Split & Dubrovnik

 

Kroatien er historiske og kulturelt set et enestående sammensurium med arvegods fra de gamle grækere, der kaldte området Illyrien, fra romerne og selvfølgelig sydslavere, hvor de fleste af dagens kroater vil kunne finde deres rødder. Senere efterlod de tyrkiske osmanner, venezianerne, østrigerne og ungarerne deres bidrag. Det samme gjorde Jugoslavien med Tito og den kommunistiske æra, der dog ikke var så indskrænkende som i Warszawa-blokken, som Jugoslavien jo ikke var en del af. Dernæst har den efterfølgende krig i forbindelse med flere af staternes kamp for selvstændighed, sat deres spor i form af skudhuller og bombekratere. Men befolkningen har igen rejst sig for at skabe et selvstændigt land, som det var engang tilbage omkring år 800-1100.
Det er en meget omtumlet historie, hvis ruiner stadig ses i landet, og som fortsat fornemmes hos befolkningen, der gerne fortæller deres version af historien.

 

Gud i specielt godt humør
Det siges, at Gud var i specielt godt humør, den dag han skabte den østlige Adriaterhavskyst. Man forstår hvorfor.
Det gælder ikke kun, men også landsdelen Dalmatien, som med en kysstrækning på 3.270 km og et øhav på 1.244 øer, der genspejler sig i det turkisblå vand. Det er Europas reneste badevand, hævdes det, som uanset korrektheden i det, kan nydes fra de mange færgeruter og sejlture, der tilbydes i området – og fra strandene, hvoraf en del ikke er med sand, men med perlegrus, hvilket man som cevapcici og slivovic lærer at sætte pris på, da man slipper for sand mellem tæer og i øregange.
Har Gud også skabt byerne ved Dalmatiens Adriaterhavskyst, må han jævnt ofte være i godt humør. Her er blandt mange Salona, der i romernes tid var dobbelt så stor som Pompeji, og som har et velbevaret amfiteater. Og her er Trogir, der er fordelt på to øer, og hvor man stadig ser vasketøj på tørresnore i gaderne.
Vi har denne gang valgt at besøge Split og Dubrovnik. Begge har egen lufthavn, men man kan sagtens kombinere de to på én tur, da der mellem de to byer kun er mellem 220 og 270 km – afhængig af om man tager motor- eller kystvejen.

 

 

Split
Jamen også det historiske perspektiv af Split er nyttigt at få på plads for en forståelse for byen og det fulde udbytte, når man vel er der. Split er historie med nutidens sjæl, for i byens centrum vader man rundt i resterne af et romersk palads, hvilket man ikke engang kan gøre i Rom.
Det var den romerske kejser Gaius Valerius Aurelius Diocletianus, der i år 295 begyndte at lade et palads opføre i sin hjemegn. Da han 10 år senere abdicerede, valgte han at trække sig tilbage til paladset, som han selvfølgelig havde opkaldt efter sig selv, og i dag kender vi det som Diocletians Palads. Det var på 28.900 m2.
Fra det 7. århundrede blev Split til en egentlig by i og omkring paladset. Med tidens tand, invaderende folkeslags hærgen og jordskælv, samt bombardementer under Anden Verdenskrig er meget forsvundet, men i byens centrum, hvoraf meget ligger indenfor paladsets område, ses resterne som mure, søjler og statuer.
Man kan besøge paladsets kælder, templet dedikeret til Jupiter og katedralen Sankt Duje, og ellers er det bare at indsnuse atmosfæren, der er krydret med boder og morderne forretninger samt cafeer, hvor man kan finde noget af det, som tyrkerne efterlod sig, nemlig tyrkisk kaffe.
Står man selv for feriekosten, eller synes man bare, at fisk og fiskemarkeder er spændende, så kig endelig også forbi fiskemarkedet på en plads ved den sydlige del af gågaden Marmontova. Der sælges også frugt og grønt og andre lokale sager som oliven, trøffelolier, oste og charcuterivarer, som den lufttørrede og røgede skinke, på markedet, hvor mange af byens ca. 180.000 indbyggere selv handler.

