Middelalderbyen Laguardia i Rioja Alavesa

Under vores tur i Rioja og besøg på diverse vinhuse skal vi ikke glemme at smutte forbi middelalderbyen Laguardia.

Laguardia er Rioja Alavesa’s uoficielle hovedstad, den ligger i den baskiske del af La Rioja, og mange af områdets mere end 300 vinkældre går historisk tilbage til slutningen af 1800-tallet og er stadig i brug i dag.

Byen er udover at være en af de vigtigste, også en af de smukkeste og bliver kaldt ”hjertet” af Rioja Alavesa.

Lidt historie
I det tiende århundrede, omkring år 908, byggede Navarras konge Sancho Abarca et slot på det højeste sted, som vi i dag kender som Rioja Alavesa.

Formålet med dette fort var at beskytte Navarra mod maurerne og hermed have et bedre forsvar mod angriberne.

Slottet Laguardia har tilsyneladende været et af de smukkeste på sin tid og en vigtig front for Navarra gennem det trettende og femtende århundrede.

Det var ofte residens for diverse konger af Navarra, og Doña Blanca skulle være født og senere gift (i år 1150) med Don Sancho de Castilla indenfor Laguardias mure.

Sancho VII (1194-1234) besluttede at øge Laguardias beskyttelse og omkransede hele slottet med en fæstningsmur, hvilket gør Laguardia slottet til en uindtagelig fæstning.

Det er let at forstå, hvorfor men valgte dette sted som højborg til at beskytte sig mod fjender. Fra murene omkring den gamle fæstning kan man ud over dalen langs floden Ebro se rækkerne med vinstokke, så langt øjet rækker – kun skåret af mod nord, hvor Sierra de Cantabrica-bjergkæden beskytter de dyrebare ranker mod de koldere vinde fra nord og regnen fra Atlanterhavet.

I det 16. og en stor del af det 17. århundrede er tiden, hvor der er fred i området og Laguardia mister sin militære funktion. Byen bliver attraktiv og tiltrækker flere og flere indbyggere. Ligeledes er det i denne periode, at de mange (mere end 300) underjordiske vinkældre bliver til. Vinkældrene er ligesom en kælder under hvert hus, hvor man gemte vinen, både til privat brug og til videre salg. Det var ikke altid, at kældrene havde samme størrelse som huset ovenpå, mange har enten mindre eller meget større vinkældre end deres hus, alt efter det behov personen som boede i huset dengang havde.

Det siges, at man næsten kan gå fra den ene ende af Laguardia til den anden gennem de mange underjordiske kældre.

I krigen mellem Frankrig og Spanien (1808-1814) bliver Laguardia endnu engang brugt som fæstning i de militære sammenstød. Byen bliver besat af franskmændene i 1808 og året efter, da spanierne endnu engang overtager Laguardia beslutter man at rive en stor del af de kæmpestore mure ned. Denne beslutning tager man for at forhindre, at byen endnu en gang skulle havne i franskmændenes hænder, og derved kunne stå stærkere overfor det spanske militær.

Spanien går gennem to borgerkrige, henholdsvis fra 1833-1840 og 1846-1849. Gennem denne tid bliver en stor del af Laguardia ødelagt, og til sidst i 1874 beslutter man at rive en del af murene omkring byen ned, lade den stå ”åben” og forsvarsløs, på trods af mange protester.

Fra at have været en uindtagelig fæstning blev Laguardia tilbage med kun to store klokketårne, andre mindre tårne og en meget mindre mur end den oprindelige.

Først fra de tyvende århundrede begynder byen atter at komme sig. I 1920 åbnes et stort hospital i området, kommunikationen forbedres, skoler blev åbnet osv.

Borgerkrigen, der hærgede Spanien i årene fra 1936 til 1939, kunne også afspejles i Laguardia. Efter en hård efterkrigstid begynder man for alvor at opleve vækst og ekspansion i området fra 1970’erne.

Mange af de vingårde, som er bygget i Laguardias omegn, er opført i denne årrække og hermed er byen langsomt blevet til det, som vi kan se idag; en imponerende middelalderlandsby, som ligger 557 meter over havets overflade med en fantastisk udsigt over vinrankerne i Rioja Alavesa.

Laguardia i dag
Hele byen er som sagt omgivet af mure, som er bygget i begyndelsen af det 13. århundrede. I hver ende finder man en flot kirke, i den ene ende San Juan kirken, en romansk bygning, og i den anden ende kirken Santa María de los Reyes med dens imponerende gotiske front.

Oplevelsen at gå rundt i Laguardia og de smalle gader, især hele byens centrum, er helt speciel og interessant både historisk og kulturelt. Der er masser af monumenter, man kan besøge, og i det hele taget kan man bruge lang tid på blot at gå rundt og betragte de mange porthvælvinger og madonnaer i de små indhug i murerne.

Og på turen igennem de snævre gader, som er mere eller mindre bilfri, da de fleste ganske enkelt er for smalle, kan man stoppe ved en af de mange kældre for at smage eller købe nogle af de lokale vine, som stadig laves af de fastboende.

Da vi besøgte Laguardia blæste der en dejlig sval vind gennem de smalle gader og ved alle åbne døre fornemmer man den kølige luft, som stiger op fra de mange underjordiske kældre. Den kølige luft var særdeles velkommen, da vi besøgte byen i sommerperioden, og der var rimeligt varmt.

Sommeren i La Rioja er hed som en sauna, og sidst på dagen giver det den bedst tænkelige undskyldning for at finde ly i skyggen af landsbyens middelalderlige mure og smage områdets krydrede druesaft. Ikke at man behøver en undskyldning. Ikke her.

Vin er her omdrejningspunkt for alt, og Laguardia er hjertet af Rioja Alavesa, regionen, der siden romertiden har lavet vin, og på Laguardias bodegaer kommer dette hårdt lærte, men stolte håndværk virkelig til sin ret.

Laguardia er en by fuld af charme og en fryd for øjet, med kun 1.500 indbyggere idag, men som holder mindet om de mange, som siden oldtiden levede, kaempede og døde, og som har været med til at forme Laguardias historie.

Som alle de lokale beborere sluttede vi dagen og vores besøg i Laguardia af med et glas vin. Skål!