Historien bag navnet: Marbella

Der er en historie om byen Marbella, som ofte fortælles af lokale guider. Den siger, at byen fik sit navn, da dronning Isabella I af Castilien og Leon sammen med kong Ferdinand II af Aragon (de katolske monarker) kom ned fra et højt bjerg og så udsigten over kysten og havet. Det siges, at synet var så betagende smukt, at Isabella udbrød: ¡Oh, que mar tan bella! (Åh, sikke et smukt hav!), hvorefter hun vendte sig mod sin mand og sagde: Quiero que esta hermosa ciudad rodeada de murallas se llame Marbella (Jeg vil have, at denne smukke by omgivet af mure skal hedde Marbella (hvilket betyder smukt hav)).

Det er en sød historie, men der er meget, der tyder på, at den ikke er sand, og derfor tager jeg dig med på et lille dyk ned i historien for at finde ud af, hvor navnet Marbella egentlig stammer fra.

Et spind af teorier

Når man studerer oprindelsen af navnet Marbella, indser man hurtigt, at det er et virvar af teorier, som ikke rigtig kan opklares. Teorier om den tidlige historie antyder, at der lå en fønikisk bygning på det sted, hvor Marbella ligger i dag, som blev kaldt noget i retning af Castillo de la Madera – træborgen. Dette er dog mere en legende end en teori. Lige så usikker er historien om, at karthagerne, da de kom til denne del af kysten, opkaldte stedet efter deres hærfører Maharbal. Da romerne så kom og erobrede denne nu populære kyststrækning, ville de slette alle spor fra tidligere folkeslag, så de kaldte deres by her for Salduba, hvilket skulle have betydet saltbyen. På grund af sin strategiske placering blev Salduba en vigtig handelshavn, især til produktion af fiskesaucen garum, som var så populær i romertiden, og som Málaga også var kendt for. Det er ikke utænkeligt, at romerne kaldte Marbella for Salduba, og man kan stadig finde rester af romerske bade og mure i Marbella i dag, som vidner om denne periode.

Muslimernes Marbil-la

Som vi ved, sluttede det romerske styre på Den Iberiske Halvø med visigoternes erobring i det 4. århundrede, men det var med det muslimske styre 300 år senere, at byens navn begyndte at ligne det, vi kalder den i dag. Det muslimske navn for Marbella var Marbil-la, som siges at have betydet roligt vand. Med muslimerne blev Marbil-la et vigtigt forsvarscenter, hvilket bymurene og den muslimske fæstning, Alcazaba, stadig vidner om.

Spaniernes Marbella

Vi er nu nået til den tid, hvor denne artikel begyndte – med de katolske monarker, som generobrede Spanien fra muslimerne i det 15. århundrede. Navnet Marbil-la udviklede sig til sidst til det navn, vi bruger i dag – Marbella, og ligesom resten af regionen blev det også en del af kongeriget Kastilien, som i 1492 blev forenet med Aragon og blev til det Spanien, vi kender i dag.

Et kig på teorien om navnet

Nu har du læst den teori om navnet Marbella, som måske er den mest almindelige. Hvis vi i stedet ser på andre teorier, foreslår en, at kartagernes navn Maharbal skulle have givet anledning til et andet navn for nutidens Marbella, nemlig Maharvela eller Marbela. Andre mener, at romerne på deres side ville have kaldt byen Barnésula. Det er også blevet sagt, at navnet Marbella faktisk kommer fra den arabiske variant Elma-Belar, som skulle have betydet »spejllignende vand«, eller måske varianterne Marbulla eller Marbilia. Men disse versioner er blevet afvist af mange lingvister, som tror mere på teorien om, at Marbellas oprindelse er den allerede nævnte muslimske arv fra Marbil-la.

En anden teori er, at navnet Marbella stammer fra det fønikiske sprog, så Maar ville betyde hav og Bila eller Billa ville betyde bjerg. I så fald kunne det tolkes som havet ved bjerget eller byen mellem havet og bjerget, hvilket i sig selv beskriver byens beliggenhed meget godt.

Og så er der selvfølgelig teorien om, at navnet kommer fra det arabiske ord for Mar, som ikke uventet betyder hav, og Bella, som betyder smuk, og hvis man går videre ad det spor, ville Marbella bare betyde smukt hav.