Capirotes – hovedbeklædning for hofnarre, dødsdømte og syndere

Capirotes - hovedbeklædning for hofnarre, dødsdømte og syndere

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
 
web196
 
Vi nærmer os Semana Santa, påskeugen, den mest betydningsfulde højtid i den spanske kalender. Fejringen af denne uge foregår stille og roligt på de fleste pladser rundt om i landet. I år falder påsken den 13.-20. april. Semana Santa fejres særligt her i Andalusien, og en af de helt store fejringer finder sted i Sevilla. Men muligvis mere populær og knap så stille er festlighederne i vores provinshovedstad, Málaga. Her markeres mindet om Jesus’ korsfæstelse, død og opstanden med processioner, som tiltrækker tilskuere fra hele verden. Størstedelen af de besøgende er dog spaniere fra andre byer og regioner, som også benytter lejligheden til en uges ferie ved vandet.
For dem, der besøger disse religiøse fester for første gang, kan oplevelsen være næsten magisk. Især når man ser processionerne med de tunge, forgyldte troner sent om aftenen. For når mørket falder på, bliver luften tyk af duften fra røgelse, blomster og stearinlys, og gaderne fyldes med orkestrale melodiske toner. Det hele akkompagneres af klare, klingende toner fra de mange små sølvklokker, der hænger fra tronernes tag og slår mod sølvstængerne, som holder taget oppe, i takt med tronebærernes (los costaleros) vuggende gang. Tilskuerne maser for at få et glimt af forestillingen, mens børnene løber fra den ene los nazarenos (de syndsforladende) til den anden, for at få et par dråber stearin fra deres meterlange vokslys. Børnene konkurrerer om at få den største voksbold i deres hånd, og de gemmer den resten af året.
Disse nazarenos er klædt i lange kapper og kegleformede hætter, der kun har hul til øjnene, og de ser derfor ret skræmmende ud. De kan endda give associationer til en meget fjendtlig klan i USA, men der er overhovedet ingen sammenhæng. Det er derimod ikke tilfældigt, at los nazarenos-kostumerne ser ud, som de gør, for der er meget historie og symbolik bag.
 
Los nazarenos’ hovedbeklædning
Den kegleformede hovedbeklædning kan spores helt tilbage til den tidlige middelalder. Gøglere og hofnarre bar kegler på hovedet som et udtryk for deres klodsethed eller dumhed – noget som let leder tankerne hen på de danske udtryk ‘kegle’, der netop bruges om en person, der opfører sig tåbeligt, og som også findes i det spanske udtryk Ser un tonto de capriote. I gamle dage blev de dødsdømte i Spanien tvunget i en gul drag med koniske hætter, når de blev ført til galgen på hesteryg.
Keglen blev også brugt i middelhavslandene som hovedbeklædning for folk, der ønskede syndsforladelse. Denne brug af hætten ses endvidere i inkvisitionen, som blev oprettet første gang af den religiøse domstol i Sydfrankrig i 1187, men som først fik stor magt under den spanske inkvisition, som varede fra 1478 til 1834, og som blev leddet af den spanske konge.
Dengang fik hovedbeklædningen samme udseende som de capriotes, los nazarenos bærer i dag.
 
web203
 
Popout:
En capirote gør det muligt at angre sine synder samtidig med, at synderens identitet skjules.
Capriotes skjuler nazarenon’ens ansigt og bringer med sin konforme spids den angrende tættere på himlen. Den kegleformede hætte er ofte en del af et sæt bestående af tunika og sommetider kappe. Dragten blev forbudt i slutningen af 1700-tallet af Kong Carlos III, der mente, at alle havde ret til at se synderens ansigt. Men bare et århundrede senere, blev den genindført.
En ære at bære capriotes
Traditionen med cofradía og hermandad, det vil sige laug og broderskab, som står bag påskeprocessionerne, strækker dig tilbage til middelalderen. Lauget prædikede tro, mens broderskabet praktiserede velgørenhed. I dag er disse synonymer, og det er dette broderskab, som påskens syndsforladende og tronebærer tilhører. Folk bliver meget beæret over at blive optaget i fællesskabet, og nu accepterer en del af dem også kvindelige medlemmer. Men uanset om du er kvinde eller mand, er det sjældent gratis. I nutidens moderne Spanien er det en ære at gå i påskeprocessionerne, hvor los nazarenos er iført deres capriotes og bærer vokslys og store kors. Mange går barfodet og andre tilmed på knæ for at udtrykke deres anger.
 
Af Sara Laine

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa