Da Palomares blev bombet ind i det 20. århundrede

Da Palomares blev bombet ind i det 20. århundrede

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

De spanske myndigheder har stadig ikke fået amerikanerne til at rydde helt op, efter et B52-bombefly styrtede ned ved Palomares i 1966. Bombeflyet tabte tre atombomber i området omkring Palomares og en fjerde i havet ud for den spanske østkyst. Et område på 50.000 kvadratmeter blev forurenet med radioaktivt stof og her 45 år efter ulykken er området stadig præget af forureningen.

Året er 1966. Den kolde krig har toppet under Cubakrisen i 1962, men de amerikanske styrker patruljerer stadig med atomvåben for at kunne svare igen på et angreb fra Sovjetunionen. Under flyvningerne er der to områder over Spanien, hvor bombeflyene tankes op i luften, på vej mod den sovjetiske grænse. Under en flyvning 17. januar går der noget galt under optankningen over Almería-regionen. Bombeflyet flyver ind i optankningsflyet, der straks antænder og sprænger i luften. B52-flyet styrter mod jorden og fire af de syv besætningsmedlemmer skyder sig ud med katapultsædet og overlever. Men flyet taber sine fire atomvåben, og det fører til en lang diplomatisk kamp mellem USA og Spanien, som end ikke er slut i dag, 45 år efter ulykken.

Den første oprydning
Straks efter ulykken bliver der sendt et amerikansk oprydningshold ud for at finde bomberne og rengøre området. De tre bomber på land bliver straks fundet, men to af bomberne er detoneret og radioaktivt stof er blevet spredt over et område på to kvadratkilometer. Den fjerde bombe bliver først fundet på bunden af Middelhavet to en halv måned efter styrtet, men i hel stand.
En lang renselsesperiode bliver iværksat, og en del jord bliver fyldt på tønder og noget andet graves ned i en grøft. Den negative effekt af den radioaktive jord bliver imidlertid hængende i området.

En lille by et stort politisk spil
Den lille landsby, Palomares i Almería-provinsen, levede før styrtet i sin egen verden langt fra kold krig, Berlinmur og raketkapløb. Pludselig bliver de bombet ind i det tyvende århundrede.
Byen oplever i de følgende år en nedgang i tomathøsten. Både fordi jorden ikke er så frodig som før, men også fordi aftagerne af tomaterne frygter, at købe radioaktive grøntsager. Senere flytter folk ud af den lille landsby som konsekvens af den dårlige høst. Men historien ender ikke her, for der mangler stadig at blive fjernet en del forurenet jord.

En strid mellem to regeringer
Striden om ansvaret for oprydningen er stadig ikke afsluttet. I december sidste år sendte den amerikanske regering et brev til det spanske udenrigsministerium med besked om, at de ikke har planer om at assistere i det spanske oprydningsarbejde.
17. januar i år svarede det spanske udenrigsministerium så igen med en hård tone over for den amerikanske regering og krævede, at amerikanerne tager sig af oprydning og afsætning af det resterende plutonium.
I februar i år blev et hold på 11 amerikanere sendt til området, men ifølge den amerikanske ambassadør i Madrid, Jeffrey Galvin, er det ikke et signal om, at USA tager sig af problemet: ”Der bliver ikke taget beslutninger i øjeblikket. Det er et anliggende mellem to regeringer, og beslutningerne vil blive taget på et senere tidspunkt.” Cayetano Lopez, fra det spanske forskningsinstitut CIEMAT siger til El País, at ”i princippet er der ikke brug for flere undersøgelser.”
De kommende måneder vil vise, hvad de igangværende amerikanske undersøgelser fører til.

Kilder: El País, Time

Af Jeppe Schjødt

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa