Det danske magasin i Spanien
Shoptalk marts 2012


E-conomics landechef i Spanien Carlos Giménez.

Få lettet din bogføring med e-conomic
Hvorfor opbevare uvurderlig virksomhedsdata på cd eller usb-stik, når man kan gøre det sikkert og nemt på internettet? Tiden er takket være danske e-conomic løbet fra besværlig regnskabsføring. Siden 2001 har virksomheden leveret et fleksibelt og funktionelt bogføringssystem til mange tusinde revisorer, bogholdere og virksomheder i mange lande. En af fordelene ved at opbevare regnskab og bogholderi online er, at du altid har det lige ved hånden – på kontoret, derhjemme, på farten eller hos kunden, hvor du hurtigt kan give et tilbud eller udskrive en faktura.

Sikkerheden i top
Modsat manges fordomme kan internettet faktisk være et overordentligt sikkert sted at opbevare data. Med e-conomic er du sikret, at ingen uvedkommende har adgang til din bogføring, ligesom opbevaring på internettet selvsagt er uden fare for vandskade, brand og computerfejl. E-conomic gør det også muligt at erstatte fysiske møder mellem bogholder og kunde med nem og ligeså gavnlig interaktion over nettet, som kan spare begge parter for en masse tid.

Priser, hvor alle kan være med
E-conomic small kan erhverves for ned til bare 20 euro om måneden og er dermed også interessant for små virksomheder. Prisen inkluderer 2.000 posteringer per år, og større virksomheder vil blive opgraderet til et standardabonnement, når de krydser den grænse. Den pakke koster 40 euro om måneden og inkluderer et ubegrænset antal posteringer. Dertil kan tilføjes ekstra services som lager- eller projektstyring mod yderligere betaling. Det er desuden muligt at prøve programmet helt uden beregning i 14 dage.

Kom til informationsmøde på Kysten
For at udbrede kendskabet til e-conomic afholder virksomheden over to omgange i marts informationsmøder om anvendelsen af bogføringssystemet. 27. marts kl. 11 er for regnskabsbureauer, revisorer og administratorer, og her vil vægten blive lagt på de af e-conomics fordele, der kan lette arbejdsgangene for administratoren og dennes kunder. Til dette møde vil det desuden være muligt at hilse på e-conomics landechef i Spanien, Carlos Giménez.
Andet møde bliver 29. marts kl. 11, hvor det vil være virksomhedernes brug af e-conomic, der vil være i fokus. Her vil det blandt andet blive demonstreret, hvordan systemet fungerer i forhold til udsendelse af faktura på mail, indberetning til myndighederne, afstemning af bank osv.
Begge møder foregår på Hotel Tamisa Golf i Fuengirola, og begge dage vil Patricia Ottzen fra virksomheden Rezults, der er eksperter i brugen af e-conomic, være til stede.

Altid rent vand i poolen
Splash Swimming Pools er et engelskejet poolfirma med mange års erfaring på Kysten. Firmaet blev etableret i 1985 og har siden da tilbudt alle former for løsninger til swimmingspools. I 1999 åbnede Splash Swimmingpols sin nuværende butik ved Restaurant Valparaiso lige ved indgangen til Urbanisation Doña Pilar på vejen op mod Mijas landsby. Mange af butikkens første kunder er i dag stamkunder. Samtidigt har kundekredsen vokset sig større, og de danske kunder udgør i dag en betydelig del af klientellet. Det skyldes, at Splash Swimmingpools holder deres priser på et fornuftigt niveau.
Nye kunder bliver tilbudt en analyse af poolvandet samt gode råd om, hvordan poolvandet bedst holdes rent. Splash Swimmingpools hjælper også med alle andre ting forbundet med pools. I butikken finder man et stort udvalg af tilbehør – alt lige fra kemikalier til legetøj. I øjeblikket tilbydes speciel rabat på udstyr til opvarming af poolen, rensesystemer til saltvandspools og automatisk overdækning.
Vedligeholdelse af pools er også et af de områder, som Splash Swimmingpools dækker. Priserne ligger fra 80 euro per måned. Derudover kan firmaet varetage reparationer og undersøge poolen for utætheder. Sågar fælles pools i urbanisationer kan Splash Swimmingpools tage sig af. Sidst men ikke mindst sørger Splash Swimmingpools for, at nye pools lever op til de krav, som Junta de Andalucía stiller.
Hvis man ikke allerede har en pool, kan Splash Swimmingpools lave den fra grunden, altid med ti års garanti og en måneds gratis vedligeholdelse af poolen. På reparationer gives fem års garanti.
Splash Swimmingpools har åbent mandag-fredag kl. 8-14.
Tlf. 952 591 053 eller 667 788 291.

