Otte måneders mandesnak hos Mærsk

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Han forlod sit job i Danmark til fordel for et liv i Spanien uden på forhånd at have arbejde, bolig eller kendskab til sproget. 43-årige Torben Gram har nu boet på Kysten i fem år med tilknytning til de karakteristiske, blå Mærsk-skibe. Tituleret kirkeassistent i Den Danske Sømandskirke og daglige dialoger med Mærsk-besætningen har dannet rammen om otte måneders midlertidigt arbejde. I denne måned flyver han atter hjem til Danmark, og den nye sømandspræst sætter sig i sædet på kirkekontoret i Algeciras.
Den 17. september 2007 kom Torben Gram til Spanien, Sevilla vel at mærke og så endda på cykel. Der skulle ske noget nyt, så han tog udfordringen op og startede jobsøgningen. Det var svært i et lokalsamfund, når man ikke kan sproget, men halvandet år i tjener- og slagterbranchen mundede ud i, at Torben Gram blev i Spanien. Kontrakten hos den lokale slagter i Sevilla udløb og Costa del Sol var det nye håb. På det tidspunkt blev han præsenteret for Den Norske Sømandskirke i Calahonda, og et job som rengøringsassistent hos nordmændene blev den midlertidige stilling.
”Jeg var glad for at være på Den Norske Sømandskirke, men ikke særlig vild med at gøre rent. I starten af dette år var jeg på besøg hos pioner og sømandspræst, Asger Mørch, her i Den Danske Sømandskirke i Algeciras. Jeg tænkte, at jeg måske kunne hjælpe som frivillig og få mere erfaring med det at arbejde i en sømandskirke. Jeg blev tilbudt at tage over efter Asger, indtil en ny sømandspræst kunne begynde”.
Han startede som rengøringsassistent i 2009 og har nu arbejdet otte måneder i Den Danske Sømandskirke. Støvsugeren blev skiftet ud med en minibus, og i dag kører Torben Gram de danske sømænd rundt, når de ligger i havn. Torben Gram blev kirkeassistent i Algeciras efter forhenværende sømandspræst, Asger Mørch, tog tilbage til Danmark for at nyde pensionstilværelsen. I otte måneder har Torben Gram passet tjansen med bl.a. daglige besøg på de store Mærsk-skibe, men i år vender han roret mod Danmark, og den nye sømandspræst, Kim Jacobsen, træder til med start den 5. januar.
”Med hensyn til de menneskelige værdier følte jeg mig godt klædt på efter opholdet hos nordmændene, men jeg var fuldstændig grøn hvad angår søfart, store containerskibe og sømandslivet”. Selvom Torben Gram ikke er den helt store sømand, har han alligevel tilpasset sig jobbet som kirkeassistent i Den Danske Sømandskirke blandt de mange, blå facetter.

Kontakten til søens folk
Under tilknytning til Den Norske Sømandskirke erfarede Torben Gram, hvad de var bevidste omkring i deres organisation: Deres værdier såsom næstekærlighed, imødekommenhed, venlighed og at den enkelte føler sig set, står højt på listen. Værdier som Torben Gram i særdeleshed finder vigtige, og som har været udgangspunktet for at skabe en god kontakt til skibsbesætningen i jobbet hos Den Danske Sømandskirke.
”Jeg lærte en masse ved at kigge mine kollegaer over skuldrene, når jeg gik med kost og spand og ikke mindst gav jeg mig tid til at snakke med gæsterne. Jeg er meget glad for kontakten til sømændene: Jeg tilbyder min hjælp, og de kommer til at snakke med en udefra om lidt andre ting”. Sømændene er også enormt glade for besøg, og deres dør står altid åben, når landkrabben kigger forbi til en snak om alt fra politik til det mere personlige. I dag har Torben Gram fået et godt indblik i livet ombord, sømændene, containertransport og søfart.

