Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Hvordan vil verdensøkonomien udvikle sig i den kommende tid? Får vi endnu en recession, måske et double dip? Vil arbejdsløsheden stige, eller vil økonomien rette sig og væksten ryge i vejret igen?

La Danesa har bedt en række danske bankfolk og andre eksperter på området om at tage et kig ind i krystalkuglen og komme med et bud på, hvor vi er på vej hen, og hvad den private investor bør være opmærksom på.

Af Helle Espensen

Ikke at finanskrisens udbrud bør sammenlignes med nine-eleven, men for mange mennesker betød det en markant forandring af tilværelsen og et ændret verdensbillede – og for nogle i en sådan grad, at de kan huske præcis, hvad de lavede, da det gik op for dem, at den var rigtig gal. For nylig talte jeg med to bankfolk, som befandt sig i orkanens øje den gang i 2008, da ord som Lehman Brothers, Madoff, IT-Factory, subprime og den islandske finanskrise ryddede avisernes forsider.

Torben Bjerregaard Jensen og Morten Juul Nielsens professionelle parløb er nærmest legendarisk. Som Dupont og Dupont følges de ad – nu på 10. år.

"Det er sådan lidt Hr. og Fru Bjerregaard, når vi er på forretningsrejse. Som et gammelt ægtepar følger vi pr. automatik et fast mønster: den ene tjekker ud af hotellet, mens den anden henter bagagen, og mens den ene afleverer udlejningsbilen, bærer den anden kuffterne ind i lufthavnsterminalen og bestiller kaffe. Det er ikke noget, vi behøver at tale om. Vi gør det bare", fortæller Morten – eller det vil sige: fortæller de begge to, for de svarer på alle mine spørgsmål i en slags fællesskab, dog uden direkte at afbryde hinanden. "Vi har rejst enormt meget sammen og oplevet det meste, men kun missed ét fly…"

"Morten har ingen børn, så det med at diskutere, hvem der kan holde fri i skoleferien, det gør vi ikke. Morten tager ud til sin lejlighed på Guadalupe hvert år i november i stedet for".

Da Morten i 2001 fik tilbudt job i islandske Bunadabanki i Luxembourg, skulle han møde til jobsamtale en søndag kl. 18.00.

"Chefen, altså Torben, mødte ikke op, så jeg sad overfor en spacy direktør i ragsokker og hæklet slips for forsøgte at forklare, at jeg ikke ville flytte for enhver pris – i hvert fald slet ikke, hvis de regnede med, at jeg ville "stjæle" kunder fra min gamle arbejdsplads."

"Nå, men så kom jeg heldigvis, og vi blev enige", husker Torben. "Kemien var i top fra starten. Der har altid været gensidig respekt. Faktisk har vi kun skændtes én gang – og det var min skyld.

"Selvom Torben var min chef, var der aldrig sådan et chef-medarbejder-forhold imellem os", supplerer Morten.

Surrealistisk situation
D. 6. oktober 2008 lukkede Torben og Mortens arbejdsplads, der i mellemtiden var blevet overtaget af islandske Landsbanki.

"Og ja, det kom som et chok. Mange har selvfølgelig spurgt os, hvorfor vi ikke havde set det komme. Som bankfolk burde vi vel have regnet ud, at det ikke kunne blive ved med at gå. Men helt ærligt, nej, vi anede det ikke. Der har været så mange kriser i Island – og både i 05 og 06 var vi bekymrede, men det gik jo altid alligevel. Selv efter at Lehman Brothers klappede sammen, kørte vi videre. Vi blev vant til, at det gik op og ned. Sådan så verden ud. Sygt – set i bakspejlet", siger Morten.

"Søndag d. 5. oktober blev jeg ringet op af Luxembourgs finanstilsyn, der ville vide, om jeg troede, at banken havde likviditetsmæssige problemer. Jeg ringer lige til Island og spørger, tænkte jeg. Men hvem skulle jeg egentlig tale med? Det var helt surrealistisk. Jeg fik at vide, at der måske ikke var penge til at åbne i morgen – og så ringede jeg til Morten".

"Jeg kunne ikke rigtig tænke tanken til ende, men helt klart for mig blev det næste morgen, da jeg kom på arbejde for at blive mødt af vagter fra finanstilsynet, der ville se legitimation og gennemrode min taske. Det ramte mig hårdt på det personlige plan", siger Morten. "Pludselig virkede hverken kort eller computer. Vi kunne intet få at vide, og fik besked på bare at sætte os på vores pladser og vente. Vi måtte ikke foretage telefonopkald – ikke engang tage telefonen, når den ringede."

"Om vi var bekymrede for vores kunders penge? Umiddelbart ja, men ved nærmere eftertanke: Nej, egentlig ikke. Alle handler blev dobbelttjekket. Vi vidste, at vi havde placeret pengene fornuftigt, og heldigvis var der kun ganske få tab for Landsbanki-kunderne den gang. Vi vil selvfølgelig gøre alt for, at disse kommer godt ud af Landsbanki og tjener det tabte ind igen", siger Torben. "Vi er en slags ambassadører for vores branche, så vi gør, hvad vi kan. Og nej, ingen ringede os op og sagde, at det var vores skyld, at de var havnet i en dum situation." Tværtimod fik Morten og Torben megen positiv feedback fra deres gamle kunder – de var jo lidt "alle i samme båd".

"Vi har ingen grund til at have dårlig samvittighed. Vi er ikke skøjtet igennem de gode tider, men har leveret et godt stykke arbejde. 100% straight forward. I andre banker var der en tendens til at presse kunderne til at gå efter højt afkast. Pengene blev fx investeret i bankens egne papirer, og ja, så gik det helt galt".

Morten blev ikke fyret men fritstillet d. 5. november 2008, og d. 17. november fulgte Torben efter. D. 15. december gik Landsbanki i betalingsstandsning.

"Gå!, blev der sagt. Jeg følte mig dobbelt røvrendt, men alligevel følte jeg stadig en hel masse for banken og for kunderne. Heldigvis fik vi vores mobiltelefoner med, så de kunder, der havde de numre, kunne få fat i os. Det hele var vildt frustrerende. Hvordan håndterer man sådan en situation? At det trak så langt ud, i tilfældet Landsbanki, skyldes, at krisen i Island blev et nationalt anliggende", siger Torben.

Et kig i krystalkuglen
"Krisen skyldes manglende kontrol. Ingen turde sige fra. Vil det ske igen? Ja! Kapitalisme er en god ting. Den skaber vækst, men den skal kontrolleres", mener Torben, og Morten uddyber: "Krisen skyldes grådighed og blev trigget af Lehman Brothers’ kollaps. De garanterede for obligationer, men 100% garanti findes ikke – det fik vi lært. Et kapitalgaranteret produkt er ikke bedre end udstederen, men det stillede man ikke spørgsmålstegn ved. Vi betragtede det som et isoleret tilfælde – ingen regnede med, at det ville komme til at påvirke markederne i den grad. Men det gjorde det som bekendt. Og hurtigt".

"Det bedste scenarium lige nu ville være, at Tyskland melder sig ud af euroen. Se bare på svenskerne, der jo står uden for. De har devalueret, hvilket ikke betyder noget for svenskerne hjemme i Sverige, men i høj grad i forhold til udlandet. Sverige har vundet over systemet, kan man sige", siger Torben.

"Det ville have været fedt for Spanien at kunne gøre det samme lige nu. Men det kan jo ikke lade sig gøre. Spanien har haft opturen big time, og nu må man betale regningen", siger Morten.

"Jeg ser egentlig positivt på fremtiden", siger Torben. Alt kan lade sig gøre. Tænk på, at de mine døtre blev født, vejede de ca. et kilo stykket. I dag måler de 1,87 og 1,84 m og bruger str. 44 i sko – og de er 17 år. Så man skal i hvert fald aldrig sige aldrig".

Makkerparret i en postkrisetid
Torben og Mortens professionelle parløb fortsætter, og i dag er de begge ansat i tyske Commerzbanks afdeling i Luxembourg og besøger kunderne på Costa del Sol ca. en gang om måneden.

"Vi lod os ikke lamme af situationen den gang i 2008, men gik straks i gang med at lave en fælles forretningsplan. Vi aftalte dog, at skulle den ene af få tilbudt et job, skulle der selvfølgelig ikke takkes nej til det. Men vi ville helst følges ad", siger Morten.

"I sådan en situation hjælper det ikke at sætte sig ned og vente. Man skal selv opsøge mulighederne, og på et tidspunkt havde vi 30-40 møder om ugen. Alle synes, at vi havde en god idé, og flere gange troede vi da også, at den var hjemme. Men så fik vi alligevel afslag pga. ansættelsesstop", husker Torben. "Vi ville finde en løsning inden jul – også for familiens skyld. Og d. 23. december skrev vi kontrakt med Dresdner Bank (nu Commerzbank, red.)".

"Vi glæder os til at møde en masse spaniensdanskere på EventHusets seminar på Restaurant Roca Tranquila d. 16. og 17. november", slutter Hr. og Fru Bjerregaard, der er klar til at pakke de to gamle SparInvest-tasker med kompetente forslag til private investeringer. "Vi rejser altid med de to tasker. De passer perfekt som kabinebagage – og vi vil bare ikke gå ned på udstyr!", kommer det som afskedssalut fra Torben.

Commerzbank kan kontaktes på tel. +352 4760 8620

 

 


Uændret aktivitet i den schweiziske bankverden

Af Prof. Dr. Markus Ruffner, Partner CEO New Private Bank Ltd. Zürich
Schweiziske banker er uden sammenligning globalt centrum i forbindelse med forvaltning af internationale formuer, selvom der i de sidste to år har været forskellige angreb fra USA på en schweizisk storbank og enkelte amerikanske skattesvindlere. Efter at Schweiz på selektiv basis har afleveret nogle kundedata til amerikanerne, ser det ud til at uroen omkring bankhemmeligheden i Schweiz er stilnet af.

Schweiz har ikke mindst efter pres fra OECD lavet dobbeltbeskatningsaftaler med 17 stater, som allerede nu yder offentlig hjælp ved indbyrdes udveksling af informationer ved begrundet mistanke om skatteunddragelse, men hvor man i daglig praksis vanskeligt kan skelne mellem skattesvig og skatteunddragelse. Den centrale bankhemmelighed er bibeholdt, fordi det ikke et tilladt fuldstændigt at eftersøge hemmelige konti (Fishing expeditions) eller at automatisere udveksling af informationer fra Schweiz til hjemlandet.

At den schweiziske bankplads gennem den internationale diskussion om bankhemmeligheden kun har mistet lidt eller næsten intet af sin glans, viser den fortsat voksende tilstrømning af internationale formuer, der til stadighed tilflyder helvetiske banker. Den politiske stabilitet, disciplinen med de offentlige udgifter og den dermed forbundne stærke schweizer frank, ser som tidligere ud til at udstråle stor tiltrækningskraft på store internationale formuer.

Tilbageblik på dydens vej af Swiss Private Banking
Trenden går i retning af, at mindre specialiserede formueforvaltningsbanker får større og større betydning for investorerne. De økonomisk trængte internationale storbanker, der for år tilbage gjaldt som sikker havn, har givet billedet ”big is beautiful” ridser i lakken hos en del bankkunder. Finanskrisen har også hæmningsløst blotlagt svaghederne omkring amerikanisering indenfor formueforvaltning, hvor målet er salg ”asset gathering” – man sælger ofte for ambitiøst husets egne produkter. Det traditionelle Swiss Private Banking med styrkerne: tillid, seriøsitet, kontinuitet ved den personlige kunderådgivning, er fra kundens side blevet overset. På denne baggrund henvender internationale investorer/kunder sig igen til de mindre banker, som har en forretningsmodel, der passer bedre til investorens/kundens individuelle behov. Den store udfordring for de små specialiserede formueforvaltningsbanker består netop i at kunne tilbyde en mere individuel, fleksibel kunderådgivning, der svarer til den internationale kundes behov, end det er muligt for konkurrenten. De fleste kunder lægger tillige vægt på et langvarigt forhold til deres kunderådgiver, som ofte er bekendt med også personlige forhold. Specialiserede formueforvaltningsbanker har her muligheden at tilbyde kunderne en sådan rådgivning, fordi medarbejderne ofte er de samme gennem mange år.

Mindre formueforvaltningsbanker, som delvis også bliver betegnet som boutique-banker, råder over internationale netværker af førsteklasses specialister indenfor efterfølge- og arvesager, salg af virksomheder, ejendomme og formidling af alle former for lån samt vejledning i tilfælde af bopælsskift til Schweiz.

New Private Bank Ltd. Zürich , tel. +41 44 265 11 48

Discretionary Portfolio Management i Gibraltar


Selvom Jyske Banks danske hovedsæde befinder sig mere end 3000 km fra Gibraltar, er det muligt at få et team af lokale investeringsspecialister fra Jyske Bank til at forvalte og optimere din formue. Dermed kan du bruge tiden på det, du finder vigtigt.

Den danske bankkultur er populær
Der er flere gode grunde til, at Jyske Banks danske kunder i og omkring Costa del Sol har valgt at benytte Jyske Bank i Gibraltar. Det handler i høj grad om tillid og tryghed, når man står overfor at vælge hvilken bank, der skal varetage ens formue. Det er vigtigt, at kemien mellem den personlige rådgiver og kunden er i orden. Dermed minimerer man risikoen for, at der opstår misforståelser omkring forventningerne til muligt afkast og risikovillighed. Med medarbejdere fra mere end ti forskellige nationer er udsynet i Jyske Bank (Gibraltar) internationalt. Men kulturen i banken er dansk. Det har bl.a. været medvirkende til, at banken i dag er vokset fra 50 til over 100 medarbejdere, siden Jyske Bank tilbage i 1987 opkøbte en lokal bank i Gibraltar.

Discretionary Portofolio Management
Hovedparten af Jyske Banks kunder i Gibraltar vælger at benytte sig af rådgivningsproduktet Discretionary Portofolio Management. Det er en type rådgivning, hvor sammensætningen af din investeringsportefølje bliver udviklet og løbende plejet af investeringsspecialister og rådgivere i Jyske Bank. Discretionary Portofolio Management henvender sig dermed til dem, der ikke vil bruge unødig tid på selv at sammensætte og pleje porteføljerne.
For at få det optimale ud af Discretionary Portofolio Management er det nødvendigt at gennemgå en række vigtige skridt. For det første er det helt afgørende, at du er afklaret omkring din egen investeringsprofil. Udbyttet af din investering afhænger i høj grad af, hvor stor en risiko du ønsker at acceptere. Det er en vigtig del af din investeringsprofil, fordi det fortæller, hvor stor en risiko du er villig til at påtage dig for at opnå dine finansielle mål.

En god spredning af investeringerne
Når investeringsprofilen er på plads, er det vigtigt, at porteføljestrategien, som handler om at optimere en portefølje ved at sprede investeringer i forskellige aktivklasser, herunder aktier og obligationer – lande og sektorer, følges. Formålet er at opnå så højt et afkast som muligt ved en på forhånd defineret risiko. For det tredje bliver dine aktiver sat i en global portefølje af finansielle instrumenter på verdens kapitalmarkeder i henhold til din investeringsprofil. Til sidst, når aktiverne er investeret, bliver porteføljen løbende overvåget og justeret, så den hele tiden afspejler vores forventninger til markedsudviklingen og investeringsstrategien for at sikre det højst mulige afkast.

Det er muligt at besøge bankens rådgivere i Gibraltar for at høre mere om Discretionary Portofolio Management, men rådgiveren tager lige så gerne ud og holder mødet med dig i dit hjem.

Hvis du har lyst til at høre mere kontakt venligst Jesper Breinholdt på telefon +350 200 59277

Denne artikler er udarbejdet af Jyske Bank Private Banking, en forretningsenhed i Jyske Bank A/S, Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg, CVR nr. 17616617. Banken er under tilsyn af det danske Finanstilsyn. Jyske Bank (Gibraltar) Ltd. er autoriseret af Financial Services Commission, licensnr. FSC 001 00B.

 

Få det meste ud af din opsparing


Af Johnny Kirkeby, Nykredit i Marbella

Mange danskere har store kontantbeløb stående på indlånskonti, hvor renten er lav. Med nogle enkle overvejelser og økonomisk rådgivning kan du få meget mere ud af din opsparing.

Uanset hvad du sparer op til, er det vigtigt at have et mål og en tidshorisont. Hvis der er dele af opsparingen, som ikke skal bruges det næste år eller to, er der mange placeringsmuligheder i Nykredit med afkast, som er væsentligt mere fordelagtige end en almindelig indlånskonto.