 

 

5 års fødselsdag hos Flor Valentin
Den 24. marts er den 5 år siden, Janne Valentin slog dørene op til en verden af vidunderlige blomster, dekorationer og smukke ting til hjemmet. Igennem årene er hver højtid blevet fejret hos Flor Valentin; jul, påske, halloween og selvfølgelig kærlighedens højtid ”San Valentin”.
Janne har arbejdet ihærdigt for at give kunderne en masse dejlige oplevelser, ja tilmed nyfældede juletræer fra Danmark, der er blevet afhentet i solskin, men med kunstig sne, Luciaoptog, gløgg og meget mere under det årlige julemarked i Centro Idea.
Fødselsdagen skal selvfølgelig fejres med blomster, og denne gang med en stor udstilling af haveroser præsenteret af Viveros Europlantas Guzman, hvor alle er velkomne til at komme forbi og få en snak med eksperten i haveroser, Benny Hansen. Der er nemlig stor forskel på beskæringen og behandlingen af haveroser under de sydslige himmestrøg og i Danmark, hvorfra mange af Jannes kunder har deres erfaring med roser.
Udstillingen kan besøges den 23. og den 24. marts og der serveres kaffe og kage til gæsterne – også er der selvfølgelig gode tilbud på haveroser.
Janne har gennem årene afholdt mange kurser, og i marts er der mulighed for at tilmelde sig et blomsterbindingskursus med fokus på den kommende påske. Kurserne afholdes den 16. og 17. marts.
Butikken pyntes selvfølgelig op efter alle kunstens regler med kære påsketing og skønne forårsfarver, buketter, dekorationer og skønne gaveidéer – og selvfølgelig Anthon Bergs klassiske marcipanæg.
Tillykke til Janne, der er med til at holde de danske traditioner i hævd for os alle her på Costa del Sol.

 


Karim Rashid & BoConcept
– Et samarbejde mellem to internationale designvaremærker
Med forårskollektionen 2012 er BoConcept stolte over at præsentere sit samarbejde med en af tidens mest velrenommerede designere – Karim Rashid.

Ottawa spisestue-serie
Karim Rashid har, sammen med BoConcept, designet en komplet spisestue-serie, som lanceres nu, den 1 . marts 2012. Med alt fra kopper, tæpper og lamper til spisebordet, stole og afsætningsbord. Denne serie er designet for at fejre de indledende år af Karims designerkarriere, hvor han i begyndelsen studerede design i Ottawa, Canada. Idag er han en af vor generations mest produktive designere.
Det er ud over det normale, at Karim designer en hel spisestue-serie. I samarbejde med firmaer plejer han nemlig kun at designe udvalgte dele af møblementet, f.eks en stol. ”Da BoConcept skaber hele miljøer til hjem, var det en oplevelse at tegne og se hele rummet – fra den mindste detalje til de store linier. Vi gik fra den lille kaffekop til bordet, til tæppet og så begyndte vi at skabe hele miljøet omkring disse elementer”.

Ønsket om samarbejde med BoConcept
Karim har arbejdet i 42 lande og BoConcept er repræsenteret i mere end 50 lande verden over. ”Jeg har fulgt BoConcept, siden deres første butik åbnede i Paris 1993. Det er en virksomhed, som jeg altid har haft lyst til at samarbejde med, så jeg mødte dem i Milano og da vi blev enige om dette projekt, troede jeg næsten, det var guds vilje. BoConcept skaber virkelig høj kvalitet og fremadrettet design og det vigtigste af alt: De gør designet tilgængeligt ved at være til stede på det globale marked til tilgængelige priser, dette bevirker at flere har mulighed for at leve og bo med modene design”, siger Karim.

Forbedring af vores liv
Visionen om at skabe en indretning, der forenkler og hæver standarden i vores liv, deles mellem de to designermærkevarer og kommer til udtryk i den nye Ottawa-serie, hvor dekorationen anvendes til at skabe karakter såvel som funktion. Det er en serie, der reflekterer en verdensvant og moderne livsstil.
BoConcept skaber moderne indretningsdesign tilgængelig for den livsnydende kunde. Siden starten i 1952 har BoConcept haft en god og lang tradition for at skabe højkvalitets indretning og design til rimelige priser.

 

Forårsmode på catwalken
Lørdag d. 17. marts kl. 11.00 løber forårets store modeshow af stablen i Centro Idea, hvor Boutique Viggo og Daniella præsenterer sæsonnyhederne.
Fra Boutique Viggo er det desingere som Elisa Cavaletti, Derhy, Masai, Imitz Infront og S-12, vi skal opleve, mens Susan fra Daniella iklæder sine mannequinner smart mode fra bl.a. Gustav, Laurie, 2-biz, Staff og Pardon.
“Showets tema er Caribien, så musikken bliver rytmisk og glad, hvilket passer perfekt til kollektioneres florlette materialer og farverigdom. Ingen bestemt farve dominerer modebilledet dette forår, men til gengæld er der masser af spændende print, bl.a. blomster. Og så er der et væld af kjoler i år – og det elsker vi jo! Et enkelt stykke tøj, og så er man klædt på til en varm sommerdag eller en tur i byen”, fortæller Susan og lover, at der som altid, når der indbydes til modeshow i Centro Idea, er mannequinner af mange forskellige nationaliteter, størrelser og aldersgrupper. “Det har vist sig at være en god strategi, at pigerne på catwalken ikke alle sammen kan hoppe i en str. 36. Det skal være noget for enhver.”
Alle er velkomne til modeshowet, der er gratis entré, men det er altid en god idé at reservere en plads hos Boutique Daniella eller Viggo.

 

Mr. Private Banking fylder 60 år
Kombinationen af vækst og stabilitet er kodeord for den mest erfarne bankdirektør blandt de nordiske datterbanker i Luxembourg og Schweiz, Nordeas Jhon Mortensen. Det er kodeord for den danske bankdirektørs fokus på kunderne, for udviklingen i Nordea Luxembourg S.A. og for Jhon Mortensens egen karriere. Den 5. februar fyldte han 60 år.
I snart 20 år har Jhon Mortensen været direktør for Nordeas datterbank med hovedsæde i Luxembourg og med Private Banking som et kerneområde.
Stabilitet og vækst har kendetegnet Jhon Mortensens resultater. Under hans ledelse er datterbanken i Luxembourg og Schweiz vokset fra 50 til 400 medarbejdere og kundernes kapital under forvaltning er tyvedoblet. Derudover har Luxembourg-banken under Jhon Mortensens ledelse opbygget et nyt forretningsområde med global formidling af Nordea investeringsforeninger. Denne virksomhed har over årene oplevet en kraftig udvikling og forvalter nu mere end 6 mia. EUR. Nordea Luxembourg har i dag tilstedeværelse i bl.a. Singapore, Brasilien, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien.
Udover posten som direktør for Nordeas datterbank er Jhon Mortensen med i ledelsen for Nordeas Wealth Management-division, ligesom han er bestyrelsesmedlem i Luxembourgs finansråd, ABBL.
Jhon Mortensen er en mand, der kender sine kunders vilkår. I 28 år har han selv været udedansker.
Efter sin cand. oecon. eksamen fra Universitetet i Århus og en periode i Nordea, dengang SDS, som økonom samt som underviser ved Handelshøjskolen i Århus, blev Jhon Mortensen i 1984 udstationeret for banken i London. Senere gik turen til Singapore, inden han i 1990 kom til datterbanken i Luxembourg med sin hustru Lene og deres to børn.
Jhon Mortensens fokus på at have lange og stabile kunderelationer har været en ledetråd igennem hans karriere. ”Vores kunder skal også være kunder her om 20 år – og deres børn skal også gerne være kunder hos os,” har Jhon Mortensen udtalt.
Jhon Mortensen siger om de seneste årtier: ”Det har været en overordentlig spændende periode. Men også en periode hvor kunderne igennem årene har stillet stadig større krav til os og er blevet mere vidende om og interesseret i eksempelvis risikostyring og udvikling i markederne. Heldigvis vil jeg sige. For det har øget kravene til os, og det har faktisk gjort det endnu mere spændende at være private banker.”
Ifølge Jhon Mortensen har finanskrisen været den værste, som han har oplevet i sin tid i sektoren, – en krise som har påvirket hele banksektorens omdømme: ”Selv om Nordea har klaret sig bedre igennem finanskrisen end så godt som alle andre banker, og selv om vi faktisk har ekspanderet under krisen med at tiltrække flere nye kompetente medarbejdere og investeret i nye systemer til gavn for kunderne, ja så må vi som en del af banksektoren også gøre os endnu mere umage for, at kundernes tillid til os forbliver intakt.”


En lille bid af Italien
Det kan være svært at finde en ordentlig italiensk restaurant, der serverer andet end pizzaer, men der findes faktisk nogle små perler, hvor man som gæst virkelig føler, at der bliver kælet for maden med ægte italienske håndbevægelser. Den italienske restaurant Ristorante Pizzería Baldo på Plaza de la Hispanidad ved feria-pladsen i Fuengirola tilhører denne sjældne gruppe af små italienske restauranter, der ikke har glemt ingredienserne til de ægte italienske retter.
Indehaver af restauranten, Baldo, kommer oprindeligt fra Sicilien og deler med glæde de mange traditionelle opskrifter fra hans hjemegn med restaurantens gæster. På menuen finder man et utal af pizzaer alle kendetegnet ved ekstra sprøde skorper og original italiensk smag. Men også udvalget af pasta, antipasti, kødretter og desserter er tilberedt på bedste italienske manér. En af delicatesserne er Cannoli, den traditionelle sicilianske dessert, som altid er en favorit blandt gæsterne.
Restauranten har åbent fra formiddag til sen aften, og er blevet et populært mødested til frokost. Den hyggelige stemning og duften af de gode italienske krydderier gør Ristorante Pizzería Baldo til en dejlig lille bid af Italien midt i Fuengirola.
Restauranten har åbent alle dage undtagen torsdag, hvor Baldo og personalet tager sig en velfortjent pause fra tutto lo bueno de Italia.
For bordreservation ring 952 47 58 12.

Frokost og middag ved Middelhavets bred
Foråret og den dejlige sommer står for døren, og lysten til at gå ud at spise er stor som altid. Hvis man ønsker at prøve noget nyt, er den spanske restaurant El Embarcadero i Benalmádena Costa det helt rette valg. Her kan man nemlig kombinere spanske og internationale retter med en fantastisk udsigt til Middelhavet. Hvad enten det er til frokost eller middag, kan man sidde udenfor på den dejlige terrassse, hvor bølgernes brusen, den dejlige udsigt og restaurantens pianist skaber en dejlig atmosfære. Også selvom det bare drejer sig om en aftencocktail kan man nyde den på restaurantens chill out terrasse, hvor behagelig musik spilles i baggrunden.
Udover at være et dejligt sted at spise frokost eller middag er El Embarcadero ideel, når det drejer sig om afholdelsen af familiesammenkomster, fødselsdage, jubilæer og selvfølgelig bryllupper. Det unge, professionelle personale sørger altid for, at gæsterne får en uforglemmelig oplevelse. Ved specielle lejligheder som bryllupper kan El Embarcadero sammensætte en helt perfekt løsning, hvor alt fra bryllupsceremonien, levende musik, kanapeer, velkomstdrinks og cocktails, og en menu der byder på alt fra skalddyr, fisk, kød og lækre desserter sammensættes på perfekt vis.
I marts måned har El Embarcadero et specielt tilbud. Hvis man medbringer El Embarcaderos annonce, får man 10% i rabat på sit måltid.
For bordbestilling ring 952 44 04 56.

 

Bonanova har rundet de 20
Den 15. september 1991 slog Pilar Alcain og Bjarne Poulsen første gang dørene op til deres sprogskole. Siden har mange hundrede mennesker finpudset eller lært spansk, engelsk, dansk, tysk eller fransk helt fra bunden. Spanskundervisningen alene har trukket elever fra hele 56 forskellige lande, og det er ikke så mærkeligt, for det er enormt vigtigt at kunne begå sig på spansk, når man bor i Spanien, mener Pilar og Bjarne.
”Det giver en helt anden livskvalitet at kunne følge med i nyhederne, snakke med naboen eller i det hele taget bare forstå, hvad der sker omkring en,” siger Bjarne, der sammen med Pilar har fået masser af positive tilbagemeldinger fra tidligere elever.
”Vi havde en neurolog fra Estland, som ikke kunne et ord spansk, da hun startede. Fem måneder senere var hendes spansk så godt, at hun kunne starte i et lægejob på lige fod med sine spanske kolleger,” fortæller Pilar, der vurderer, at 12 uger hos Bonanova gennemsnitligt er nok til at gå fra ingen til rigtig gode spanskkundskaber.
Ved siden af sprogskolen tilbyder Bonanova også danskundervisning fra 1. til 10. klassetrin. En ugentlig undervisning mellem 1 ½ og 2 ½ time er nok til at holde børnene på niveau med deres jævnaldrende i Danmark i samme pensum, og samtidig er det hos Bonanova muligt at tage danskeksamen med dansk censor. Det kan kun ét andet sted uden for Danmarks grænser tilbyde.
”Du kan holde dit barn fuldstændig på samme niveau, som hvis I boede i Danmark, og det er altså vigtigt, hvis man lige pludselig flytter hjem,” slutter Bjarne.
For at markere fødselsdagen tilbyder Bonanova gamle elever 20 % rabat på intensiv spanskundervisning resten af året. Samtidig er der fortsat 10 % rabat at hente, hvis man kommer minimum to sammen.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.