Europa skal aflive sigøjner-myten

Europa skal aflive sigøjner-myten

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Spanien fremhæves som det gode eksempel i forhold til integration af romaer, bl.a. i form af programmet ACCEDER, som de seneste ti år har uddannet 10.000 romaer. Det konkluderer en nylig rapport udarbejdet af EU-Kommissionen. Men har Spanien virkelig udviklet sig til pioner på integrationsområdet? Og er det muligt at importere modellen til det øvrige Europa? La Danesa har spurgt den danske journalist og forfatter til bogen Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa, Malene Fenger-Grøndahl samt spanske Carolina Fernández, direktør i den internationale afdeling for den spanske Roma-organisation Fundación Secretariado Gitano (FSG).

Nødvendigt at tilpasse den spanske model
Malene Fenger-Grøndahl erkender, at der i Spanien er gjort flere reelle forsøg på integration af romaer end i mange andre lande.
”Jeg kender bl.a. til spanske initiativer, der især har fokuseret på at uddanne og selvstændiggøre kvinder økonomisk, så de kan kombinere familie og arbejde,” fortæller hun.

Carolina Fernández fremhæver 1980ernes og 1990ernes sociale boliger specielt beregnet til romabefolkningen, som Pan Bendito kvarteret i Madrid er et godt eksempel på. ”Til forskel fra landene i Østeuropa har vi haft held med at kombinere sociale politikker med offentlige midler, som begge er skræddersyet til romaernes behov,” siger hun og tilføjer:

”Jeg mener dog ikke, at det er muligt at importere den spanske model fra fx Pan Bendito til andre lande. Man er nødt til at implementere modellen i samfundet, eftersom velfærdssystemet og minoriteternes rolle varierer meget fra land til land.”

Flamenco både godt og skidt
Andalusiens formand for Ligestilling og Social Velfærd, Micaela Navarro, mener, at Spanien som helhed stjæler rampelyset fra Andalusien, som, ifølge hende, har haft størst succes med integration af romaer. Men Malene Fenger-Grøndahl mener slet ikke, at æren tilfalder de Spaniens embedsmænd. Hun forklarer: ”Romaerne opfattes i Andalusien som en ’ægte andalusiere’ – og andalusierne får på den måde også del i den ære, som tildeles romaerne for at have udviklet flamenco-kulturen,” uddyber hun, men tilføjer så
”De risikerer dog at blive reduceret til eksotiske flamenco-kunstnere, som gør det svært for andalusiske romaer at blive set og respekteret som pæne borgere, der er uddannet inden for jura, naturvidenskab eller økonomi.”

Carolina Fernández mener derimod, at det netop er sigøjnernes relation til flamenco-kulturen, der har banet vejen for deres integration i det spanske samfund. ”De har bidraget til den spanske kultur med flamencoen, der som bekendt nu er blevet en del af den immaterielle spanske kulturarv. Og dette udgør en anerkendelse af den romanske befolkning i sig selv,” pointerer hun.

Europas lande må løfte i flok
I kølvandet på Frankrigs masseudvisninger, sætter Ungarn som formandskabsland fra den 1. januar fokus på integrationen af romaer i Europa. Carolina Fernández har en positiv opfattelse af Ungarn som integrationsland, hvorimod Malene Fenger-Grøndahl er mere skeptisk. ”Den politiske udvikling i Ungarn trækker desværre i retning af mindre tolerance over for kulturelle og etniske forskelle, så det er svært at forudsige, hvad deres formandskab kan komme til at betyde,” pointerer hun.
Carolina Fernández peger på det positive aspekt ved, at Ungarn efterspørger en fælles europæisk strategi, som der ikke før har været på tale. ”EU-midler er helt fundamentale, men vi mangler også en fælles orientering på alle områder inden for integrationen af romaer, såsom uddannelse, arbejde og boliger,” fastslår hun.

Frankrig som skræmmeeksempel
Det er ikke kun Ungarn, der nu sætter integrationsfremstød i gang. Rumæniens minister for Arbejde og Sociale anliggender har planer om at besøge Spanien for at studere de spanske integrationstiltag overfor romaerne. Ifølge Integrationsminister Anna Terrón ønsker landets regering at importere den spanske model til Rumænien.
Malene Fenger-Grøndahl frygter imidlertid, at romaerne ender som politisk kastebold, som det har været tilfældet i Frankrig. ”I Frankrig er romaerne blevet brugt i et politisk spil, fordi de rodfæstede fordomme om dem, gør det nemt at bruge dem som syndebukke. Det kan være fristende at skyde fra sig med populistiske påstande om, at romaerne ikke kan integreres. Men eksempler fra blandt andet Spanien viser jo, at det ikke er tilfældet,” fastslår hun og tilføjer: ”Jeg mener dog fortsat, at der mangler en erkendelse i Spanien af romaernes udsatte position og de historiske årsager hertil – samt en forståelse for, hvor lang tid en egentlig integrationsindsats vil tage. Man kunne gøre mere, da der er en mere bevidst stillingtagen til romaerne som fastboende og historisk minoritet end i mange andre lande.”

Carolina Fernández mener, at ”Frankrig har været præget af en nærmest ikke eksisterende laissez faire politik overfor romaerne, som har resulteret i deres nuværende isolation i ghettoer.”

Uddannelse er nøglen til succesfuld integration
Den største hindring for en succesfuld integration af Europas romaer er, ifølge Malene Fenger-Grøndahl: ”vores fortsatte fastholdelse af stereotype sigøjner-billeder, samt romaernes egen manglende indsigt i deres historie – og dermed også en manglende forståelse hos dem selv for, hvorfor de ofte vælger isolation som overlevelsesstrategi.”
Ifølge Carolina Fernández indebærer denne forståelse imidlertid, at der sættes alt ind på at skabe uddannelse og jobs for romaerne. ”For når de først kommer ud på arbejdsmarkedet, vil det automatisk medføre en ændring i romaernes selvopfattelse og i den generelle spanske holdning overfor romabefolkningen,” slutter hun.

Af Lajka Hollesen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa