Stråling

Et eventyr
Der var en gang, for sådan begynder alle eventyr, en lille planet, der svævede rundt blandt alle de andre planeter i det store kosmos. Den lille planet var meget stolt og glad, fordi den var en ganske særlig og smuk planet. Ind imellem følte den sig dog lidt trist, fordi den ikke synes at gøre nogen speciel gavn. Den henvendte sig til den store skaber, og udtrykte ønsket om at gøre gavn for noget. Med al dens skønhed måtte der være noget ganske specielt, den kunne gøre. Den store skaber smilede og meddelte, at der var en stor opgave til den. Den skulle befolkes med mange slags dyr og med en speciel race, der kaldtes mennesker. Disse mennesker var overvejende gode, men de havde en svær lidelse med sig, der kaldtes grådighed. Den lille planet blev glad, og var overbevist om, at med al dens skønhed ville menneskenes lidelse, som kaldtes grådighed, snart blive tilintetgjort, når de så, hvor smuk planeten var og hvor smukt og godt et liv de kunne have. I begyndelsen gik det nogenlunde, men så tog grådigheden over og menneskene misbrugte alle planetens gaver på det groveste. Den lille planet blev til tider ked af det og måtte ryste og rense sig, og håbede således på, at menneskene havde lært af de katastrofer, der var resultatet. En gang imellem hjalp det lidt, dog blot for at grådigheden igen blandt menneskene blev voldsommere og voldsommere. Til sidst var den lille planet så nedbrudt, syg og ødelagt af menneskenes ødelæggelse, at den måtte ryste og rense sig rigtig meget for at kunne fortsætte sin rejse sammen med alle de andre planeter, for de var alle forbundne og afhængige af hinanden.
Da det her er et eventyr, er der en lykkelig slutning, for alle eventyr ender lykkeligt. Så efter den sidste store renselse forstod menneskene endelig, at for at kunne fortsætte med at leve på den smukke planet, måtte alle tage hensyn til og respektere hinanden og planeten. Det lærte de rimeligt hurtigt. Planeten genvandt sin funklende skønhed og sundhed og gav med glæde alt det til menneskene, de behøvede og således levede både menneskene, dyrene og planeten Jorden lykkeligt til deres dages ende.

Atomudslip
I skrivende stund er vi midt i alle jordens rystelser. Et kæmpe jordskælv har ramt Japan og hele verden venter i åndeløs spænding og frygt om, hvorvidt de beskadigede atomkraftværker kan reddes, før der sker et større atomudslip, der vil berøre hele planeten.
Når en atomreaktor nedsmelter, kan der fremkomme en eksplosion, der kan sprede radioaktivt jod og andre kræftfremkaldende stoffer ud i atmosfæren. Således kan radioaktivt jod inhaleres i lungerne. Radioaktivt jod kan også infiltrere luften, boligerne, dyrene, vandet og maden og på den måde lede til katastrofal forurening af hele kroppen. Ved en sådan forurening foregår næsten al optagelse af radioaktivt jod gennem tyreoidea, vores skjoldbruskkirtel, som så ødelægges fuldstændig med en stærkt øget risiko for bl.a. forskellige kræftformer.

Jod
Almindelig jod er et vigtigt stof, der er nødvendigt for, at vores skjoldbruskkirtel kan producere sine hormoner. Det meste jod i vores krop kommer fra den mad, vi spiser.
Hvis radioaktivt jod bliver frigjort i luften efter et atomudslip, indåndes det i lungerne, hvor skjoldbruskkirtelen hurtigt absorberer det og bliver ødelagt. Almindeligt jod kan antageligt blokere det radioaktive jod fra at optages i skjoldbruskkirtlen, og således hjælpe med at neutralisere skaden på skjoldbruskkirtelen. Der kan ikke regnes med at give 100% beskyttelse mod radioaktivt jod. Man må bare lige gøre sig bevidst om, at jod kun beskytter skjoldbruskkirtlen og ikke andre dele af kroppen for radioaktiv stråling.
Der har flere steder været en hamstring af jod, men jeg må advare om, at jod kan være farligt at tage uden eller med for lidt vejledning. Pas på med at tage for høje doser af jod. Det kan medføre sygdom og i værste fald død. For store doser jod kan hæmme skjoldbruskkirtlens funktion. Pas også på, hvis du har overfølsomhed for jod. Andre overdoseringslidelser kan være jod-akne, nældefeber, forstyrrelser i mave/tarmsystemet og bindevævsinflammationer. Personligt vil jeg ikke tage jodtilskud, medmindre jeg ved, at der er radioaktivt nedfald i det område, hvor jeg befinder mig, men jeg vil sikre mig at have det i huset i alle tilfælde. Vær opmærksom på, at jodtabletter kan blive for gamle i løbet af få år.
Jod er et livsvigtigt sporstof. Det er afgørende for vores stofskifte og beskytter skjoldbruskkirtelen mod radioaktivt jod, og så virker det desinficerende. Hver voksen indeholder mellem 20 til 50 mcg. jod. Deraf er de 2/3 dele i skjoldbruskkirtlen og resten cirkulerer rundt i blod og alle andre celler.
Vi har, som voksne, generelt har brug for ca. 150 mcg jod dagligt. En medicinsk dosering kan gå op til 1000 mcg dagligt, men bør da gives under stadig kontrol.
Jod optages meget let i kroppen, men er afhængig af, at der er en tilstrækkelig mængde zink og kobber. Jodoptagelsen kan hæmmes af nogle stoffer, der findes i kål, rå sojabønner, jordnødder og valnødder og i bakterielt forurenet drikkevand.

Forebyggende kost
Jod findes i meget af vores kost f.eks. i havsalt, alger (ikke Nori), tang, æggeblommer, skaldyr, i små mængder er det i mælkeprodukter og grøntsager. Husk også de brune ris. Spis gerne godt med tang, der har den egenskab, at den, udover at indeholde jod, udrenser andre radioaktive stoffer fra kroppen. Japanerne elsker deres misosuppe, så det kan måske hjælpe dem lidt under denne katastrofe. Vi andre skulle måske prøve at vænne os til denne lidt specielle smag. Miso er rig på B-vitaminer og god til at afgifte for stråling. Spis ligeledes godt med fuldkornsprodukter. Det høje fiberindhold binder toxiner og formindsker transittiden i tarmsystemet. Spis meget gerne boghvede i alle dets afskygninger, kan bruges som ris, hele og kogte, og ristet med løg UHM!, som grød med lidt æblemos, og endelig er det ganske vidunderligt i pandekager. Det indeholder rutin og er beskyttende mod stråler – og så er det rimelig billigt. Hvede- og byggræs styrker cellerne, transporterer ilt, hjælper med at afgifte blod og lever, og er i stand til at neutralisere giftstoffer.
Af andre gavnlige fødeemner er gurkemeje, der evt. kan være en hjælp til beskyttelse af stråleskader på huden. Dyreforsøg viser, at Ginkgo Biloba måske kan hjælpe mod skader fra strålebehandling. Aloe Vera regnes også for en evt. hjælp mod radioaktive strålers skadelige virkning på huden.

Kosttilskud
Jeg er meget opmærksom på den aktuelle fare, og hvordan jeg kan styrke min krop til at modstå og i nogen grad afværge radioaktiv bestråling.
I vores hverdag er vi alle udsat for forurening, af bestråling af forskellig karakter og intensitet både på arbejdet, i diverse transportmidler og i hjemmet. Det gælder lige fra elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, computere, fjernsyn, mikrobølgeovne, højtalere og andre elektriske installationer til vandårer, solen, for ikke at tale om flyvning osv. osv. Så det vil såmænd kun være godt for de fleste af os med en lille ”antistrålingskur.”
Vi kan, i en vis grad, beskytte os både vha. kost og kosttilskud mod den daglige stråling, men når der lige pludselig bliver tale om ekstra store strålinger fra atomkraftværker, forekommer det mig, at vi er på en rimelig ”hjælp dig selv” kurs, hvor vi hver især må beskytte os, som hver enkelt finder er godt. Spirulina er så absolut min favorit lige p.t. Det er en algeart, der er meget fordøjelig. Den indeholder en masse aminosyrer – deriblandt alle de essentielle som grundsubstans, og er en rigtig god kilde til letoptageligt B12. Samtidig har den et højt indhold af klorofyl og en masse phytokemikalier. Den er også rig på GLA fedtsyrer, der hjælper til at gøre huden og håret både stærkere, blødere og mere skinnende. Som et ekstra gode giver den også næring til tarmfloraen i form af lactobaccilus og bifidus. Spirulina siges at stimulere immunforsvaret og have god virkning både mod virus og kræft. Samtidig fremmer stoffet kroppens evne til at danne nye blodlegemer Det gælder både for mennesker og dyr.
Spirulina indeholder et polypeptid ved navn phycocyanin og der er kinesiske forskere, der hævder at phycocyanin regulerer produktionen af hvide blodlegemer, også i de tilfælde hvor stamcellerne er blevet ødelagte af bestråling og andre giftstoffer.
Spirulina er blevet brugt til behandling af strålesyge i Rusland. Efter Chernobyl-ulykken led mange børn af stråleforgiftning, fordi de spiste mad dyrket på radioaktiv jord. Børnene led af anæmi og andre forfærdelige allergiske reaktioner og måtte ofte være indlagte. De blev ved med at udskille radioaktive stoffer i deres urin. På en dosis på ca. 5 g. spirulina dagligt blev der set gode forbedringer i løbet af seks uger. Langsomt ophørte de med at udskille radioaktivitet i urinen. Således må formodes, at skadelige bivirkninger ved stråling reduceres af Spirulina.
Rosmarin er en plante, der findes i rigelig mængde her i Spanien. I to separate spanske studier fandtes, at planten Rosmarin var enestående til at bekæmpe ødelæggelse i kroppen fremkaldt af bestråling. Om det så lige var den kraftige aktive atombestråling ved jeg ikke, men planten er styrkende og med til at give livslyst, så det kan være en god ide at bruge den ofte i madlavningen og evt. som tilskud. Den fås som tørret droge eller du kan få den som tinktur.
Jeg finder det så uendelig vigtigt, at man beskytter både sig selv og sine børn i videst muligt omfang, så udover Spirulina henvises også til følgende kosttilskud:
Kalcium og magnesium, der beskytter mod bestråling.
Japanerne har også studeret, at Q 10 beskytter mod mange kemikalier og bestrålinger.
Til dels kan vi også beskytte os ved at spise E-vitaminer, som hjælper kroppen til bedre at udnytte ilten.
Tag B3, B5, B6 sammen med hele B – vitaminkomplekset. Sørg for tilstrækkelig med C-vitaminer, selen, pollen og Gelé Royale.
Der skal også nævnes betydingen af A-vitamin, lecithin og evt. hvidløg.
Har du lyst til at gå mere i dybden omkring stråleskader og forebyggelse deraf, har jeg især benyttet mig af følgende www.bt.cdc.gov www.lef.org www.naturalnews.com www.beforeitsnews.com www.helsenyt.com
Henrik Dilling: Lev sundt med vitaminer og mineraler. Lad os håbe på en ”happy ending” som jeg nævnte indledningsvist i eventyret.