Alhama de Granada – en perle af en by

Alhama de Granada har så mange spændende aspekter, at det er svært at nævne dem alle. Men lad os starte med beliggenheden. Byen ligger på kanten af et imponerende naturfænomen: en 100 m. dyb slugt med lodrette vægge på begge sider kaldet El Tajo. Byen er ældgammel og man har fundet spor efter stenalderfolk i adskillige huler, der lå i klippesiderne. Men det var romerne, der opdagede de varme kilder, der med en temperatur på 47 grader springer op af jorden med 80 liter i sekundet og det har de nu gjort i over 2000 år. Badene ligger lige nord for byen og gav den navnet: Al Hamman – Det varme Bad. Kilden er i sig selv en slags mirakel, for lige siden romertiden er det varme vand ufortrødent sprøjtet op af jorden. Man kan bade i vandet, både inde på badeanstalten og ude i floden. Dertil kommer et væld af historiske bygninger fra maurertiden og tiden derefter, så tag med til Alhama og oplev det hele.

Der er 47 km. til Alhama fra Vélez Málaga og 50 km. til Granada, så byen ligger lige midt imellem. Køreturen derop fra Vélez Málaga er i sig selv en oplevelse, idet den går via El Boquete U, det store hul i bjergkæden Sierra de Alhama, hvor Byen Ventas de Zafarraya ligger. Vejen derop snor sig som en stålorm og giver os smukke kig op mod La Maroma og de andre toppe i bjergkæden. Ventas de Zafarraya er udskibningsby for de mange grøntsager, der dyrkes på den flade slette, der ligger bagved byen. Sletten er en gammel søbund og dermed helt flad. Her dyrkes der især artiskokker, peberfrugter, tomater og salat, hvilket man kan se af de opsatte skulpturer af disse grøntsager langs med vejen. Vi kører hen over sletten og inden længe kører vi ind i Alhama.

I dag har vi booket en rundvisning på Alhamas turistkontor, og den starter kl. 12. Når vi ikke selv går rundt i byen, er det fordi, mange af de historiske bygninger kun kan beses på denne måde, idet de ellers er aflåste.

Der er rundvisning fra 12 til 14 tirsdag, torsdag, lørdag og søndag af meget dygtige og vidende guider, men kun på spansk. Prisen er 4 €. Ring 958 36 06 86 for at reservere tid til rundvisning. Turistkontoret ligger lige overfor den røde mur på byens centrale plads. Muren angiver, hvor maurernes gamle borg lå engang.

Af den mauriske borg er der intet tilbage og området er omkranset af den røde mur, idet hele området er på private hænder. Det blev solgt engang i fortiden og nu er der ingen adgang. Rygterne vil vide, at der er ved at blive bygget et hotel derinde, men vi får se. Som det er set i mange andre gamle byer, er de historiske bygninger blevet revet ned sten for sten for at blive brugt som byggemateriale til huse rundt omkring i byen.

Rundtur i den gamle mauriske bydel

Lige når man kommer ud af turistkontoret går vi til højre og følger guiden. Her er der et åbent stykke, hvorfra man har et fantastisk vue ned i slugten. Slugten er udgravet af floden Alhama, som bruser afsted nede i bunden. Her lå der i mange år adskillige vandmøller, der malede mel, men da floden blev opdæmmet i 1960erne mistede den sin kraft og kunne ikke længere trække vandmøllerne. Nu ligger de tilbage som ruiner nede i slugtens bund.

Vi fortsætter lige ud ned ad gaden Llana, hvor guiden udpeger de få oprindelige facader, der stadig er tilbage. Vi drejer til højre hvor der står et skilt mod Mazmorra på højre hånd. Mazmorra betyder fangehul og de huler, vi nu skal se, blev udgravet af maurerne tilbage i 700- tallet. Først blev de brugt som siloer til opbevaring af korn, men senere fungerede de som fængsel. Dem kan vi nu komme ind i, og uha uha, her er det ikke sjovt at være indespærret. Rummet har en stor hvælving med et hul i loftet, hvorfra lys og luft strømmer ind, så det er i det mindste ikke et sort hul.

Vi må ud igen og går nu forbi ruinerne af en gammel kirke: La Iglesia de las Angustias. Jomfru Angustias er byens skytshelgen og dagen fejres hvert år i slutningen af marts og tiltrækker mange besøgende.

Nu går vi rundt i den gamle mauriske del af byen, som er ganske velbevaret, og hvor vi besøger det gamle hospital: Hospital de la Reina, vi går forbi det gamle pósito (kornlager) og op til Plaza de los Presos, hvor kirken Iglesia de Santa María de la Encarnación ligger. Kirken er bygget af Isabel og Fernando ovenpå resterne af den tidlige moské. På pladsen lå fængslet også, og det skal vi se senere. Vi går forbi inkvisitionens hus og hen til byens fungerende kirke: Iglesia del Carmen. Her går vi ind og beser den store katolske kirke.

Nu får vi at vide, at vi skal haste tilbage til fængslet, for guiden står og venter på os. Hun er meget opsat på at vise os huset, som blev indviet til fængsel i 1674. Men huset var oprindeligt beboelse for en rig, maurisk familie. På hoveddøren kan man se et foto af en fange med teksten: ”Ingen ved hvorfor jeg sidder her.”

