I Barajas under flyveledernes strejke

– og den første undtagelsestilstand i Spanien siden genindførelsen af demokratiet

At en spansk regering for første gang siden indførelsen af demokratiet erklærede undtagelsestilstand, siger lidt om, hvor skidt situationen var, da 442 flyveledere sygemeldte sig i starten af den lange weekend i forbindelse med helligdagene den 6. og 8. december. Det berørte 650.000 strandede passagerer, landets økonomi og dermed regeringen.

Det var svært at tage sygemeldingerne seriøst. De seneste par år har regeringen kæmpet med flyvelederne, hvis lønninger tidligere lå på gennemsnitligt cirka 400.000 euro – med overarbejdstid tjente nogle op i mod en million – og vi gentager: euro – og som derfor i begyndelsen af 2010 fik lønningerne reduceret med 40 procent. Det tilbageværende nag over dette blev i december lagt til utilfredshed med, at regeringen vil privatisere 49 procent af deres arbejdsgiver, det statsejede lufthavnsselskab AENA, og fredagen op til den lange weekend ramtes 70 procent af flyvelederne af ukendte, akutte sygdomme.

En af de passagerer, som kom i klemme, var Louise Pedersen, én af nærværende magasins medarbejdere, som var på ferie i Madrid. I stedet for som de fleste af de 650.000 passagerer, der var på vej ud på ferie, skulle hun lørdag den 4. flyve fra Madrids lufthavn Barajas hjem til Málaga. Hun fortæller her, hvordan hun oplevede situationen:
”Fredag hørte jeg om flyveledernes strejke på TVE 24 på mit hotelværelse. Det blev oplyst, at alle flyafgange var indstillet. Senere blev der sagt, at Iberia, som jeg skulle flyve med lørdag kl. 16.00, havde aflyst alle afgange indtil søndag morgen kl. 6, og AENA rådede folk til ikke at tage til Barajas for at undgå kaos. Alligevel besluttede jeg at tage ud til lufthavnen lørdag formiddag for at se, om jeg kunne få mine penge tilbage for flybilletten.”

Kaotisk lufthavn
Da hun ankom til lufthavnen, myldrede det med politi, fotografer og journalister fra alle store og små medier, og situationen i afgangshallen gav ikke megen anledningen til håb om en positiv løsning.
”Indenfor var der lange køer ved alle flyselskabernes skranker. Overalt havde Iberia opsat information, hvor de rådede folk, der bor i Madrid, til at tage hjem, indtil flyvningerne blev genoptaget. Jeg stillede mig i køen ved Iberias skranke, men efter fem minutter lød det over højtalerne, at alle, der havde flybillet med Iberia til Málaga, skulle henvende sig til check-in 720. Jeg gik straks derhen, kom hurtigt til og blev oplyst, at jeg ville kunne komme hjem med bus. Allerede efter lidt over en time blev der kaldt ud til bussen, og kl. 13.20 forlod vi Barajas. Bussen stoppede i Granada, på busstationen i Málaga og i lufthavnen i Málaga, hvor jeg kunne hente min bil og køre hjem efter en otte timers bustur,” fortsætter Louise, der stadig er benovet over den hurtige og effektive måde, hvorpå flyselskabet tacklede situationen.
”Jeg tager hatten af for Iberia, der ydede en flot service. De sørgede for busser til alle deres destinationer på fastlandet, så folk kunne komme hjem. Jeg føler for de mange mennesker, der måtte overnatte i lufthavnen, da deres flyselskaber ikke gav dem nogen information. Mange lå og sov, hvor det kunne lade sig gøre, mens militæret og politiet gav folk tæpper og mad. Rygeområderne var fyldt til randen, og alle snakkede med alle. Mange havde prøvet at få byttet deres billetter men uden held. Stemningen i lufthavnen var rolig, folk var udmattede og afventede bare en løsning. Selv var jeg glad for, at min situation løste sig så smertefrit, som den gjorde, og uden at det kostede mig ekstra.”

Forsvarsløse i klemme
Myndighederne anslår, at 650.000 passagerer var i klemme. Lørdag morgen erklærede regeringen derfor undtagelsestilstand. Det vil sige, at omkring 200 soldater fra flyvevåbnet blev sendt til landets kontroltårne for at overvåge flyvelederne, som samtidig var beordret på arbejde. Langt størstedelen af de 442 flyveledere mødte hurtigt op, men først i løbet af søndagen kunne flytrafikken igen afvikles nogenlunde normalt.
Passagererne var naturligvis dybt frustrerede over situationen, da det synes urimeligt, at et lille antal meget privilegerede flyveledere på denne måde kan tage almindelige mennesker som gidsler.
”Jeg mener, at flyvelederne burde have varslet strejken. Desuden burde de ikke alle have forladt deres arbejde på samme tid, men i det mindste have ladet flytrafikken køre på halvt blus. Mange mennesker har sparet sammen i flere måneder for at kunne komme ud at rejse i deres forlængede weekend, for derefter at tilbringe den i en lufthavn,” beklager Louise.
Også ikke-passagerer beklagede situationen, da den gik ud over turismen, som i øjeblikket er den eneste industri, som oplever en smule fremgang. Myndighederne anslår, at aktionen har kostet ferieindustrien omkring 350 millioner euro, og flyselskaberne 80 millioner euro.
”Flyvelederne burde efter min mening havde tænkt mere over konsekvenserne af deres handlinger, som også har påvirket den i forvejen skrøbelige spanske økonomi, og ikke kun på deres egen situation,” mener Louise.

Undtagelsestilstandens konsekvenser
De 442 flyveledere, som ikke har en gyldig lægeerklæring (nogle mistænkes for at have forfalskede erklæringer), bliver nu stillet for en domstol, anklaget i fire punkter. Ifølge straffeloven kan de for at have lavet oprør risikere mellem tre og otte års fængsel, de kan hæftes for de økonomiske skader, ligesom de for at have sat flysikkerheden i fare kan risikerer afskedigelse og suspension af flyveledercertifikater.
Flyvevåbnet råder i dag over 600 flyveledere, men der er brug for i alt 2.200 for at afvikle al trafik fra landets 43 kontroltårne.