Dansk investeringsrådgivning i Spanien

Som repræsentant i Spanien for Investerings- og Formuerådgivning i Nykredit, besøger jeg kontorerne i Marbella og Alicante flere gange årligt. Herfra kan jeg rådgive Nykredits kunder om investeringer og formuepleje under hensyntagen til de forhold, der er relevante, når man ejer en bolig i Spanien, f.eks. danske og spanske regler for beskatning af arv og afkast. Udover Nykredits egne investeringsprodukter, samarbejder vi med Lombard i Luxembourg – én af de førende udbydere af Kapitalforsikringer i Europa.

Hvad skal du overveje?
Tænk over tilgængelighed, tidshorisont og risikoprofil. Må opsparingen være bundet og hvad er tidshorisonten for at bruge den? Er du interesseret i at investere i værdipapirer? Uanset hvad kan jeg rådgive om de forskellige muligheder, og sammensætte den rigtige løsning, som passer til din risikoprofil.
Det er vigtigt at komme hele vejen rundt om din økonomiske situation – ikke mindst når man ejer bolig i udlandet. Jo bedre man sætter sig ind i den enkeltes økonomi og situation, og jo mere man tænker i helheder, desto større bliver det samlede udbytte.

Nogle muligheder for dig?
Jeg vil fremhæve følgende investeringsprodukter for danskere med bolig i udlandet:

Formuekonto: Giver dig én af markedets højeste indlånsrenter – enten i 1 eller 3 år. Jo længere tid du binder pengene, des højere rente får du. Hvis du vil investere din opsparing, inden Formuekontoen udløber, kan du frit flytte din opsparing fra Formuekontoen til Nykredit Invest eller Privat Portefølje.

Privat Portefølje: Har du en investérbar formue på over 1 mio. kr. tilbyder vi en individuel aftale om formuepleje, herunder en personlig formueplan. Udfra en aktuel status over din økonomiske situation, ser vi sammen på dine fremtidige økonomiske mål, og hvordan de bedst nås.

Opsparingsinvest: Til dig, der vil opspare dine frie midler, og samtidig ønsker professionel pleje af din investering. Din investering plejes, så den passer til din risiko og tidshorisont, og risikoen nedtrappes i takt med, at du nærmer dig tidspunktet, hvor du skal bruge pengene.

Nykredit Invest: En investeringsforening, hvor du kan investere i et alsidigt udbud af danske og udenlandske aktier og obligationer – med stor spredning og derfor relativ lille risiko.

Kontakt Nykredit
Rådgiverne på Nykredits kontorer i Marbella eller Alicante kan fortælle, hvornår jeg næste gang kommer forbi og kan bookes til personlig rådgivning om investering og formuepleje.

Tel. (Marbella) +34 952 905 150 eller (Alicante) +34 966 865 690.
_________
Der kan komme en ny periode med høj inflation
De seneste par årtier har verdens centralbanker først og fremmest haft én målsætning, nemlig at bringe inflationen ned under 2%. Det kom efter en periode med meget høj inflation i 1970’erne og 1980’erne, hvor den høje inflation blev betragtet som et problem. Centralbankerne har haft stor succes med den politik – og endnu vigtigere med at få vores forventninger til den fremtidige inflation ned under 2%. Derfor har det indtil 2008 ikke været rigtig interessant at snakke om inflation, fordi den var meget konstant omkring de 2%.

Finanskrisen har øget fokus på inflation, og det er igen blevet et interessant emne. Den globale nedtur har først og fremmest skabt en frygt for deflation.

Allerede før 2008 var der akademiske diskussioner om målsætningen. Er den for tæt på 0%? I perioder vil der forekomme udsving fra målsætningen, og der vil være en risiko for at komme under 0%, hvilket vil være gift for økonomien.

Under finanskrisen har der været stor efterspørgsel fra banker og virksomheder efter kontanter. De blev nervøse for om de ville kunne låne penge i morgen, og derfor lånte de alt det de kunne her og nu. Denne utryghed toppede da den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers gik konkurs i efteråret 2008.

Som en af løsningerne på finanskrisen har centralbankerne imødekommet den enorme efterspørgsel efter penge ved at trykke en masse nye penge. Det har været et af de vigtige midler til at få løst finanskrisen, men problemet er, at mange penge i omløb altid har betydet højere inflation!

Usikkerheden ovenpå finanskrisen har endnu ikke lagt sig helt, så banker og virksomheder ønsker stadig mange kontanter. Den dag det ændrer sig, er der rigtig mange penge i omløb, og det er ikke nemt for centralbankerne at trække allerede trykte penge tilbage igen. Derfor er der opstået en meget stor risiko for en periode med høj inflation.

