Tentudía og Jerez de los Caballeros

Tentudía klosteret ligger ved byen Monesterio, som ligger nord for Sevilla på den motorvej, der hedder Ruta de la Plata eller A 66. Der er 302 km. fra Málaga til Monesterio. Her har vi forladt Andalusien og er inde i Extremadura provinsen. I Monesterio drejer vi af i retning af Tentudía, som er en bjergkam og et kloster. På denne bjergkam fandt der i starten af 1200 tallet et vældigt slag sted mellem de kristne og maurerne. De kristne tropper blev anført af Pelay Pérez Correa, som tilhørte Santiago ordenen, og da dagen var ved at gå på hæld og hans tropper endnu ikke havde opnået den ønskede sejr, råbte han højt til Jomfru Maria: ¡Santa María, detén tu día! Altså: Hellige Maria! Stands din dag! Og det gjorde hun så! Ifølge traditionen standsede solen da lige over horisonten, sådan at der var tid til at de kristne kunne vinde slaget. 

Tågen er så tæt at man ikke kan se klart fra den ene ende af gården til den anden

Det blev naturligvis udlagt som et mirakel, og Pelay Pérez Correa lod opføre en lille ermita på bjergryggen, hvor slaget fandt sted. Med tiden opstod klosteret, idet der blev føjet nye bygninger til over de næste århundreder. Klosteret kom til at hedde Tentudía, idet man lige forkortede råbet lidt. Det ligger der den dag i dag, og nu skal vi besøge stedet og beundre udsigten fra dette højdedrag. Troede vi. Men ak – da vi kom frem ved 13 tiden var bjergryggen indhyllet i en tæt tåge. Da vi endelig kom derop, kunne vi dårligt nok skimte klosteret igennem den tætte sky, som hele toppen lå inde i. Øv! Vi var bange for, om klosteret overhovedet var åbent sådan en kold og klam januardag, men jo, de overholdt deres åbningstid som er fra 11-18 om sommeren og 10-17 om vinteren. Der stod en enlig frysende herre/ kustode inde på et kontor og han indkasserede den ene euro, som vi hver skulle af med for at komme ind. 

Klosteret er fint med en pæn klostergård, en kirke og forskellige rum. Plancher på væggene fortæller om Santiago ordenen og vi spørger nu os selv, hvad der var med disse ridderordener og deres oprindelse. Og jo, Santiago ordenen er en religiøs og militær orden, der opstod i 1100 tallet i den del af Spanien, der i dag hedder Leon. Santiago er jo Spaniens skytshelgen, og navnet stammer herfra. Det oprindelige formål med ordenen var at beskytte pilgrimmene på vej til Santiago de Compostela og at hjælpe med til at smide maurerne ud fra den iberiske halvø. I ordenen var der både krigere og munke/ præster. De sidste skulle tage sig af riddernes åndelige behov og pleje dem, hvis de blev såret. Her på klosteret kunne de søge hen og hvile ud og få åndelig styrke til den fortsatte seje kamp mod de vantro. 

Klostrets første sal

Klosteret er jo bygget til ære for Jomfru Maria, og hun står og ser mild og venlig ud oppe ved kirkens alter, omgivet af nogle af Spaniens ældste og smukkeste bemalede kakler. På begge sider af alteret er der et stort rum med hvælving, hvor der ligger nogle kendisser begravet. Disse rum er meget specielle og anderledes. Oppe på første sal kan man læse mere om ridderne og indsnuse stemningen i sådan et koldt kloster. For selv om vi er i Spanien er det faktisk koldt heroppe i højderne det meste af året.

Da vi går ud, spørger vi kustoden om Santiago ordene stadig eksisterer og han oplyser, at den blev opløst engang i 1800 tallet og at han selv er efterkommer af den sidst levende ridder af Santiago.  Det var jo sjovt at vide. Udenfor ligger skyen stadig tæt om klosteret, så noget foto kunne vi ikke tage. Men på Google kan man se fotos af klosteret. 

Og nu skal vi videre til Jerez de los Caballeros, som er en meget gammel by med en intakt bymur og en masse fine tårne. Byens navn hentyder til de tempelriddere (caballeros), der endte deres dage der engang i 1200 tallet. Der er kun ca. 60 km. til Jerez de los Caballeros fra Tentudía, og på vejen kom vi endelig ud af skyen og kunne beundre landskabet. Vi passerede en del ´dehesas´, som er indhegninger med græs og træer, hvor især grise går og muntrer sig og spiser sig fede i agern. 

