For godt til at være gratis

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Internettet flyder over med gratis services til at få kontakt med venner eller dele billeder og dokumenter. La Danesa har undersøgt, hvordan internetfirmaerne formår at tjene penge, når de udadtil fremstår gratis.

I 2002 indleder Janus Friis og Niklas Zennerström Skype-eventyret, uden at have nogen idé om, hvor det vil føre dem hen. Fire år efter sælger de Skype til Ebay for 2,6 milliarder dollars.
I 2009 sælger Ebay så 65 procent af Skype videre til en række investorer for 1,9 milliarder dollars. Skype har altså ikke indtil videre været den kæmpe succes, Ebay havde håbet på.
Alligevel bliver programmer som Skype, Facebook og Dropbox, der tilbyder gratis services, fortsat spået en lovende økonomisk fremtid. Deres måder at tjene penge på er forskellige, men bygger grundlæggende på to principper: begrænset brug for den gratis del af tjenesten eller bannerreklamer.

Den simple model
Den første og mest udbredte indtægtskilde for hjemmesider er bannerreklamer, som giver en indkomst baseret på antal besøgende og antallet af ’klik’ på reklamen. Men efterhånden, som folk er blevet vandt til at surfe på nettet og sorterer de ligegyldige reklamer fra, er deres værdi faldet.
Det er derfor ikke alle services, der gør brug af reklamer, for selvom det er en effektiv indtægtskilde, hæmmer det brugeroplevelsen og forstyrrer tjenesternes egentlige formål.
Gratistjenester som Skype og Dropbox tjener derfor deres penge ved at tilbyde en begrænset gratis service. Det betyder for eksempel med Dropbox, at man får tilbudt en online lagerkapacitet på to gigabyte, med mulighed for mere plads, hvis man vil betale for det. Når man har brugt den tildelte plads, bliver man automatisk tilbudt at opgradere.
Mange hjemmesider, der tilbyder online lagerplads, fungerer på samme måde. Det er gratis at uploade og downloade filer, men ofte skal man vente et stykke tid, før man får lov til at hente sine filer og man bliver tildelt den langsomste forbindelse og generelt prioriteret lavere end de betalende brugere.
Hos Skype er det ikke lagerplads, men internettelefoni, der tilbydes. Hos dem er det gratis at ringe mellem to computere, men hvis man vil ringe til en mobil- eller fastnettelefon, skal man betale et mindre beløb. Da Skype ofte tager mindre end telefonselskaberne for udenlandstelefoni, kan de stadig få kunder til at betale for denne service. Det har holdt Skype kørende siden opstarten i 2002, men Skype har langt fra været den guldgrube, som programmet blev spået ved salget til Ebay i 2006.
Ifølge det amerikanske IT-blad PC-Mag.com havde Skype i første halvdel af 2010 et overskud på 13,1 millioner dollars ud af en omsætning på 406 millioner dollars.
Ud af deres 560 millioner brugere er det kun 8,1 millioner, der betaler, men flere og flere kommer til. Skype har fordoblet antallet af betalende brugere siden 2007, og med nye muligheder for at bruge Skype på smartphones, som Apples Iphone, er der åbnet op for et nyt marked i stor vækst.
Fælles for Skype og Dropbox er, at de bygger på, at man gratis får lov til at bruge en del af systemet, og hvis man anvender det meget og føler sig generet af den begrænsede brugbarhed, kan man betale sig til den fulde ydelse, og den bedst mulige service.

Personlige reklamer og nettjenester
Gratis tjenester, der fortsat satser på bannerreklamer, fungerer på en lidt mere avanceret måde.
Hvis vi ser nærmere på, hvordan Facebook tjener sine penge, sker det, ifølge journalist David Kirkpatrick, forfatter til bogen ’The Facebook Effect,’ først og fremmest gennem tre kanaler: annoncesalg til store annoncører, små annoncer til private og såkaldte ’credits,.’ Credits er Facebooks eget betalingssystem, der bruges til at betale for ekstra services til sidens online spil. Det fungerer ved, at man køber credits med sit betalingskort, og på den måde får åbnet op for flere muligheder på online spil.
Større annoncører kan købe sig til bannerkampagner, som, ved at anvende brugernes data, kan sendes ud til udvalgte lande eller brugere med bestemte interesser.
Ved at aflæse din computers unikke adresse (IP-adressen) kan din placering beregnes og du modtager reklamer, som er stilet til dit sprog, eller den landsdel, hvor du befinder dig.
Herudover kan reklameudbydere også hente informationer, du har lagt ud gennem sociale netværkstjenester som Facebook, Skype eller Twitter. Det har skabt et øget marked for brugertilpassede reklamer, hvor hver enkelt bruger bliver tilbudt produkter eller services, som er skræddersyet til den enkelte.
Med de nye, tilpassede reklamer, er det igen muligt at lave kampagner, som fanger den nok så trænede internetsurfer, med tilbud, der appellerer til hver enkelt brugers interesser og behov. Reklamerne er blevet vedkommende, virker mindre forstyrrende og tiltrækker derfor flere ’klik.’

Alt det, du ikke vidste, du havde brug for
Reklamebranchen er i konstant udvikling. Med nye formater til telefoner og tablets (en mellemting mellem en mobiltelefon og en bærbar computer, som for eksempel Apples Ipad) er der opstået endnu et marked for reklamer, der kan gøres personlige og brugerspecificerede. Samtidig bliver det også muligt med interaktive reklamer, hvor man for eksempel skal svare på en række spørgsmål, eller deltage i et spil, og i den forbindelse blive præsenteret for reklamerne. I takt med at forbrugeren vender sig til reklamerne, bliver det sværere og sværere at få folks opmærksomhed. Reklamerne skal derfor “pakkes ind”, for eksempel ved at de kommer til at fremstå som en anbefaling fra en ven eller kollega.
Det bliver sværere at gennemskue reklamebranchens metoder, men forhåbentlig lærer vi ligeså hurtigt at opdage de avancerede krumspring, så vi selv kan vælge, hvad vi egentlig har brug for.

Af Jeppe Schjødt

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa