Spanien og Portugal – Broderlande på godt og ondt

Spanien og Portugal – Broderlande på godt og ondt

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
shutterstock 84824617
 
Spaniens relation til sin tætteste nabo, Portugal, kan bedst beskrives som et konfliktfyldt søskendeforhold. Ligheden mellem landene og den fælles historie har gentagne gange skabt gnidninger mellem de to befolkningsgrupper. Udadtil ligner de hinanden, men bag facaden gemmer de på hver sin identitet, og hver sin opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen.

 

Den lille hvide fiskerby ligger roligt hen under sydens sol, mens de små både vugger i takt med bølgerne, der dovent triller ind mod kysten. En skov af palmer rejser sig ved foden af det smukke fyrtårn, der står klar til at dirigere fiskerne sikkert i havn. Byen hedder Vila Real de Santo António og ligger lige efter den spansk/portugisisk grænse ved Algarve-kysten.

“De Espanha nem bom vento nem bom casamento”. Sådan lyder et gammelt portugisisk ordsprog, der betyder: “Fra Spanien kommer hverken gunstig vind eller gunstigt ægteskab,” fortæller 76-årige danske Asger Ingolf Larsen, der er tidligere sømand og kom til landet i 1987.
Han bor i Vila Real de Santo António med sin kone, Maria Isabel Larsen, der er portugiser. Ordsproget er kendt landet over og tegner et godt billede af forholdet mellem de to største lande på den iberiske halvø. Historisk set har man fra portugisernes side altid opfattet Spanien som en trussel mod Portugals selvstændighed. Fra spaniernes side har det tætte naboskab svækket opfattelsen af Portugal som et selvstændigt land, hvilket har skabt en følelse af samhørighed, som portugiserne ikke bryder sig om. Forskellen i de to opfattelser har haft stor betydning for forholdet mellem landene. Portugisernes ønske om at fjerne sig fra storebroren i øst opfattes ofte som fjendtlighed i Spanien, og spaniernes tilnærmelser mod Portugal tolkes som en mulig invasion af det betydeligt mindre land.
 
Forskellene findes i detaljerne
Når man taler om Spanien og Portugal, kommer man ikke uden om erkendelsen af, at de ligner hinanden meget. Som Asger Ingolf Larsen pointerer:
“Portugal og Spanien deler jo samme DNA, så det er svært at se tydelige forskelle mellem de to lande og deres befolkninger. Lige bortset fra maden. I Portugal spiser man bedre end i Spanien, så spanierne krydser grænsen for at få ordentlig mad,” siger han med et smil og fortsætter: “Hvor i hulens navn beder man om en bøf, og får kun serveret bøffen uden salt eller kartofler? Kun i Spanien.”
Ridser man lidt i overfladen er der dog ingen tvivl om, at ligesom tvillinger, der deler DNA, har de to lande hver sin personlighed og opfattelse af tingene.
Det bliver tydeligt, hvis man eksempelvis nævner ordet Iberismo. Ordet staves ens på tværs af grænsen og henviser til en politisk doktrin, der skal fremme et politisk og kulturelt arbejde mellem de to lande. Men betydningen afhænger i høj grad af, hvem man spørger. I en rapport om forholdet mellem de to nabolande af Ángel Rivero, der er professor i statskundskab fra Universidad Autónomia de Madrid, lyder det:
“I Portugal opfattes Iberismo negativt, da det forstås som en sammenlægning af de to lande under én Iberisk Union, og det betyder, at landet mister sin suverænitet. Fra spansk side tolkes det positivt og handler om en politisk samarbejdsaftale og et tættere forhold mellem de to lande.”
Det vil sige, at for en portugiser vil Iberismo altid blive opfattet som en invasionstrussel fra Spanien og dermed bringe landets dyrebare selvstændighed i farezonen. For en spanier betyder det blot et stærkere politisk og kulturelt venskab med Portugal. Iberismo er med andre ord en krigserklæring eller en fredsaftale afhængig af, om du er i Lissabon eller Madrid.
 