Centralbankerne er bevidste om denne risiko, men de siger meget klart, at det for dem primært handler om at få løst finanskrisen. De kigger på den høje inflation bagefter. Dette er et væsentligt skift i forhold til før 2008, hvor inflationsbekæmpelsen var deres første prioritet. På det seneste er medlemmer af den amerikanske centralbank endda gået så vidt, så de nu siger, at målsætningen om en inflation på 2% ikke betyder at inflationen højest må være 2%, men at den i gennemsnit skal være 2%. Det er et væsentligt skift i deres betragtninger! Det store spørgsmål er, om de kan kontrollere vores forventninger til den fremtidige inflation, når inflationen igen stiger. Hvis vi bliver usikre på deres evne til at styre inflationen, så vil vores forventninger stige endnu mere.

Konklusionen er at vi i dag er væsentligt mere bekymrede for en høj inflation end før finanskrisen, og derfor lægger vi mere vægt på inflationsbeskyttelse. Selvom vi ikke frygter høj inflation lige nu, så bør beskyttelse alligevel overvejes i forbindelse med investeringer. Denne beskyttelse kan eksempelvis opnås ved investering i inflations-indekserede obligationer og ejendomme.

Danske Bank International, tel. +352 46 12 751

______

Nogle gange er den enkle løsning også den bedste


Siden vi startede vores virksomhed i 1986, har det altid været vores mål at bevare og øge vore kunders formuer. Vi ville tilbyde en løsning, der var enkel, effektiv, gennemskuelig og vigtigst af alt; færrest mulige interessekonflikter. Samtidig skulle arbejdsdelingen mellem kunden og os være krystalklar. Kunden skulle vælge risikoniveauet, hvorefter vi skulle tage os af resten.

Løsningen lå lige for, eftersom den økonomiske teori allerede i 1950’erne havde påvist den. Teorien siger, at man matematisk kan beregne den optimale portefølje til 25% aktier og 75% obligationer. Forklaringen er, at i en usikker verden med en uvis fremtid, er den eneste rigtige løsning at satse på begge aktivklasser. Grafisk ser det således ud;

 

 

 

 

 

Af figuren fremgår det, at obligationer har en lav risiko og et lavt afkast. Modsat aktier, der har en høj risiko og et højt afkast. Hvis man blander obligationer med aktier, skulle man umiddelbart forestille sig, at man ville følge den stiplede linie – altså hvis obligationer giver 4% i rente og aktier 10%, så vil en fordeling med 75/25 give 5,5%. Da risikoen på obligationer er ca. 5% og ca. 20% på aktier, skulle man forvente, at risikoen på porteføljen bliver 5%*75%+20%*25% = 8,75%. Beregningen er rigtig, for så vidt angår afkastet, men risikoen har et ekstra element. Aktier og obligationer bevæger sig nemlig ofte i hver sin retning. Når vi har negative aktieafkast, ser vi ofte positive obligationsafkast og vice versa. I praksis betyder det, at vi følger buen, når vi bevæger os fra 100% i obligationer til 100% i aktier. Kunne man forestille sig, at aktier og obligationer perfekt gik i hver sin retning, ville man lande i Utopia – højt afkast uden risiko, hvilket desværre ikke er muligt.

Den bedst tænkelige kombination af aktier og obligationer er punktet hvor en tangent – trukket fra den risikofri bankrente – rammer buen. Det er punktet, hvor man har det bedste afkast/risiko forhold.

Og nu er det pludselig helt simpelt; nu kan man nemlig som investor bevæge sig op og ned af tangenten ved at kombinere den optimale portefølje – Optimum – med henholdsvis bank indlån og banklån. Er man en meget konservativ investor, kombinerer man Optimum med bankindlån, og er man en mere risikovillig investor med lang tidshorisont skalerer man Optimum porteføljen via lån og bevæger sig mod Pareto og Safe.

At modellen også virker i praksis – og ikke kun i teorien – ses bedst af resultaterne. Pareto har i gennemsnit givet et årligt afkast på 8,6% siden etableringen i 1999 og Safe, der er fra 1988, har leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 12,6%.

Mød os i Fuengirola i november


Har du lyst til at møde os og få investeringsmodellen gennemgået, har du mulighed for det på EventHusets Investeringsseminar den 16. – 17. november. Her vil du blandt andre have lejlighed til at møde Claus Hommelhoff, der er en af Formueplejes grundlæggere.

