Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Jeg har hørt, at efter 50-års alderen er risikoen for huller i tænderne lille, men i stedet risikerer man at tabe sine tænder. Nogle af mine bageste tænder sidder løse, og det bløder fra tandkødet, når jeg børster. Hvordan hænger det sammen, og hvad kan jeg gøre eller lade være med at gøre?

Mvh. Eva S.

Tandkød
For at holde tandkødet frisk er det vigtigt at fjerne de bakterier, som sætter sig ved tandoverfladen langs tandkødet (gingivalranden). Hvis du ikke børster tænderne i tre uger, dannes der en overfladisk betændelse, som kaldes for gingivit. Hvis gingiviten ikke behandles, kan tandens "støttevæv" skades af betændelsen, og den spreder sig til tandroden og danner dybere lommer. Dette kan udvikle sig til en tandkødssygdom, som kaldes parodontose.

Hvordan skal et frisk tandkød se ud?
Farven på et frisk tandkød skal være rosa eller lyserød. En brun farvetone findes ved større antal pigmentproducerende celler som hos mørklødede personer eller storrygere. Overfladen skal være stram og "knopret" som en appelsinskal.

Hvad er plak?
Bakteriebelægninger som ofte kan forårsage karies og parodontose. Hos en rask person er der en balance mellem bakterieflora og kroppens immunforsvar.

Hvad er gingivit?
Tandkødet bliver rødt og hæver op. Det bløder ved tandbørstning. Bakterier samles ved tandkødet og tandhalsen, og spreder sig ind under tandkødet (subgingivalt plak), som må fjernes hos en tandplejer eller tandlæge.

Hvad er tandsten?
Mineralisering af plak. Tandsten kan man få både i lommerne under tandkødet og over tandkødet på tandoverfladen. Spyt har stor betydning for dannelse af tandsten, og derfor dannes der oftest tandsten bag de forreste tænder i undermunden ved de store spytkirtler.
Nyere tandsten på denne plads i mundhulen har en hvid farve og er lidt blødere, mens ældre tandsten bliver hårdere og mørkere med tiden.
Tandsten i lommerne har en mørk farve og sidder fast ved tandroden. Dette kaldes for blodsten eller exudattandsten.

Hvorfor kan man få parodontose?
I risikozonen finder vi arvelighed, rygere, diabetes, blodsygdomme med dårlig funktion i de hvide blodlegemer, stress, depression og dårlig mundhygiejne over længere perioder.

Hvad er parodontose?
Parodontit er en tandkødssygdom, som kan inddeles i akut og kronisk. Sygdommen kan forløbe hurtigt og aggressivt eller langsommere. Hvis tandkødslommen er på fire mm eller dybere på flere end fire eller seks overflader, er det kronisk parodontose, hvilket vil sige, at tandroden er svækket, og der er stor risiko for, at tanden vil falde ud.

Kan jeg komme af med en kronisk parodontose?
Man kan få styr på betændelsen og få et bedre tandkød. Man bliver aldrig helt rask, men "bremser" udviklingen af sygdommen ved at besøge tandplejer og tandlæge. Der får man både råd og behandling af parodontose. Ved regelmæssige behandlinger hos tandplejeren, og den rette teknik med tandbørsten og tandtråd eller interproximale tandbørster, får tænderne en længere levetid og risikoen for betændelse i både tandkød og i resten af kroppen mindskes.

Hvor ofte anbefales det at gå til tandplejer?
For en sund og rask person er det fint at komme en gang om året. Hos en ikke-rask person er det godt at komme lidt oftere, afhængig af årsagen. Nogle behøver at komme hver tredje måned, mens andre kan komme to gange om året. Det er meget vigtigt at gøre sit "hjemmearbejde", dvs. rutiner angående mundhygiejnen. Uden en korrekt tandbørstning kan meget gå tabt. Det er godt at komme og få en personlig vejledning hos tandplejeren eller tandlægen. Dette er især vigtigt for helt raske personer for derved at kunne forebygge dannelsen af eventuelle problemer.

Tandplejer Becky Jiménez-Hansson, Nordic Dental Center

Af tandplejer Becky Jiménez-Hansson, Nordic Dental Center

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa