Kære læser juli 2014

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Vancouver
 
Når denne udgave af La Danesa kommer på gaden, sidder jeg ombord på et fly tværs over Atlanten. Siden jeg aller første gang stiftede bekendtskab med luftfarten i et militærfly fra Karup til København for snart 45 år siden, har jeg nydt hvert et sekund, jeg har kunnet tilbringe i luften. I hvad har ikke den store betydning, bare det kan flyve. Og jeg vil da heller ikke have canadisk grund under fødderne ret længe, før jeg skal have fundet mig en vandflyver, for sådan en mangler jeg at prøve. Jeg har et helt klart billede af, hvordan det skal være: Vi flyver i den friske blå himmel hen over de canadiske Rockies, der har små sneklatter på deres toppe og grønne skove under sig, og pludselig dukker den blankeste og mest blå sø op mellem bjergene. Vi lander blødt på den, og sejler hen til en lille pittoresk bjergsølandsby med en landgangsbro, hvor en George Clooney-agtig type iklædt lumber-udstyr og polarskæg venter for at byde os velkommen. Kan I se det for jer? Nå, men tilbage til det store fly, der fragter mig fra Europa til British Columbia i løbet af små 11 timer. Det måtte gerne vare længere, for her højt oppe i himlen, heroppe i uendeligheden, her kan der tænkes stort og ubegrænset, mens alt det, jeg har lært undervejs i livet kører forbi på en skyfilm uden for vinduet, klar til at blive anvendt, hvis jeg får brug for det. Men det gør man sjældent heroppe, hvor man ser det store billede, ser det hele fra oven. For det er netop det, jeg også arbejder med, når jeg ikke skriver og redigerer artikler til mine magasiner: Kvanteteori. Og derfor blev jeg så glad, da jeg fandt ud af, at det netop er på to spanske øer, Tenerife og La Palma, at geniale kvantefolk er ved at opstille et eksperiment, der skal teste kvantefysikkens muligheder for at skabe en kvantecomputer og et globalt kvanteinternet, som skal være i stand til at overføre ufatteligt meget større mængder data på én gang, end vi kan i dag. Det virkelig seje er nemlig, at kvantecomputeren vil kunne kan afprøve alle muligheder – samtidigt. Og det vil få vores nuværende computere til at ligne noget, som en folkeskoleelev har flikket sammen i en tværfaglig fysik-formningstime i forrige årtusinde. Den væsentlige forskel er, at denne ultrahurtige computer tager det store billede i betragtning, og dermed afprøver alle muligheder på én gang, når der skal beregnes, mens vores nuværende computere kun formår at afprøve én mulighed ad gangen. Kvante-power! Ligesom med BodyTalk, som er den kvanteteoribaserede behandlingsform, jeg arbejder med, vil den nye computer være med til at ændre hele vores måde at opfatte verden på. Alt kvante-halløjet er tæt knyttet til Bohrs atommodel (som kloge hoveder som Einstein, Heisenberg og Bohr himself allerede i 30’erne kasserede. Der undervises alligevel i den endnu…), men modsat atomet er kvante ren energi, og ikke en ‘ting’, ikke en bestanddel. Og det giver helt andre muligheder – og ingen begrænsninger. Det er faktisk ikke så kompliceret, som det lyder, men desværre er vi vesterlændinge enormt lineære i vores tankegang. Vi tror kun på ting, som vi kan tage at føle på – eller på teorier beregnet af kendte fysikere. Især hvis de er døde, har deres ord virkelig vægt. Mærk hellere selv efter! Tænk!
Med de nye computere vil adgangen til information eksplodere, og det er så spørgsmålet, om vi små mennesker kan finde ud af at administrere det. En kvantecomputer vil nemlig let kunne cracke alle nutidens koder – og det vil unægteligt få Se og Hør-sagen til at ligne en søndagsudflugt.
Nå, men lad os ikke se det som en trussel, men som en mulighed. For der er ingen vej tilbage. En masse gode kræfter vil blive sat fri – og det samme vil vi moderne mennesker, når kvantemekanikken bliver vores virkelighed. Det er faktisk uundgåeligt. Jeg kan huske, at jeg talte med min morfar om det, et halvt års tid inden hans død. Han nåede at leve i næsten 100 år, og selvom han ikke lige frem rendte rundt i læderhjelm og legede tagfat med Tollundmanden, da han var barn, så føltes det næsten sådan for ham – på grund af den enorme udvikling han havde været vidne til i sit lange liv; fra halmmadras til elevationsseng med indbygget lys, lyd og massagemodul, fra kugleramme til Ipad, fra damplokomotiv til højhastighedstog, fra Ellehammer til Airbus A380… Vi var enige om, at der nok aldrig igen ville være en generation af mennesker, der skulle opleve så banebrydende opfindelser, som min morfars. Nu er jeg ikke så sikker længere. Hvis vi når at opleve kvantecomputeren udenfor nørdernes laboratoruim i vores tid, så står vi overfor noget… Ja, giv bare slip, og lev det fuldt ud!
Jeg lader høre fra mig om en måneds tid igen – fra et eller andet sted i Canadas mægtige natur. Jeg tager nemlig værktøjskassen med.
he
Af Helle Espensen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa