Kære læser (Oktober 2020)

Mange af de tiltag og beslutninger der træffes på højeste niveau virker irrationelle og udokumenterede, og synes at møde større og større modstand i befolkningerne. Skræmmekampagnerne holdes i live med forfærdelige smittetal og hvor end man færdes, bliver man mindet om covid 19.

Alt imens vi gennemlever strabadser af hidtil usete dimensioner, arbejdsløshed, frihedsberøvelse og søvnløse nætter, bliver det os fortalt, at løsningen på alle kvaler venter lige rundt om hjørnet. Vaccinen.

Men, hvad skal vi med den? Er vaccinen den befrier som kan bringe dette vanvid til ophør, så vi igen kan trække vejret og genoptage livet?

Er tiltroen til magthaverne og dem som skal holde hånden over os intakt? 

Hvem skal vi tro på? 

Hvem rådgiver vores folkevalgte, – er der andre interesser på spil end vores gode helbred og velvære?

Modstanden overfor det vi bliver beordret ovenfra vokser, og flere og flere stiller spørgsmål ved de beslutninger der tages. Krisen har indtil videre kostet samfundet uendeligt dyrt økonomisk og vi har lidt afsagn og gennemlevet en krise, der for altid vil sætte sine spor i sjælen. Men, vi har desværre langt fra set resultatet af denne krise.

Den spanske regering har flere gange bekræftet, at Covid-19 vaccinen når Spanien i december eller januar. I første omgang vil landet modtage tre millioner enheder, hvoraf de 300.000 destineres til Junta de Andalucía. Det rækker til at vaccinere de ældste og svageste borgere.

Hvad med os andre, de unge og raske, vil vi tage imod tilbud om vaccinering?

Vi har spurgt en række herboende danskere om de vil tage imod vaccinen og om de tror vaccinen er den endegyldige løsning på coronasmitten. Læs med på side 18.

Som ung dansede hun solen sort. I dag arbejder hun den sort. Ann Charlotte Rom har altid kæmpet hårdt for at nå sine mål. Til gengæld har hun nyt det – uanset hvor hun har boet eller hvilken branche hun har prøvet kræfter med. Mød hende i den skæve vinkel på side 24.

Da lægerne ville give ham metadon, sagde han stop. Igennem femten år havde Jan Skødsbæk fyldt sig med medicin og været igennem utallige behandlinger med kemoterapi for at komme sine smerter til livs. Intet hjalp den scleroseramte mand. 

Men en dag tog han sagen i egen hånd og udviklede sin egen smertestillende creme. 

Cremen produceres i dag i Benalmádena og forhandles over hele Europa.        

Du troede måske, at siestaen var en så indgroet sædvane i den spanske kultur, at intet kan rokke den. Tro om igen. Der er nye tendenser på vej, også indenfor denne, den for os nordboere så mytiske og meget spanske sædvane, der kun i teorien betyder, at man holder et par timer fri midt på dagen. Læs om siestaens myter og realiteter på side 46.

Månedens udflugt tager os til Evora. 

Evora ligger i Alentejoprovinsen i Portugal og hele byen indenfor murene er på Unescos verdensarvsliste. Byens historie går så langt tilbage som man kan komme, så her skorter det ikke på seværdigheder. Alentejo er Portugals største region og den tyndest befolkede. Navnet betyder: på den anden side af Tejo (floden Tajo) set fra Lissabon.  Evora er hovedstaden i Alentejo og den har 56.000 indbyggere. De fleste bor udenfor murene, for det er dyrt og besværligt at bo indenfor, fordi man skal spørge myndighederne hver gang man skal skifte en pære. Vi er taget til Evora for at se på denne spændende by.

Dette og mere mere kan du læse om i månedens udgave af La Danesa.

God fornøjelse!

MN