Kære læser august 2013

I skrivende stund stråler solen ned over såvel fædre- som bopælsland. Redaktionen er præget af Home Alone-stemning, mens kollegerne på skift holder ferie og lader batterierne op til et spændende og produktivt efterår.
Her i Spanien kan vi glæde os over rigtig mange turister, hvoraf flere sågar bruger penge, mens de er her. Dejligt! Både på en nylig ferie i Madrid og et par steder her på kysten har jeg da også oplevet såvel entusiasme som god service. Jo-hoh, man bliver helt taknemmelig og deler drikkepenge ud med rund hånd. Desværre er her også masser af steder, både offentligt ejede og private, hvor man oplever en så ringe service, at man må græmmes. Omvendt koster det så heller ikke en bondegård at fx gå på restaurant (ikke at det er en undskyldning), som det gør i Danmark, hvor turisterne i flg. en undersøgelse foretaget af World Economic Forum føler sig både økonomisk flået og dårligt behandlet. Man har så, selvfølgelig, nedsat et udvalg til at ‘kigge på det’. Sådan gør man jo i Danmark. ‘Vækstteamet’ hedder udvalget på moderne dansk, hvor topchefer fra både Tivoli, Visitdenmark og Wonderful Copenhagen giver sig selv gode råd og finder på undskyldninger for, at Danmark generelt har så svært ved at leve op til sine høje priser, der på 12 år er vokset fra 30 til 42 procent højere end EU-gennemsnittet. Både serviceniveau, maden og attraktionernes kvalitet bliver opfattet som for dårlig af for mange turister, lyder en af de overordnede konklusioner fra rapportens bagmænd. Danmark lander fx som nummer 117 ud af 140 lande, når det gælder World Economic Forums spørgsmål til turister om forskellige befolkningers attitude over for gæster i landet.
Problemerne i den danske turismesektor har medvirket til, at Danmark siden finanskrisens start har mistet 1,8 procent af sine udenlandske overnatninger, mens Europa som helhed er gået frem med 5,4 procent. Helt tilbage i midten af nullerne, da jeg var Goodwill Ambassadør for København, var netop udbudet i hovedstaden ofte på dagsordenen. En af mine kæpheste var fx, at de danske teatre med undtagelse af nogle få ude-i-det-fri-forestillinger holdt lukket i hele turistsæsonen. Virkelig gennemtænkt. Ligesom at butikkerne holdt lukket fra lørdag middag til mandag morgen – altså i den periode, hvor krydstogtskibenes passagerer vrimler rundt i byen – uden noget at tage sig til ud over at købe is på Langelinje eller tage sig en tur i en våd rutchebane i Tivoli. Lidt er der sket, men det går sgu for langsomt, kære venner. Og det samme kan man desværre sige om Spanien, der ellers ligger rigtig flot i nævnte undersøgelse (her har Spanien en samlet 4. plads, mens DK ligger på en samlet 21. plads). At Spanien rangerer så højt, skyldes først og fremmest det store udbud af kulturelle og historiske seværdigheder samt en lang række internationale messer og udstillinger, mens det ser knap så godt ud, når det handler om service overfor turisten. Igen og igen kan man læse, at den store arbejdsløshed og regeringens nedskæringer er skyld i den manglende entusiasme… Det ser ud til, at spanierne er hoppet på den forkælede holdning, at en stramning af livremmen fra centralt hold, fritager den enkelte borger for ansvar. Ærgerligt! Og her vil jeg ikke undlade en henvisning til en kommentar i artiklen om uddannelse længere fremme i dette magasin, hvor talsmanden fra universitetet i Murcia brokker sig over nedskæringerne. Men man kan vel næppe give en stram økonomi skylden for, at censorerne ikke engang gider at møde op til eksamen til tiden…
Nå, men så var det lige, at jeg faldt over et andet af de mange danske udvalg. Nemlig Rådet for større Badesikkerhed. Jeg troede faktisk, at det var løgn, at man havde sådan et, men på det noget umoderne navn at dømme slog jeg det op og fandt ud af, at rådet har eksisteret siden 1983, fordi hele 77 badende var druknet i Danmark i 1982. I flg. de seneste tal druknede der ‘kun’ syv ved badning i 2011. Fungerer gør det altså. Mit spørgsmål er så, om man kan finde på flere foranstaltninger, så tallet kan bringes ned på et rundt nul? Noget der forsvarer, at rådet beskæftiger 10 personer samt alle de ekstra, fx reklamefolkene, der udarbejder kampagnerne? I år er de kommet frem til det helt fantastiske, at 20 gange så mange falder overbord, hvis de ikke bærer redningsvest. Jeg forsøger at se det for mig… Er det mon noget med, at redningsvesten griber fat i en hage på båden, så man hænger og dingler ud over rælingen frem for at falde i vandet? Jeg ved det ikke, men må bare konstatere, at det er lidt svært at forstå. Ikke at der er noget galt med redningsveste. Men ligefrem at lovgive om, at man skal have dem på… Og så er der det med, at ’20 gange så mange falder overbord…’ Hvordan er det lige, at man laver sådan en beregning? En 9. klasses afgangseksamen i regning fra Kjellerup Skole er i hvert fald ikke nok til at give et kvalificeret bud herpå.
Rådets velmenende folk er, skal man huske, rundet af et samfund baseret på regler og love for al almindelig omgang og livsudfoldelse for at sikre, at borgerne lever så risikofrit som muligt. Hvorfor man ivrigt bekæmper alt fra rygning og alkoholindtagelse over grill-, solbadnings- til trafikulykker i et forsøg på at føre dødsulykketallet tilbage til før bilen blev opfundet.
Det er et samfund, hvor det ikke altid er rationelt, hvad der lægger til grund for regler, love, påbud eller hjælpeindsatser, især fordi almindelig sund fornuft og normal omtanke mennesker imellem sættes ud af spillet. Jeg vil sådan håbe, at de spanske politikere tænker sig om en ekstra gang, inden de hopper med på den vogn – også.

he