Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Intellektuel ejendomsret er den grundlæggende personlige ophavsret, som tilskrives ophavsmanden af et værk. Intellektuel ejendomsret kan deles op i to kategorier. Den ene er industriel ejendomsret og varemærke. Industriel ejendomsret omfatter patenter af opfindelser, varemærker og industrielle design. Varemærker ”copyrights” dækker litterære eller kunstneriske arbejder, så som romaner, digte, malerier, fotografier plus udøvende kunstnere og deres formidlere. Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) har lavet en aftale, der omfatter mere end 180 lande for at udvikle og opretholde beskyttelsen af ophavsrettigheder, så de er så ensartet som muligt på internationalt basis.
Industriel ejendomsret og retten til varemærker er reguleret af det kongelige lovdekret nr. 1/1996 af 12. april, som godkendte den reviderede tekst til varemærkeloven og senere ændringer under lov nr. 5/1998 af 6. marts. Dette er indarbejdet i det spanske lovdirektiv 96/9/CE af 11. marts 1996, i det Europæiske Råd og Parlamentet om databasebeskyttelse, lov nr. 1/2000 af 7. januar af retsplejelovgivningen, lov nr. 19/2006 af 5. juni, hvor der er en udvidelse af midlerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og hvor proceduremæssige regler er indført for at lette gennemførelsen af de forskellige EF-forordninger.
Loven 23/2006 af 7. juli ændrer forskellige artikler. Ophavsmanden eller ejeren af den industrielle ejendomsret eller copyright er den person, der har skabt værket. Med andre ord ejer han det, fordi han har skabt det. Ophavsretten kan ikke opgives, og den kan heller ikke overføres til andre hverken ved salg eller ved arv, hvilket vil sige, at ophavsrettens status aldrig kan ændres. Når et værk er anonymt eller skrevet under pseudonym, tilfalder retten den enkelte eller den juridiske repræsentant, der afslører det, mens selve ophavsmanden forbliver ukendt. Ophavsretten til et værk udført af flere personer, tilfalder dem alle.
De, der er beskyttet af loven og derfor kan tage de relevante retslige skridt om nødvendigt, er spanske ophavsmænd, og ophavsmænd, som hører til et land, der er medlem af EU. Både statsborgere fra lande uden for EU, der sædvanligvis opholder sig i Spanien samt statsborgere fra lande uden for EU, der sædvanligvis ikke opholder sig i Spanien, når deres værk blev udgivet for første gang på spansk territorium eller som bliver udgivet i et andet land indenfor en periode på 30 dage samt alle ophavsmænd til audiovisuelle værker uanset deres nationalitet har ret til at modtage vederlag for fremvisning af deres arbejder.
Statsborgere fra lande uden for EU nyder den beskyttelse de har i henhold til internationale konventioner og traktater, som Spanien er en del af. Hvis ikke vil de blive behandlet som spanske ophavsmænd normalt bliver blive i det pågældende land. Under alle omstændigheder er den moralske ret til ophavsretten anerkendt uanset vedkommendes nationalitet.
Intellektuel ophavsret findes omkring os hele tiden og i forbindelse med næsten alt, hvad vi foretager os, hvad enten det er derhjemme, i skolen eller på arbejdet. Det er kreationer af det menneskelige sind, og de findes i bøger, computerprogrammer, opfindelser, musikalske kompositioner, teaterværker, skulpturer, symboler, audiovisuelle værker, malerier, planer, kort, tegninger, fotografier eller musikalske tilpasninger, oversættelser og omdannelse af værker (et litterært værk omdannes til et manuskript), som kan have sin egen ophavsret.
Der er to former for rettigheder med hensyn til intellektuel ejendomsret: Personlige og moralske rettigheder samt ejendomsrettigheder. De personlige rettigheder er uløseligt forbundet med forfatteren gennem hele hans liv og overgår til hans arvinger, når han dør. Disse rettigheder omfatter anerkendelsen af ophavsmanden og respekten for integriteten af arbejdet. Rettighederne forhindrer ændringer og bestemmer, hvordan arbejdet skal fremlægges. De kan også modsætte sig ændringer, der kan skade ophavsmandens omdømme. Ejendomsrettigheder henviser til den økonomiske side af sagen og rettighederne i forbindelse med udnyttelse af værket og den eksklusive rettighed eller rettighederne til simpelt vederlag, også kendt som tvangslicenser. De eksklusive rettigheder opstår, når ophavsmanden modtager et beløb for at tillade udnyttelsen af sit værk på en bestemt måde, hvorimod tvangslicensen anvendes, når ophavsmanden modtager et vederlag fra den person, som udnytter værket.
Ophavsmandens rettigheder, hvad enten det er skrevet, malet eller opført, varer hele hans liv og helt til 70 år efter hans død. Dette gælder også værker lavet under et pseudonym eller anonymitet. Udøvende kunstneres rettigheder gælder generelt for en periode af 50 år fra det efterfølgende år efter opførelsen. Rettighederne til fotografisk udnyttelse gælder normalt i 25 år. Beskyttelse af rettigheder er reguleret i artikel 138 og de følgende af nævnte lov.
Overtrædelse af rettigheder, som er beskyttet af den intellektuelle ejendomsret, kan straffes med civile, strafferetslige eller administrative foranstaltninger. I disse aktioner og i hastesager kan ophør af aktivitet blive påkrævet, og både økonomisk og moralsk erstatning kan kræves, ligesom tilintetgørelse af illegale kopier og materiale brugt til fremstillingen.