Billedet af en sømand har ændret sig
”Jeg troede, at stereotypen på en sømand var en havnearbejder med tatoveringer, der drak øl og rendte med damer,” og med den udtalelse kan Torben Gram dog ikke lade være med at grine, for fordommen blev langt fra realitet: ”Jeg ser en tatovering i ny og næ, men det er venlige, fornuftige og højtuddannede mænd, jeg møder”. Fikseret snak og vittigheder under bæltestedet er erstattet med ganske almindelige samtaler om stort og småt.
Førhen var det stort set kun danske sømænd, der arbejdede for Mærsk med meget tid på land. I dag er det mere internationalt med besætningsmedlemmer fra Indien, Østeuropa og størstedelen fra Filippinerne, og fritiden er ikke i nærheden af, hvad den har været. Der er altid run på, når skibene modtager varer og reservedele på havnen i Algeciras. De mange faktorer gør, at det er et stresset ophold for sømændene, så Torben Gram gør alt, hvad der står i hans magt for at hjælpe med de praktiske ting som fx at give et lift til El Corte Inglés eller til kirken.
Den Danske Sømandskirke i Algeciras har hverken kirketårn eller skibsmast, men en lejlighed på 160 m2 med hyggelig stue, bordtennis-, billard- og computerrum, kontor, badeværelser og køkken, en rigtig mandehybel, som Mærsk donerede penge til, for at man kunne mødes andre steder end ombord på skibene. ”Jeg har mellem 25 og 30 skibsbesøg om ugen og fra klokken 17-21:30, hvor kirken har åbent, er jeg også til rådighed. Det er desværre ikke så ofte, at folk benytter sig af kirken, da der ikke bor så mange danskere i Algeciras,” fortæller Torben Gram.

Forskellen på en sømandspræst og en kirkeassistent
”Jeg husker tydeligt den første gang, hvor jeg sad på kaptajnens kontor og fik en sodavand og tænkte: Hold da op en viden han har. Han vidste så meget om Mærsk, kendte stort set alle sømændene, især de danske, og var utrolig godt orienteret omkring sømandslivet”.
Sådan genfortæller Torben Gram sit første besøg på et Mærsk skib, da han var under oplæring hos den tidligere sømandspræst, Asger Mørch, som brændte for sømændene og skibsfart, og var meget vellidt blandt søens mænd. ”Han var en rigtig sømandspræst, en legende inden for Mærsk, for alle kendte ham og glædede sig til at komme og sludre med Asger”. Asger Mørch kom med sin kone som pioner i 2002, og var et kendt ansigt i Algeciras gennem 10 år”.
Selvom Torben Gram ikke kan foretage kirkelige handlinger, er der ikke så store afvigelser fra det at være kirkeassistent til sømandspræst. For ifølge Algeciras’ kirkeassistent matcher de to poster hinanden godt. ”Sømandspræsten kan fx afholde en gudstjeneste og en vielse, og så er han god til de private ting. Asger var dygtig til at lytte ved triste øjeblikke og hele den håndtering, der følger med. Men i det daglige arbejde med skibsbesøg og det at holde kirken åben, er en assistent udmærket,” mener Torben Gram. Der er desværre ikke penge til både præst og assistent. I Algeciras bliver der ikke afholdt gudstjenester, konfirmander har der været og vielser er mulige. Selvom kirken mest af alt minder om en sømandsklub, har det traditionen tro heddet en sømandskirke i over 150 år for de skibe, der hver dag anløber de udenlandske havne.
I januar 2013 udløber kontrakten, og Torben Gram tager tilbage til Danmark. ”Jeg ville gerne have haft forsat i Spanien, men jeg savner udfordring. Det kan være, at jeg vil bruge min uddannelse som miljøtekniker, men også gerne inden for det kirkelige,” fortæller Torben Gram, der i fremtiden vil holde øje med Den Danske Sømandskirke. Hvis savnet til udlandet bliver for stort, og det rette job byder sig, udelukker Torben Gram ikke at flytte igen.

Af Nanna Lunnemann, nanna@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa