Mens centralbankerne i USA, Japan og Storbritannien alle har gennemført kvantitative pengepolitiske lempelser i de senere år ved at sætte øget tryk på seddelpressen og opkøbe obligationer, har ECB – i hvert fald officielt – afvist at følge i deres fodspor. En af grundene er, at EU-lovgivningen ikke specifikt tillader dette. En anden grund er modstanden mod sådanne tiltag især fra den tyske Bundesbank. Disse forhindringer har dog ikke afholdt ECB fra at opkøbe statsobligationer fra gældsplagede eurolande som fx Grækenland i 2010 og 2012 eller at opkøbe covered bonds (dækkede obligationer, fx realkreditobligationer) for et beløb i omegnen af EUR 77 mia. i årene 2009-2012. Men de midler, der blev brugt til disse tiltag, var “steriliseret” ved at ECB trak euro ud af systemet ved sine ugentlige pengemarkedsoperationer for effektivt at neutralisere virkningen på pengemængden. Dermed kunne ECB påstå, at man ikke gennemførte kvantitative lempelser i ordets bogstaveligste forstand.
Modstanden mod kvantitative lempelser skyldes især den teoretiske inflationsrisiko, der ligger i at bruge seddelpressen. Men da inflationen ligger betydeligt under ECB’s målsætning på 2% og er faldende, er deflation nu den største trussel mod økonomisk stabilitet i euroområdet. Også ECB har indrømmet, at udviklingen er bekymrende. Nogle analytikere har spekuleret i, at fødevare- og energipriserne kan opveje dette. Men et større inflationspres fra fødevarepriserne skal man ikke vente sig med udsigten til rekordstor høst og sanktionerne mod EU, som vil give et regionalt overskud af mange landbrugsprodukter (der ellers ville være blevet eksporteret til Rusland). Disse faktorer vil bidrage til at sende priserne ned. Heller ikke energipriserne viser tegn på stigning trods situationen i Irak.
… er det stadig spørgsmålet, Signor Draghi?
Selvom det er vanskeligt at bekæmpe deflation, har Japan haft en vis succes med sine kvantitative lempelser. Kvantitative lempelser anses generelt også for at have været en væsentlig katalysator for det nuværende økonomiske opsving i USA og Storbritannien. Det kan virke lidt paradoksalt, at ECB overvejer at foretage opkøb af aktiver nu, hvor den amerikanske centralbank er ved at udfase sine opkøb. Det understreger blot, hvor svag økonomien i euroområdet er, ikke kun absolut set, men også relativt.
I et forsøg på at kickstarte den hensygnende økonomi i euroområdet og nedbringe ledigheden i eurolandene introducerede ECB i juni en pakke, der bl.a. skulle styrke bankernes udlån. Men ECB er tilsyneladende ikke villig til at vente og se, om disse tiltag virker, for banken har nu officielt bedt den amerikanske investeringsforvalter BlackRock rådgive sig om mulige opkøbsprogrammer. ECB har længe antydet muligheden af kvantitative lempelser. Nu synes de næsten uundgåelige.
Af Jesper Hertz, Chief Representative, Nordea