Dubrovnik
Dubrovnik og opland ligger klemt inde af nabolandet Bosnien-Hercegovina. Og selve den gamle by, hvor alting sker, ligger klemt inde og opad bymuren.
Muren er omkring to km lang og op til 25 m høj og visse steder seks meter tyk, og i fordums tider kunne man holde udkig efter truende fjender fra 15 tårne og to fæstningsanlæg. Den er én af Europas bedst bevarede bymure, og tillader bentøjet og klimaet det, så gå endelig en tur på muren, hvorfra man ser hele den gamle bydels tage og Adriaterhavet, plettet af øer. Blandet dem er Lokrum, hvor Richard Løvehjerte skulle være sejlet på grund, og Mljet, hvor Odysseus skulle have tilbragt syv år i selskab med nymfen Calypso.
I dag danner bymuren en yderst charmerende ramme om byen, der er et fodgængerområde. Hovedpulsåren er det spejlblanke strøg, Stradun, som før byens grundlæggelse i 1000-tallet var en kanal. Fra Stradun udgår et virvar af smalle og ofte stejle gader.
Byen blev delvist ødelagt af et jordskælv i 1667, men mange af de mest interessante bygninger som palæer og kirker samt det dominikanske kloster fra 1301 klarede dog frisag. Det samme gjorde de under den uventede serbisk-montenegrinske belejring og bombardering af byen fra november 1991 til maj 1992, hvor de bombastiske mure endnu engang stod på mål, da en hastigt forsamlet forsvarsstyrke blev sammensat. Belejringen varede, til styrker fra den nordlige del af Kroatien nåede frem.
Ca. 55.000 mennesker kalder nu Dubrovnik for hjem, og vi andre kan kun overgive os til byens charme, men det anbefales at besøge Dubrovnik uden for sommersæsonen, eller kigge forbi tidligt om morgenen, da byen er Kroatiens mest besøgte feriemål. Og det er den, fordi her er lige så smukt, som billederne lover.

 

 

Kroatien-fakta:
Officielle navn: Republika Hrvatska
Areal: 56,594 km2.
Indbyggertal: Godt 4,2 millioner.
Hovedstad: Zagreb.
Religion: Ca. 88 procent er romersk-katolske, fire procent græsk/serbisk ortodokse, godt en procent muslimer, under en procent protestanter, mens fem procent kalder sig agnostikere.
Borgerkrigen: Borgerkrigen startede i 1991 og sluttede i 1995.
EU: Det 28. medlemsland fra den 1. juli 2013.
Møntfod: Stadigvæk kuna. Man kan mange steder betale med euro.
Prisniveau: Langt under både Danmarks og Spaniens; man kan sagtens spise to retter med drikke for under 100 kuna.

 

Naturen som den stadig kan være
Kroatien har otte nationalparker, og det er virkelig urtidsagtige områder, samt yderligere en række beskyttede naturparker. I alt dækker de fredede områder omkring 10 procent af landets areal.
Blandt nationalparkerne er Kraka, ca. 80 km fra Split, og længere mod nord ligger Plitvice-søerne (Plitvička Jezera), der ses på billedet. Det er et tæt bevokset skovområde med 16 søer, flere floder og vandfald, og blandt faunaen regnes brune bjørne, ulve, losse, vildkatte og ørne.

 

Øhavet
Der ligger 1.244 øer ved den kroatiske adriaterhavskyst, hvoraf ca. 50 er beboede. Blandt dem er Hvar, Pag, Krk, Brac og Mljet ved Dubrovnik, som ses på billedet.
Mange øer ligger så tæt på fastlandet, at der er bygget en bro eller anlagt en landtange ud til dem, og til de øvrige beboede øer er der er regelmæssige færgeforbindelser.