Jerez de los Caballeros har 9500 indbyggere og er især kendt for to ting: de mange fine kirketårne og Nuñez de Balboa – conquistador og Stillehavets opdager.   Byen har 5 tårne, hvoraf det ene er et ur tårn (torre de reloj) – resten er kirketårne.   Man kan se alle fem mod en blå himmel her: https://jerezcaballeros.es/    På internettet er det altid solskin.

Den barokke facade på San Bartolomé kirken

Tårnene tilhører følgende kirker: Santa Maria de la Encarnación, San Miguel Arcangel, San Bartolomé samt Santa Catalina og nu skal vi ud og se på dem. Vi går rundt i byen som har smalle stejle gader, hvor det er umuligt at køre. Vi starter nede på turistkontoret (Plaza San Agustín nr. 1) og får udleveret et bykort. Turistkontoret ligger i det tidligere Agustín kloster og det er en fin, gammel bygning. Damen siger, at vi skal se borgen, så vi haster afsted.

Borgen er let at finde og vi er imponerede over det store anlæg og bymuren med porte og takker. Heroppe ser vi Det Blodige Tårn, som var det sted, hvor de sidste tempelriddere i byen blev halshugget i 1200 tallet, fordi de nægtede at overgive byen til kongen. Ved siden af ligger en morabit (bedehus) fra arabertiden. Der er fint heroppe ved borgen og udsigten ud over landskabet er storstået. 

Af kirketårnene synes vi bedste om San Bartolomé, som er i barok stil og både pompøst og usædvanligt. På et tidspunkt begynder det at regne og vi søger i læ i en port ind til et palads.  Det viser sig at være Perez de Guzmans palads, og et par venlige yngre mænd er ivrige efter at vise os det. Det viser sig, at paladset rummer en fotoudstilling, som er ophængt af disse to mænd, som vist må betegnes som svagt retarderede. Vi bliver trukket rundt i rummene i det meget fine palads, men må ikke se rummene, kun de mange fotos. Et lille rum er særligt fint, og vi får at vide, at det er verdens største bibliotek og at der fra loftet har hængt verdens største lysekrone.  Jeg forsøger spagt at sige, at biblioteket i min hjemby Kolding var større, men den går ikke. Dette er verdens største bibliotek. Ok, fint. Så er den jo ikke længere. Til sidst viser de os paladsets badeværelse men en romersk sarkofag som badekar. Meget interessant og pudsigt. 

Det blodige tårn, hvor de sidste tempelriddere blev halshugget

Og så skal vi se Nuñez de Balboas hus. Han blev født i dette hus i 1475 og han var en de mange ´hidalgos´ (hijos de algo – sønner af noget) som ikke rigtigt vidste, hvad de skulle lave i livet. Da han hørte om Columbus og den nye verden, var han ikke sen til at melde sig til at tage med en ekspedition, som skulle ud og lede efter rigdomme og tage dem med tilbage til det spanske kongepar Isabel og Fernando. I det hele taget blev det redningen for mange af disse ludfattige hidalgos at den nye verden lå og ventede. Her kunne man komme på eventyr og måske vinde rigdom og ære i stedet for at gå rundt og kede sig i Spanien. Og det gik da også godt for Nuñez de Balboa til at begynde med. På et tidspunkt ankom han (som blind passager) til det amerikanske fastland (det skulle senere vise sig at være Panama tangen). Her grundlagde han byen Santa María la Antigua del Darién og det var den første spanske by på det amerikanske fastland. En dag red han op på det højeste punkt bagved byen, og der opdagede han Stillehavet. Han var meget forundret over dette syn og navngav det El Mar del Sur. Det var først senere, at det kom til at hedde: El Pacífico – Stillehavet. 

Der var en masse skærmydsler mellem de forskellige spanske grupperinger i den nye verden, især fordi man havde fundet ganske meget guld. Balboa fik på et tidspunkt den siddende guvernør til fjende, og han blev i 1519 dømt til døden og halshugget sammen med 4 andre. Dette aspekt af hans liv vises der ikke så meget af på museet, men OK, man kan se noget husgeråd fra den tid og ildstedet, hjemmets arne. Museet er meget moderne og det har fået en pris for flot arkitektur. 

Vi skal overnatte i Jerez de Los Caballeros og udvalget af hoteller er ikke stort, så vi endte med at bo på Hotel Los Templarios. Det er ikke noget prangende hotel og et dobbeltværelse koster 50 €. Det er Ok men heller ikke mere. Men i morgen skal vi videre til Portugal, nærmere betegnet Evora, som kun ligger 116 km. mod vest. Følg med i næste nummer af La Danesa.