“Happy Days are here again” er titlen på en sang fra musicalen Chasing Rainbows, og sangen blev også brugt af Præsident Roosevelt, da han blev valgt til USA’s præsident i 1932, og en del at sangens titel er også kendt her på Costa del Sol og i Fuengirola…..”Happy Days”.
Og glade dage har det været i Los Boliches siden 1982. På Happy Days er der glade dage hver dag, og Julian står stadig ved roret på den kendte danske restaurant. Her får man efter sigende Verdens Bedste Wienerschnitzel, og der gåes ikke på kompromis med råvarerne, når Isabel og Cami jonglerer i køkkenet for at foreberede deres bud på et udsnit af Babettes gæstebud.
Happy Days er tradition, stabilitet og kvalitet. Happy Days er en institution i Fuengirola, og jeg kan da helt klart huske den fra de mange år i slutningen af 80’erne og primo 90’erne, da jeg ferierede på Costa del Sol. Det var navnet Happy Days, der altid blev nævnt, når samtalen handlede om vores hjemlands frikadeller, sildemadder leverpostej.
Julian og hans team har brugt de sidste par måneder på at redefinere Happy Days, og konklusionen blev, at Happy Days fortsætter, som det plejer; et sted hvor du altid er velkommen i hjemlige og hyggelige rammer. Her sidder stamkunderne lørdag efter lørdag og nyder deres frokost, og trækfuglene vender gladeligt tilbage for at opleve den tryghed, der er ved noget gammelkendt og den ro det giver at kunne nyde livet på glade dage og aftener.
Men som sagt, vi var på Happy Days, og skulle prøvesmage stedets delikatesser. Og vores maver og smagsløg blev underholdt, ikke kun med verdens bedste Wienerschnitzel (som foruden at være supergod, også var den største wienerschnitzel, jeg nogen sinde havde set). Vi fik også et udvalg af smørrebrød, med hjemmelavet leverpostej, fiskefillet, roastbeef, sild og meget mere. Flot serveret med øl og en enkelt snaps til. Allerede da vi nåede til det lækre stjerneskud var vores maver godt fyldt op, men hvor utroligt det end lyder….jamen så kunne vi af en eller anden grund bare fortsætte, så det gjorde vi ufortrødent. Tarteletter, lidt salat og så en chokolade-fondant efterfulgt af friturestegt camembert.
Vi fik også vin til maden – fra Portis Bodega, Bodega Campillo og Bodega Faustino, som er blandt de leverandører, som Happy Days benytter.
Vi havde en super aften på Happy Days, og vi kan se, at Julian endnu engang har fat i tøjlerne. Der er nemlig ingen slinger i valsen. Happy Days er et stykke dansk kulturarv midt i Los Boliches, hvor man spiser supergodt, og hvor ordet Hygge sagtens kunne have haft sin oprindelse.
Velbekomme og velkommen til Happy Days!