Formuepleje, tel. +45 87 46 49 00

 

Nu skal regningen betales

Af Torben Krag, Handelsbanken

Vi kan heldigvis konstatere, at dansk økonomi har stabiliseret sig gennem det seneste år, og tilsyneladende lagt den værste økonomiske krise bag sig. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke fortsat er både udfordringer og usikkerheder forude.

En udfordring kommer bl.a. fra det voldsomme omslag i de offentlige finanser, som den økonomiske krise har medført. En stor del af forværringen skyldes ’automatiske’ forhold i form af lavere skatteindtægter og stigende udgifter til fx arbejdsløshedsunderstøttelse. Regeringen har imidlertid også ført en ekspansiv finanspolitik, for at stimulere den økonomiske aktivitet. Dermed er der udsigt til et underskud på de offentlige budgetter i omegnen af 80 mia. kr. i år, hvilket skal stilles op imod et overskud i samme størrelsesorden i 2007.

De offentlige balancer i Danmark ser dog fortsat fornuftige ud især sammenlignet med ’problemlandene’ i Sydeuropa, men også i forhold til Storbritannien og USA. Den offentlige gæld har dog fået pilen opad igen i Danmark, og underskuddet på de offentlige budgetter er kommet i konflikt med EU’s regler på området. Set i lyset af forårets uroligheder i forbindelse med gældssituationen i Sydeuropa er det blevet tydeligt, at en sådan situation ikke er holdbar.

Hvor vi har været gennem en periode med fokus på at stimulere den økonomiske aktivitet, står vi nu over for, at der er en regning, der skal betales. På den korte bane er det en udfordring at få genoprettet de offentlige balancer i en sådan grad, at vi ikke kommer i konflikt med kravene fra EU, uden at det giver anledning til, at virksomheder og husholdninger mister tilliden til, at den økonomiske velstand fortsat vil være i bedring. Det er ikke nogen nem opgave, men dog formentlig nemmere i Danmark end i mange af de mere gældsplagede lande i euroområdet.

På den længere bane står vi imidlertid også med en udfordring for finanspolitikken, som i princippet ikke har noget med den økonomiske krise at gøre, men som skyldes et for stort offentligt forbrug igennem en længere periode. Der er således ikke råd til at fastholde størrelsen af den offentlige sektor på det nuværende niveau, når der ydermere skal tages højde for, at vi i de kommende år vil se et faldende antal personer i den arbejdsduelige alder, der skal finansiere en stigende andel af personer uden for arbejdsstyrken.

I den sammenhæng ville en hurtig påbegyndelse af mere langsigtede reformer kunne medvirke til at reducere behovet for finanspolitiske stramninger. Den vedtagne forkortelse af dagpengeperioden er et skridt i den rigtige retning, men ikke tilstrækkelig. En hurtigere udfasning af efterlønnen, senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet samt en reduktion af antallet af personer på overførselsindkomster ville være oplagte områder at fokusere på. Jo før dette reformarbejde bliver påbegyndt, jo stærkere vil dansk økonomi også kunne stå i de kommende år.


Handelsbanken i Marbella udvider
Handelsbanken har haft repræsentationskontor i Marbella siden 1989. På kontoret formidles ejendomsfinansiering til kunder fra Handelsbankens hjemmemarkeder, de nordiske lande og UK. Kontoret fungerer også som bindeled til Handelsbankens internationale Private Banking afdelinger i Zürich og Luxembourg, hvorfra rådgivere ofte kommer og besøger kontoret.

”Vi har på det det seneste oplevet et stigende antal forespørgsler vedrørende ejendomsfinansiering fra nordiske og engelske kunder i Spanien,” siger danske Vibeke Toustrup fra bankens afdeling i Marbella. Det er et interessant forretningsområde, som banken gerne vil have en større markedsandel på, så for at kunne behandle alle forespørgsler bedst muligt vil bemandingen på kontoret nu blive styrket.

”Den stigende efterspørgsel på ejendomsfinansiering er en naturlig følge af faldet i ejendomspriserne i Spanien og et tegn på, at det er begyndt at gå bedre for økonomierne i Norden,” slutter Vibeke Toustrup.

Handelsbanken, tel. +34 952 817 550

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa