Hormonsystemet – andet end kvindelige kønshormoner

Denne og de følgende artikler vil handle om vores hormonsystem, om de forskellige hormonproducerende kirtler, hvordan de påvirker os, og hvad vi selv kan gøre for at holde dem raske og velfungerende. I denne måned er det skjoldbruskkirtelen, jeg har valgt at sætte fokus på.

Alment om vores hormonsystem
Der kendes ca. 100 hormoner. De dannes i vores organer, fedtvæv og i blodbanen. Overvejende dannes de i vores forskellige kirtler. De er kemiske sendebudsstoffer, der gennem blodet opretter forbindelse mellem alle kroppens celler.
Hormoner indgår i så godt som alle funktioner i kroppen. De flyder frit rundt i blodbanen, og for at de kan blive aktiveret, skal de finde nogle modtagere, der kaldes for receptorer. Disse receptorer fungerer som en lås, hvor der skal en bestemt nøgle til, nemlig det ønskede hormon, for at receptorerne kan åbne sig for det rigtige hormon. Ellers kan det blive noget værre rod, hvis alle nøgler kunne låse alle receptorer op, så ville der gå koks i hele systemet. Så bortset fra at de rigtige hormoner skal være til stede, er det absolut også vigtigt, at nøglehullerne, nemlig receptorerne, fungerer, som de skal. Når kroppens hormoner tilsyneladende ikke fungerer, som de skal, er det ligeså ofte receptorerne, der ikke fungerer, som de skal.
Hjernen og det ubevidste nervesystem samarbejder med hormonsystemet, der overvejende styres af hypothalamus og hypofysen. Det er disse to centre, der samordner hele vores krops stofskifteaktivitet. Hormonsystemet er ikke en fysisk enhed, men en række forbundne organer alle med forskellige funktioner. For at kunne kaldes en del af hormonsystemet må organet være en kirtel, der danner og udskiller et kemisk stof til blodbanen. Disse kaldes de endokrine kirtler. De vigtigste hormonkirtler er Hypothalamus, hypofysen, skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne, binyrerne, bugspytkirtlen, æggestokkene, testiklerne og pinealkirtlen.
Hormonsystemet hjælper med til at regulere funktionen af celler i hele kroppen. De overordnede centre holder øje med, hvor meget hormon, der er i blodet. Når der mangler et hormon, sender de bud til det organ, der producerer det ønskede hormon for at få produceret noget mere. Er der for meget, bedes der om at dæmpe aktiviteten. Hormonerne oplagres i væv og frigøres, når der er brug for dem.
Et eksempel på hormonernes vidtrækkende funktioner er f.eks., hvis du bliver forskrækket, skal slås eller lignende, så udløses adrenalin fra binyrerne, og der sker en masse reaktioner. Dit hjerte slår hurtigere, blodet omdirigeres straks til livsvigtige organer, opmærksomheden stimuleres, fordøjelsen bremses osv..

Stofskiftet – der kontrolleres af skjoldbruskkirtlen
Jeg vælger i denne måned at starte med skjoldbruskkirtlen, glandula thyreoidea, der ofte er den mest ignorerede kirtel i vores krop. Skjoldbruskkirtelens arbejde er at holde øje med stofskiftet. Den sidder overskrævs på luftrøret lige under adamsæblet. Den ligner en sommerfugl og vejer ca. 50 g.
Trods dens beskedne størrelse producerer den hormoner, der har betydning for de fleste af vores krops organer. De vigtigste stofskiftehormoner er thyroxine kendt som T4, der udenfor skjoldbruskkirtelen bliver omdannet til T3 (tri-iodothyronine), som er den aktive form af hormonet.
Skjoldbuskkirtlen er ”ilden i livets kedel”, som Kjeld Bruun-Jensen skriver. Keld Bruun Jensen har skrevet flere dejlige, let forståelige anatomi- og fysiologibøger. Skjoldbruskkirtlen kan bedst beskrives som et kraftværk, der kontrollerer vækst og energiomsætning i kroppen.
Har du for lidt stofskiftehormon i kroppen, går alting i din krop langsommere. Tarmene bliver træge og vægten stiger, du bliver doven, tankemønstret bliver trægt, du har kolde hænder og fødder, selvom det er sommer. Et lavt stofskifte er ofte et aldersfænomen. Så det er godt at tage vare på sit stofskifte i tide, og der er heldigvis meget, du kan gøre selv for at holde det sundt. Et lavt stofskifte regnes for at være op til 7 x hyppigere hos kvinder end hos mænd. Hos kvinder findes en autoimmun sygdom, der hedder Hashimotos sygdom, der en lidelse, hvor kroppen danner antistoffer mod de hormonproducerende celler i skjoldbruskkirtelen. Den kan måles i blodet.
Er stofskiftet derimod for højt, kører alt på højeste speed med hjertebanken, rysten, diarre, sved, du er overaktiv m.m. vægttab trods megen appetit. I svære tilfælde ses udstående øjne. Det ses dog relativt sjældent. Lider du af disse symptomer, er det vigtigt, du søger lægehjælp, inden du begynder på nogen form for selvhjælp!
Det er et lidt kompliceret værksted, for hvor meget hormon skjoldbruskkirtlen skal udskille afgøres af, hvor meget hypofysen frigør, og dette organ er underlagt den ansvarshavende hypothalamus.
Stofskifterhormonerne er også vigtige i dannelse af progesteron og moderhormonet pregnenolon, som mange andre hormoner dannes ud fra.
Der dannes endnu et hormon i skjoldbruskkirtlen kalcitonin. Sammen med biskjoldbruskkirtlerne regulerer den kalkstofskiftet, men er ikke underlagt kontrol fra hypofysen.

KOST ved en underaktiv skjoldbruskkirtel
Skjoldbruskkirtlens hormonproduktion er afhængig af jod, idet skjoldbruskkirtlens hormoner indeholder jod. Man har derfor, i jodfattige lande, tilsat jod i køkkensalt. Har man jodmangel, kan skjoldbruskkirtlen hæve op, og man får struma, som også kan have andre årsager.
Der er nogle fødemidler, der blokerer for jod, bl.a. soja, sojaolie og andre færdiglavede retter samt peanuts. For meget fedt af den flerumættede slags f.eks. planteolier og margarine er belastende, idet de blokerer for dannelse af stofskiftehormonerne. Derimod anses kokosolie for at være godt, idet den indeholder mellemkædede fedtsyrer, der kan øge stofskiftet og dermed fremme vægttab, men sørg for at få kokosolie af god kvalitet.
Mad der belaster en underaktiv skjoldbruskkirtel er den raffinerede mad med sukker og de raffinerede kornprodukter såsom, hvede, pasta, kartofler og ris, med et højt glykæmisk indhold, der stimulerer dannelse af insulin, der også er en belastning for skjoldbruskkirtlen.
Mad der stimulerer, er jodholdige fødemidler såsom tang, kelp, nori osv. Krydr din mad med havsalt eller Himalayasalt. Spis rigeligt med sesam, f.eks. i form af tahin, æggeblomme, græskarkerner, artiskokker, løg og hvidløg, champignons, bananer, avokado, radiser, tropiske frugter mm. Lav dig selv en dejlig juice f.eks. med vandmelon, lidt lecithinpulver, banan og en tropisk frugt og put en sjat aloe vera i. Sørg for at få nok protein. Og igen brug en masse kokosolie af bedste kvalitet. Den hjælper til at stimulere skjoldbruskkirtlen.

Gode kosttilskud til et lavt stofskifte
Du må som altid tage en base af et godt multivitamin/mineralprodukt f.eks. Omnimin, Mivitotal, Spektro osv.
Tag evt. Kelp i tabletform, men følg altid doseringen. Det kan have en uheldig virkning på stofskiftet, hvis jod overdoseres.
Aminosyren L-Tyrosin danner sammen med jod skjoldbruskkirtelhormonet T4 og T3. Vælger du at tage denne aminosyre, bør den tages tidsisoleret fra andre tilskud. Tyrosin findes i kødprotein.
Tilskud med Tyrosin kan dæmpe appetitten og fremme kønsdriften, ligesom den også kan bruges ved rygeafvænning.
Du må aldrig tage tyrosintilskud sammen med blodfortyndende medicin samt ved malignt melanom eller andre cancerformer i hud eller nervesystem. I det hele taget hvis du tager noget medicin eller lider af nogle sygdomme, så tag lægen med på råd.
Selen har vist sig at have en særlig betydning, når stofskiftet er for lavt, ligesom zink og B2, B3, og B6 er nødvendige for normal dannelse af stofskiftehormonet.
Sibirisk ginseng kan være en god hjælp. Tag det en måned. Hold en måneds pause osv. Findes alene eller i Omni Vital, der også består af apdatogener, Astragalus, Schizandra og Rosenrod.
C vitaminer 500 mg x 2 daglig hjælper energien
Q 10 100 mg 1 gang daglig er med til at løfte dig, din energi og velbefindende.
D-vitamin har en enorm betydning for immunsystemets normale funktion. Måske kan vitaminet modvirke den autoimmune sygdom Hashimoto.

SMÅ TIPS
Sørg for regelmæssig motion. Motion øger dannelse af stofskiftehormonet og er især vigtig, hvis du er overvægtig og på en kost med få kalorier – mindst ½ time 3 – 5 gange ugentlig.
Stop eller nedsæt rygning. Det har vist sig, at cigaretter gør en underaktiv skjoldbruskkirtel værre.
Undgå stress, sørg for at have tid til dig selv.
Undgå tandpasta med fluor og klor i vandet, da de blokerer receptorerne i skjoldbruskkirtlen.
Tag hånd om dit fordøjelsessystem jævnfør forrige artikel. Tyg langsomt, så din mad bliver blandet tilstrækkeligt med dine enzymer, nyd din mad, og spis langsomt. Tag evt. et tilskud med enzymer.
Det kan være vældig vanskeligt at finde rundt i denne tids fødevarejungle. Hvis du mener, du lider af en fødevareintolerance, eller er i tvivl om, hvilken mad, der passer bedst lige netop til dig, findes der en fremragende bog af Pernille Lund, der hedder ”Spis efter din stofskiftetype.”
Ønsker du mere detaljeret hjælp mht. hvad kost der styrker dig og dit stofskifte så bestil tid og få en snak med Sami, der studerer til Biopat/Naturopat. Sami taler ud fra spørgeskemaet i ovennævnte bog og sin store erfaring og interesse i mad som støtter helbredet. Sami arbejder i Annis Vital Shop i Los Boliches mandag til torsdag mellem 10-14 samt i Euromarket fredag mellem 10-18 og lørdag mellem 10-14.