Coronakrisen har ramt alle hårdt – men særligt hårdt har det været for mange af de tre millioner lønmodtagere, der i midten af marts blev midlertidigt opsagt via statens såkaldte ERTE-program. Programmet går i grove træk på, at en virksomhed midlertidigt opsiger en medarbejder så længe Covid-19 krisen står på. Virksomheden betaler fortsat medarbejderens Seguridad Social, som cirka udgør 35 procent af lønnen, men staten hæfter for selve lønnen. Lidt over tre millioner lønmodtagere er i dag midlertidigt opsagt via ERTE, men cirka halvdelen har endnu ikke fået udbetalt deres løn fra staten. De mange midlertidige opsigelser har nemlig medført et kollaps i den offentlige administration og efterladt hundredtusind af familier i en yderst trist situation. Efter mindst to måneder uden løn er det netop disse lønmodtagere, der i dag tager plads i køerne til de kommunale udleveringssteder af gratis fødevarer.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001