen hos Danes Worldwide, Carina Kjær Busk, udtaler: “Vi har længe mærket en stor efterspørgsel fra udlandsdanskere efter et læringsværktøj til børn, der skal lære dansk for første gang. Dansk for begyndere er udviklet til at hjælpe børnene godt på vej, så de på sigt kan kommunikere med fx bedsteforældre, kusiner og andre i familien i Danmark”. Programmet er gennem de sidste måneder blevet testet af udlandsdanske børn over hele verden. “Vi har fået enorm positiv respons fra både børn og forældre i testperioden, så vi glæder os sådan til at hjælpe forældre ude i verden med, at gøre det lettere at lære deres børn dansk.” siger Carina Kjær Busk. Programmet følger en familie af tegnede figurer, og er bygget op i trin omkring en række emner, som børnene vil kunne genkende fra sin egen hverdag. Hvert trin indeholder ca. 48 timers undervisning, så der er rigeligt at gå i gang med. Børnene lærer blandt andet at præsentere sig selv og andre i familien, tallene fra 0-100, ugedagene, ord for aktiviteter og meget mere. Læs mere om Dansk for begyndere på www.danes.dk/danskundervisning
Thomas Helmig i Mijas Han har optrådt på Castillo Castillo og i Teatro Cervantes. Men denne gang ønsker Thomas Helmig et mindre og mere intimt spillested. Det skyldes, at folkekære Helmig til efteråret starter sin karrieres soloturné nummer to. Det sker under titlen “Helmig -Mutters Alene”. Den kendte musiker har nemlig skrevet en række nye sange, som han ønsker at præsentere alene foran sit publikum. “Mutters Alene”-turnéen starter midt september i Glassalen i Tivoli og slutter fredag den 4. december i Mijas i Teatro Las Lagunas, også kaldet Det Ny Teater i Mijas, som ligger blot et stenkast fra Margrethekirken. “Det er altid en fornøjelse at præsentere artister af en kaliber som Thomas Helmig. Det er noget helt specielt,” fortæller Henrik Andersen fra EventHuset. “Helmigs første soloturné for fire år siden blev en stor succes. Også her på Costa del Sol. Det er en koncert, hvor man trækkes lidt dybere ind i artisten. Det bliver meget intimt og ægte.” Henrik Andersen er sikker på, at Teatro Las Lagunas danner den rette ramme om koncerten. “Teatret ser ikke ud af meget udefra, men når man kommer indenfor, bliver man overrasket. Teatret har de klassiske røde sæder, balkoner og al den charme et teater bør have. Tilmed er akustikken perfekt, så det kan kun blive godt,” siger han. Vel er der lang tid til den 4. december, men billetsalget på Costa del Sol starter allerede 1. april grundet den store forhåndsinteresse fra tilrejsende fans. Teatro Las Lagunas har plads til 559 gæster.
Billetter koster 50 euro Der findes 100 særlige VIP billetter til 70 euro, som kan købes direkte hos EventHuset. Mail: henrik@eventhuset.es – Telefon 670 63 57 86
Succesrigt orangutang-foredrag
Onsdag d. 4. marts trak Lone Dröscher Nielsens foredrag fulde huse i Margrethekirken. Nykredits veloplagte Sune Worm Mortensen lagde ud med et spændende indlæg om verdensøkonomien med særlig fokus på Spanien og det lys, vi nu endelig kan se for enden af tunnelen. Bagefter tog Lones os med ud i Borneos jungle for at møde hendes ‘rødhårede børn’. Hvert år forsvinder tusinder af orangutanger, når deres regnskovshjem fældes til fordel for palmeolieindustrien, og det var både skræmmende og aldeles rørende at se billeder og film, der viser den barske hverdag, som den vilde og udryddelsestruede orangutang, lever i pga. den vestlige verdens umættelig behov for materielle goder. Rehabiliteringsprocessen på Lones center, Nyaru Menteng, gør sårbare, forældreløse orangutanger til vilde, selvstændige dyr. Rejsen går gennem vuggestuen, børnehaven og skovskolen. Den slutter på ø-universitetet, hvorefter orangutangerne endelig er klar til at vende hjem til et liv i frihed.
Hjælp Lone med at hjælpe orangutangerne! Man kan bl.a. støtte ved at adoptere en lille baby-orangutang – det koster kun 100 DKK om måneden. Der kan også gives støttebidrag, købes gavekort eller handles i webshoppen på www.redorangutangen.dk Du kan ringe til Red Orangutangen i København og tale med dem om dine støttemuligheder på tel. +45 33 93 06 50.
Norrbom Marketing og La Danesa siger mange tak for besøget til Lone Dröscher Nielsen, tak til Nykredit for hovedsponsoratet og et rigtig godt indlæg som optakt til foredraget, til Margrethekirken for at lægge hus og teknik til, og til Alarma Universal for at gå i front med adoptionen af den lille generte orangutang Ben.
Nyt ansigt hos UniOptica Også flere og flere svenskere søger til UniOptica for at få nye briller. Derfor er Peter Edholm tiltrådt hos den populære optiker i Fuengirola. Peter er uddannet optiker i Sverige, og har mere end 30 års erfaring i branchen. “Jeg flyttede til Costa del Sol med min familie for et halvt år siden. Min kone trives meget bedre her under sydens sol, da hun drøjer med leddegigt. Vores to børn stortrives på Svenska Skolan, så vi er absolut kommet for at blive,” fortæller Peter Edholm, som solgte hus og forretning, inden han og familien satte kursen sydpå. Den svenske optiker er allerede faldet godt til i UniOptica. “Jeg kan lide miljøet her i forretningen og nærheden med kunderne. Jeg har været selvstændig i store dele af mit liv, og derfor er det vigtigt for mig, at man lægger sin sjæl i arbejdet. Og det gør alle her hos UniOptica,” siger Peter Edholm. UniOptica har siden starten for 15 år primært henvendt sig til det danske publikum. Den sidste tid er specielt antallet af svenske kunder steget, hvorfor UniOptica nu har valgt at ansætte Peter for at yde bedste service på modersmålet til denne målgruppe.
Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com. Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.