Klokken der blev dømt

Først hører vi den sandfærdige historie om den store, slemme kirkeklokke. Klokken hang udenpå kirken og en dag, mens en bondemand og hans æsel stod ved et vandingstrug under klokken, faldt den ned med et brag og slog både manden og dyret ihjel. Det kunne man jo ikke lade gå ustraffet, så klokken blev dømt til to års forvaring i fængslet. Da den havde udstået sin straf, blev den igen hængt op i kirken og kunne fortsætte sin kimen.

Den gamle fængselsbygning bliver i dag brugt som Centro de Interpretación de Alhama, og her er der samlet en masse info om byen i fine plancher, som den snakkesalige guide forklarer. Vi kigger også ind til den siddende fange i det lille fangehul. Her kunne han sidde indtil hans familie købte ham fri. Hvis ikke, så kunne han sidde og dø af sult.

I kælderen er der en kort tunnel, som også blev brugt som fængsel og på 1. sal hører vi om byens stolte karnevals tradition, hvor alle er udklædte og deltager i festlighederne. Det er en meget vigtig begivenhed for bysbørnene, så alle mand er af hus og der bliver drukket og danset til de små timer.

Rundvisningen er sat til at vare to timer, men endte med at vare 3. Vi er helt bombede i hovedet og ved at dø af sult, da vi endelig bliver lukket ud af fængslet. Men byen har masser af restauranter henne på pladsen, så der er hjælp at hente.

Gennem slugten

Hvis man ikke har mod på den guidede tur, og samtidig gerne vil have god motion og en stor naturoplevelse, vil jeg anbefale følgende. I stedet for at køre ind i Alhama, drejer man af til højre 1 km. før byen imod Arenas. Man kører et par km. indtil man kommer til Hotel og Restaurant El Ventorro. Her spiser man godt og kan bo i huler, der er udgravet i den lerede jord. Hotellet har tilmed en meget fin hammam (arabisk bad).

Man parkerer overfor restauranten og går ca. 50 m. tilbage ad den vej, man kom. Her krydser man vejen hvor der står et skilt med: Monumento Natural. Her starter slugten, som efter ca. 4 km fører op til byen.

Først går man langs en kanal men kommer snart til en bro over floden og så er vi rigtigt inde i slugten. Her er nok at beundre, for klippesiderne er imponerende og betagende at kigge på. Inden længe kommer vi til en lille helligdom (ermita), der er gravet ud i klippen. Helligdommen er indviet til Jomfru Maria, og der berettes om følgende: En velhavende mand kom engang i Middelalderen ridende tæt ved slugten på vej til Alhama. Pludselig sprang en stor slange op lige foran hesten, som gik i panik og sprang ud over kanten til slugten. Manden, som stadig sad på hesten, bad som besat til Jomfru María om at skåne hans liv. Det gjorde hun, idet han overlevede faldet og det på trods af, at hesten døde. På en stor sten lige før ermitaen, kan man se (hvis man er meget velvillig) et fodaftryk af en hestehov.

I taknemmelighed over sin mirakuløse redning lod manden helligdommen opføre for at takke Jomfru Maria. Man kan kigge ind og se madonnaen, og der brænder altid lys derinde. Lidt længere henne er der en bolig, der er hugget ud i klippen ligesom ermitaen. Den ser ud til at være beboet, og der er en lille have foran.

Inden længe møder vi den første vej, der går op i byen, og den kan man tage, men jeg foretrækker at vente med at stige op, til man kommer til de forladte møller, hvorfra en sti går lige op til centrum.

De varme bade

Hvis man fortsætter ad stien nede i bunden af slugten, kommer man efter yderligere ca. 3 km. hen til det sted, hvor man kan gå ind til de varme bade. En vej går af til venstre lige inden en lille romersk bro over floden. Efter ca. 1 km. kommer man til badene. Her kan man bade i floden helt frit og gratis. Der er bygget en cementkant rundt om det sted, hvor vandet fra kilden løber ud i floden. Selv om det har passeret gennem badeanstalten er det stadig varmt og dejligt, og der kan man sidde, så længe man lyster.

Man kan også tage ind på badeanstalten og betale for sit bad, hvoraf der er forskellige at vælge imellem. Jeg har prøvet et ”baño termal” og det var bestemt pengene værd. Af stramtandede damer bliver man vist ind i et lille rum med et kar som en sarkofag, og her ligger man så og småkoger i 20 min. ved 42 grader. Det er lige på kanten af, hvad man kan klare temperaturmæssigt. Så er man gennemkogt, og kan ikke tåle mere. Nu må man komme tilbage til sin normaltemperatur langsomt og ikke foretage sig vilde ting og ikke drikke kold øl. Husk badetøfler, for man må ikke gå barfodet derinde. En spøjs oplevelse er det.

Ovenover badene er der bygget et hotel engang i 1960erne og kønt er det ikke. Der hersker en stemning af statskontrollerede opførselsrestriktioner, som man kunne opleve i DDR før muren faldt. Meget uspansk og pudsigt. Hotellet er lukket om vinteren men åbner i april. Inde på hotellet kan man se fundamentet af de romerske bade og ovenpå det de smukke arabiske buer.  Se: Balnearioalhamadegranada.com

Hvis vi er gået helt herhen fra El Ventorro, har vi den meget fine tur på ca. 8 km. tilbage til bilen igennem slugten. Så har man klaret både motion og bad den dag.

Hvis man vil køre hen til badene, skal man blot følge vejen mod Granada fra midtbyen og derefter skiltene til Balneario.