Spanien og Portugal er rivaliserende søskende
På mange områder kan de to sydeuropæiske landes forhold sammenlignes med Danmarks forhold til Sverige. En tendens, der på internationalt plan kaldes “The Case of Sibling Rivalry.” Her taler man om et had/kærligheds forhold, hvor landene, der deler mange ligheder, af samme grund er i konstant konkurrence med hinanden. I Danmark sammenligner vi os gerne med Sverige, der ofte er lidt længere fremme i forhold til sundhed, integration og økonomi. Det samme gør sig gældende i Portugal, hvor Spanien også ofte er i front. Landene har en tæt relation og har historisk set altid befundet sig på den hårdfine grænse mellem krig og kærlighed.
Afhængig af konteksten vil landene enten bekæmpe hinanden eller være hinandens nærmeste allierede. I fodbold er Sverige Danmarks fjende nummer et, og i Portugal er det Spanien. Og det nederlag, man måtte lide efter en tabt kamp til nabolandet, er værre end alle de andre. Modsat ser det ud til eksempelvis Melodi Grand Prix, hvor nabolandene står sammen og altid belønner hinanden med topkarakter. Der eksisterer et specielt bånd mellem søskende, og det samme gør sig gældende i forhold til Portugal og Spanien. Man elsker at hade hinanden, men når omverden presser på, står man sammen i et tæt broderskab. Så da de to lande begge kom med i EU i 1986, skabte det en følelse af samhørighed og en tættere relation mellem de to rivaler – om ikke andet så økonomisk. Spanien er derfor ikke længere et udenrigspolitisk spørgsmål i Portugal, men en relevant faktor indenrigspolitisk. Det har ført til, at der i dag eksisterer en betydelig samhandel over grænsen.
 
IMG 9527
 
Historiens fodspor fører frem til i dag
På trods af landenes mere afslappede forhold til hinanden i dag, ser man i Portugal stadig med mistro mod nabolandet, da Spanien historisk set altid har været lillebroren overlegen og udnyttet magten til at dominere forholdet. Perioden fra 1580 til 1640 går under navnet “Den Spanske Undertrykkelse” og dækker over en tid, hvor Spanien havde magten over Portugal. Der eksisterer en vis forargelse i forhold til den periode, da Spanien udnyttede mange af nabolandets naturressourcer til eksempelvis at bygge skibe, der skulle bruges til invasionen af England i 1588, men den slog grueligt fejl.
Magtforholdet ændrer sig dog i 1640. Portugiserne rejser sig mod den spanske konge, Felipe den fjerde, med et krav om selvstændighed og udnævnelsen af en portugisisk konge. Spanien anerkender ikke den nye portugisiske konge, og de næste 28 år forsøger de at genvinde kontrollen over nabolandet. Først i 1668 accepter Spanien Portugals uafhængighed.
Modstanden mod Spaniens tilnærmelser er derfor en central del af den portugisiske identitet. Fjendskabet med nabolandet har været med til at skabe en stærk nationalfølelse blandt portugiserne og har forankret sig som fundamentet for en ideologisk holdning, hvor mistro er et nøgleord. I portugisernes underbevidsthed eksisterer der således en konstant skepsis i forhold til Spaniens reelle motiver.
Det er dog ikke ensbetydende med, at portugiserne ikke nærer en vis respekt for spanierne, fortæller Asger Ingolf Larsen.
“Udviklingen i Spanien er højere. Der er højere lønninger og en bedre levestandard. Portugal hinker stadig bagefter det meste af Europa. Ca. 25 år.”
Selvom der i dag ikke kan spores mange stridigheder blandt befolkningerne, og der eksisterer en gensidig respekt, har historien alligevel sat sit præg på holdningerne. Små anekdoter i hverdagssproget vidner nemlig om, at stridsøksen ikke er helt begravet, og nøjagtig som søskende, der provokerer hinanden, siger Asger Ingolf Larsen med et drilsk smil:
“I Portugal siger man, at Spanien har én ting, vi ikke har i Portugal. Gode naboer.”
Af Christine Petersen, christine@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa