Det danske magasin i Spanien
Spørg Tandlægen november 2012

Spørg Tandlægen november 2012

Hej Christina
Jeg har ikke været hos tandlægen i fem år. Jeg har ikke ondt, men mit tandkød bløder, når jeg børster tænder, og jeg ved godt, at jeg burde gå til tandlægen. Men jeg er ikke vild med ideen om at få taget røntgenbilleder på grund af strålingen.
Markus

Hej Markus
Det anbefales, at man går til tandlægen mindst én gang om året for at få undersøgt, om tænder og tandkød er i orden. Efter en udførlig undersøgelse bedømmer tandlægen, hvor ofte du bør gå til tandeftersyn. Smerte eller ubehag af tandsættet viser, at noget ikke er, som det skal være. I mange tilfælde mærker man ingenting trods store cariesangreb, irriteret tandkød og så videre. Manglende smerte er altså ikke et bevis på, at der ikke kan være noget galt i munden.
Blødning under eksempelvis tandbørstning er et bevis på, at der foreligger en betændelse i tandkødet. Den betændelse opstår, når der er plak, tandsten eller madrester ved eller under tandkødsranden. Som oftest må det fjernes af en tandlæge eller en med speciale i det instrument, som kommer ned i tandkødslommen.
Du behøver ikke være urolig for strålingen under røntgen. Doseringerne af stråling er meget lave i dag med den moderne digitale røntgenudrustning, der anvendes. Tandlægen vil også i løbet af den første undersøgelse give en individuel vurdering af, hvor ofte du skal have foretaget røntgen af dine tænder. Som sædvanligt vil man tage røntgenbilleder under første besøg for at få et overblik over tænderne, knogler m.m. Endvidere er huller ikke altid synlige på tanden, hvorimod de er på et røntgenbillede.
Sidst men ikke mindst kan du have slimhindeforandringer og i værste tilfælde problemer med slimhinderne, som du ikke selv kan se. Hvis man ikke går til tandlægen hvert år, kan det have alvorlig risiko for den almene sundhed og ikke bare for munden.
Håber, at jeg besvarede dine spørgsmål. Tøv ikke med at kontakte os, hvis det er nødvendigt.

Kærlig hilsen
Tandlæge Christina Radics
Nordic Dental Centre.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.