Erstatningsrettighederne er reguleret i artikel 140 i loven, og siger følgende:
1. Erstatning til ejeren for skader på grund af overtrædelse af rettighederne vil ikke kun være værdien af det tab, han har lidt, men også værdien af mistet fortjeneste på grund af overtrædelse af hans rettigheder. Beløbet kan indeholde omkostninger i forbindelse med undersøgelsen, for at finde beviser på overtrædelsen.

2. Erstatningen for skaderne kan vælges af den forurettede part, svarende til en af de følgende:
a) De økonomiske konsekvenser, herunder den forurettede parts tab af fortjeneste samt de fordele, som gerningsmanden har opnået ved ulovlig brug af ophavsretten. Hvor der er sket moralsk skade, vil der være tale om erstatning, selv om der ikke er bevis på et økonomisk tab. Beløbet vil blive vurderet af omstændighederne ved lovovertrædelsen, sværhedsgraden af den og omfanget af den ulovlige udbredelse af arbejdet.
b) Det beløb, som den forurettede part ville have modtaget som vederlag, hvis lovovertræderen havde bedt om tilladelse til at benytte den omtalte ejendomsret.

3. Tidsfristen for at tage retslige tiltag vedrørende krav på erstatning, som beskrevet i denne artikel, udløber efter 5 år fra den tid, hvor sagen kunne have været truffet.
En kriminel handling kan føre til, at overtrædelsen bliver straffet med fængsel fra seks måneder til to år eller en bøde fra 6- 24 måneder.
Det Intellektuelle Ejendomsregister er en administrativ organisation, som blev stiftet for at beskytte de intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette register er en del af den generelle statsadministration og hører under Undervisnings-, Kultur- og Sportsministeriet. Der findes også registre, der drives af de selvstyrende regioner, og som omfatter ansøgninger om registrering inden for amtet.
Det er ikke nødvendigt at indskrive værket i Det Intellektuelle Ejendomsregister, men formålet med registret er at beskytte den intellektuelle ejendomsret ved at bevise eksistensen af værket og dets ophavsmand. Der findes nogle ting, som ikke kan indskrives. Dette omfatter ideer, procedurer, fremgangsmåder eller matematiske begreber, da disse ikke er beskyttet af loven om intellektuel ejendomsret. Normalt gælder registreringen fra den dato, den indgives, og det eneste, man skal fremvise, er to kopier af det officielle ansøgningsskema, en kopi, der identificerer arbejdet og naturligvis et gebyr. Ansøgningen kan afgives til et hvilket som helst statsligt amtskontor for Registrering af Intellektuel Ejendomsret, og det er også her, betalingen finder sted. Ansøgningen kan også registreres hos de spanske konsulater i udlandet. Registreringsdatabasen er offentlig, og det betyder, at alle har adgang til de indskrevne data, hvorimod det egentlige indhold af værkerne, der er registreret, er forbeholdt dem, der har ejendomsretten til dem.

Symbolet © er copyright-symbolet, og de, der har eksklusiv ret til udnyttelse af et værk, som er beskyttet af loven om ophavsret, kan sætte deres navn før symbolet, selv om værket ikke er registreret. Sted og udgivelses- eller produktionsår skal også angives.
Det intellektuelle ejendomsregister har til formål at beskytte den intellektuelle ejendomsret og dens optagelse i registreringsdatabasen. Den juridiske bogfortegnelse er det sted, hvor alle nationale bibliografiske værker bliver opbevaret. Trykkerier og producenter er forpligtiget til at deponere et vis antal værker hos administrationen. I.S.B.N. (International Standard Book Number) er en international nummerkode brugt af forlag på bøger og pjecer for at forenkle de handelsmæssige forpligtelser mellem boghandlere og udgivere. Hvis du har flere spørgsmål om ophavsret m.m., bedes du kontakte din advokat.

Velasco Lawyers, www.velascolawyers.com

Af advokat María Teresa Velasco

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa