Cómpeta – en skøn bjergby med masser af charme

Cómpeta ligger i den østlige del af Málaga provinsen (La Axarquía), ca. 15 km. nord for Torrox. Byen blev grundlagt af romerne og navnet betyder ”vejknudepunkt”. Byen var dengang et knudepunkt for to vigtige veje: Én der gik fra La Alpujarra til La Axarquía og én der gik fra kysten op til Granada. I dag har byen ikke længere betydning som knudepunkt, men der er masser af andre gode grunde til at aflægge den et besøg, for dels er det en gammel charmerende by med smalle gader og fine pladser, og dels ligger byen på kanten af den fantastiske naturpark Parque Natural de la Sierra de Almijara, Tejeda y Alhama, så her kan der vandres for alle pengene.

Der bor en del danskere i og omkring Cómpeta, og der er nogen der påstår, at byen blev ”opdaget” af os danskere engang i 1970erne. Hvorom alting er, har byen de sidste 40 år tiltrukket en del udlændinge, hvilket har betydet, at der er blevet bygget fine villaer i og omkring byen. Dermed har byen fået et økonomisk løft, hvilket er tydeligt at se, for der er præg af velstand og overflod.
Det er ikke så mærkeligt, at mange gerne ville slå sig ned i denne charmerende by, for den ligger smukt på en bjergside med udsigt til både Middelhavet og naturparken med kæmpebjerget La Maroma. Cómpeta er kendt for sin søde vin ”vino de Cómpeta”, som er så stærk, at den kan slå en hest omkuld. Vinen kan stadig købes i byen, og det hører med til et besøg, at man tager en flaske med hjem.
Vin- og rosin dyrkning var i mange århundreder den centrale levevej for byen, men eventyret fik en brat ende i 1887 da den frygtede vinlus ”filoxera” tog livet af de fleste vinstokke. Dermed mistede byen sit økonomiske grundlag, og mange mennesker emigrerede i slutningen af 1800 tallet til Sydamerika. Byen sygnede hen i de efterfølgende årtier, og det var først da turismen gjorde sit indtog, at byen fik en ny opblomstring.
Et besøg i byen bør starte og slutte på Plaza Almijara, den centrale plads. Nu er pladsen livlig med fine fortovsrestauranter, men for ikke mere end et par årtier siden, da byen stadig fortrinsvis levede af landbrug, var pladsen stedet hvor daglejerne ventede hver torsdag på at blive hyret.
Ved pladsen ligger også kirken ”Nuestra Señora de la Asunción”, som lige har fejret 500 års jubilæum, og som ved den lejlighed fik en særlig pavelig velsignelse. Stik hovedet ind i kirken og se det fine altermaleri og de mange engle, der flagrer rundt derinde.
Indtil for nyligt lå byens gamle Mercado Municipal ved siden af kirken, men nu er det blevet revet ned, og i stedet har byrådet opført en slags plads, som de kalder ”El Paseo de las Tradiciones”. Her har man opført mosaikker, der viser scener fra byens liv i fordums tider, og det er ganske pænt at se på.

Byen har et fint turistkontor, som man passerer idet man kommer ind, og her kan de oplyse om vandreture, og der er også vandrebøger til salg. Gå ind på turistkontoret og få et gratis kort over byen og området, for så er det nemt at orientere sig. Byen har desuden et hjemstavnsmuseum under opførsel og et olivenmuseum Museo Molino de Hadriano. Man kan læse om byens historie og seværdigheder på www.competa.es . Websitet: www.compiteando.es har beskrivelser af vandreture i omegnen. Der findes desuden et danskejet kunstgalleri, så der er også noget at se for de kunstinteresserede. Se www.competa-artgallery.com. Men vi er jo primært kommet til Cómpeta for at vandre, så nu vil vi ufortrødent kaste os ud i et par vandreture: Én der er nem, og én der er lidt mere anstrengende. Hvis man har lang vej til Cómpeta og gerne vil have god tid til at indsnuse byens atmosfære og gå begge vandreture, så kan man passende overnatte på det fine hotel ”Balcón de Cómpeta”, som både har værelser og hytter til leje. Se www.hotel-competa.com. Hotellet har en meget fin terrasse med en fantastisk udsigt over landskabet og havet. Et dobbeltværelse med havudsigt koster fra 73 € inklusiv morgenmad. Man kan ringe og reservere på 95 255 35 35.

Den nemme tur går langs med de gamle vandingskanaler, som araberne anlagde for over 500 år siden. Det er en tur på små 8 km., som for det meste går ligeud.
Vi starter med at gå hen ad Calle San Antonio, som starter lige ovenfor Plaza Almijara, og som går hen forbi hotellet ”Balcón de Cómpeta”. Lige efter hotellet kommer vi til den lille fine Ermita de San Antón fra 1800 tallet. Vi fortsætter forbi ermitaen og ser nu et hus med et 8-kantet tårn. Lige til venstre for dette hus starter der en sti, og det er den gamle sti, der i fordums tid forbandt Cómpeta med nabobyen Canillas de Albaida. Vi tager denne sti og efter et par 100 meter overraskes vi af synet af to strudse, som står ganske umotiveret dér i en indhegning. Hvad de laver dér må guderne vide, men vi hilser pænt på dem idet vi går forbi. Stien er helt flad og der er en fin udsigt fra den ned mod havet og op mod Maroma, som i dagens anledning har taget sin hvide kalot på.
På et tidspunkt løber stien sammen med asfaltvejen mellem Cómpeta og Canillas, men efter et par hundrede meter viser en varde i venstre side af vejen, at stien fortsætter her. Det er vigtigt at komme tilbage til stien, for ellers går det galt. Efter ca. 2 km. kommer vi til udkanten af Canillas, og der står et par skilte ved stien, dér hvor den udmunder i en vej. Vi går nu ned til venstre og efter ca. 100 meter ser vi et vandbassin. Ved siden af dette bassin løber der en vandingskanal, og den skal vi ud og gå på. Her nytter det ikke noget, at man har svage nerver, for af og til går det ganske stejt ned til venstre, så tungen må holdes lige i munden. Men det er en spændende strækning på små to km., hvor vi bare bliver på vandingskanalen. Vi går nu langs med dalen, der går ud fra Canillas i østlig retning, og der er fine kig op mod bjergkæden mod nord. Vi bliver ved med at følge vandingskanalen et par kilometer, indtil vi støder på en asfalteret vej. Nu tager vi den asfalterede vej opad mod højre. Vejen går opad det første stykke, men efter et par kilometer bliver vi belønnede med en flot udsigt fra vejens top. Vi bliver på asfalten også efter den begynder at gå nedad igen og ender nede på vejen mellem Canillas og Cómpeta. Så er det bare om at finde tilbage til den sti, som vi kom ad, og inden længe er vi tilbage i Cómpeta efter en dejlig rundtur på ca. 3 timer.

Den anden tur starter også på Plaza Almijara. Herfra skal man gå op gennem byens smalle gader og finde frem til Plaza del Carmen. Man skal bruge det kort, man fik inde på turistkontoret eller blot spørge sig frem, for det er umuligt at beskrive alle de slag, man skal slå. Fra Plaza del Carmen går man op mod Carril de Circunvalación og dernæst op til fodboldbanen. En vej med en masse ituslåede lamper fører op til fodboldbanen, og når man kommer derop, går man forbi banen og i et hjørne finder man en sti, som går opad langs med banens mur. Det er et lille stejt stykke, som dog snart ender oppe på en fin sti. Her ser man et kort som oplyser, at der her er en vandrevej til Casa de la Mina. Det er en rundtur på ca. 8 km.
Casa de la Mina er en slags ruralt hotel, som ejes af Cómpeta kommune og forpagtes ud. Hotellet er pænt og nydeligt, og det ligger lige midt i naturparken, men desværre har det vist sig at være svært at drive, for der kommer ikke nok gæster. Så man ved aldrig rigtigt, om det er åbent eller ej. Spørg på turistkontoret.
Men det skal jo ikke forhindre os i at tage den fine rundtur hen forbi hotellet og tilbage igen til Cómpeta.
Når vi kommer op på stien bagved fodboldbanen, går vi til venstre og hen ad en slags grusvej. Vi følger stien, indtil vi kommer til en gaffel, hvor der er en varde. Her drejer vi til højre, og nu går det lystigt opad. Vi følger blot denne sti, som kræver en vis kondi. Opstigningen tager ca. en time. På et tidspunkt når vi op til et sted, hvor en genvej går op til højre. Der er et skilt, hvor der står El Lucero. Med genvejen slipper man for ca. en kilometers vandring. Genvejen ser nyanlagt ud, og når den ender, er man kommet op i 1040 m.o.h. Vejen fører hen til et T kryds, og her holder man et lille hvil, for der er et enestående vue ud over bjergene mod øst og havet mod syd. På dage med god sigtbarhed kan man se Marokko og Rifbjergene i det fjerne. Heroppe fra kan vi også se Torroxfloden langt under os, samt Frigiliana og Nerja, og så selvfølgelig El Lucero, El Puerto, Cielo, Navachica og de andre toppe i Almijara kæden. Til venstre kan vi på en bjergtop se en udkigspost til brandovervågning, som benyttes af brandvæsnet om sommeren. Der går en vej til højre, som går direkte tilbage til Cómpeta via Puerto del Collado og én, der går nedad skrænten mod Casa de La Mina, som nu ligger 190 meter under os. Vi tager den der går nedad, og kommer efter ca. 30 min. til La Casa de La Mina. Her kan vi passende spise vores medbragte mad eller tage en forfriskning på hotellet, hvis der er nogen hjemme. Nu følger vi blot grusvejen fra hotellet tilbage til Cómpeta. Vi kommer ind i byen i den sydlige ende, men der er ikke noget at tage fejl af, for vi bliver i udkanten af byen (idet vi krydser Carril de Circunvalación) mødt af et skilt, hvor der står Plaza de la Vendimia og Plaza del Carmen. Det er lettest at gå ned over Plaza de Vendimia for at komme tilbage til Plaza de Almijara. Her kan man passende slutte sig til den glade flok af konsumenter på pladsen og få sine lyster styret (dog ikke til kager, for dem er der ingen af på pladsen, men den schweiziske bager i nærheden har masser) efter en skøn og smuk tur i Cómpetas bjerge.