Dødens pris - Ikke kun sorgen var stor, det blev også regningen: Den løb op i over 100.000 kr.

Hanne rejste sig op i sengen. Kiggede mig i øjnene og tog hårdt fat om min arm. Som om hun klamrede sig til livet. Så faldt hun bagover og åndede ud i dødsrummet på Hospital Clínico i Málaga.
Hun døde af kræft.
Det var d. 18. januar kl. 11.45. 36 års ægteskab blev så smerteligt og grufuldt afbrudt.
Den tidligere steward i SAS Carsten Panduro var i chok og lammet af sorg. Han og Hanne flyttede til Benalmádena for 4 ½ år siden for her at nyde deres 3. alder. Hun blev 56 år.
Han stod alene og skulle i sin traumatiske tilstand ordne en masse praktiske ting. Det tog en rum tid.
Carsten rejste herefter til Danmark og sundede sig hos familie og venner, og har netop været tilbage i Sydspanien for at hente urnen med Hanne til nedsættelse på kirkegården i Gilleleje. Og han er stadig i chok, da vi sidder på Paseo’en i Fuengirola og taler om den bratte afbrydelse af Hannes og hans samliv. Også over, hvad der hændte få timer efter og hele det økonomiske efterspil.
Carsten, der nåede 25 års ansættelse i SAS, inden han blev førtidspensioneret med diskusprolaps, fortæller:
“Kræften hos Hanne blev for alvor konstateret i december, så døden sneg sig jo hurtigt ind. En måned blev det til på hospitalet og hun var det meste af tiden ved godt mod. Først til sidst anede jeg uråd.
Det var en dyb, traumatisk oplevelse og det er det stadig.”

Hun kan ligge hos mig…
Helt uventet skulle jeg straks handle. Blot et par timer efter, jeg havde forladt hospitalet, blev jeg kontaktet af tre forskellige bedemænd. De spurgte, om de kunne være behjælpelige med noget. Jeg følte det meget upassende. Hanne var altså lige død. Jeg sørgede. Jeg valgte en svensktalende bedemand.
De fortalte alle i telefonen, at hospitalet ikke havde kølerums-kapacitet. Men det havde de til gengæld.
“Hun kan ligge hos mig”, sagde svenskeren. Det vil koste 60 euro pr. dag.
“Hanne og jeg havde tidligere talt om, at vi begge ville brændes, når vi en dag faldt bort, og da jeg kontaktede den danske præst i Margrethekirken, Karsten Erbs, rådede han mig da også til, at det skete straks – for som han sagde: ” En urne er lige så god til en bisættelse i kirken som en kiste. Og ellers ville bedemandsregningen løbe op,” fortæller Carsten Panduro.
Hanne blev brændt den 22. og bisat den 27. januar i Margrethekirken.

En enorm udgift
Og så kom chokket over udgifterne. De løb i alt op i 14.650 euros:
– 3800 euros til bedemanden (kiste, kremation, dåbsattest oversat til flere sprog, andre papirer og urne). Rent praksisk skulle Hannes pas sendes til det danske konsulat i Málaga.
– 5000 euros til advokat (bistand med en masse papirer, oversættelser og notar). Efter spansk lov har børnene ret til arv, men det fraskrev de sig.
– 5000 euros i arveskat.
– 250 euros til Margrethekirken (en fast udgift, hvis man ikke er medlem af denne. Medlemskab koster 50 euro pr. år).
– 100 euro til organist (af samme grund).
– 500 euros til minde-kom-sammen på restaurant.
Og i forbindelse med betaling af sådanne udgifter skal man være opmærksom på, at en eventuel fælles bankkonto lukkes straks ved dødsfald.

Døde som fluer
Carsten ryster de økonomiske overraskelser af sig, og vender tilbage til Hannes sidste tid:
“Jeg var hos hende de tre sidste dage. Behandlingen på hospitalet var fremragende, og Hanne fik al den smertestillende medicin, hun behøvede. Men en forfærdelig oplevelse for alle pårørende til døende. Da jeg var der, døde folk som fluer. Familie og venner græd som piskede. I de sidste timer bliver de døende kørt i et rum på en speciel gang. Når en var død, blev den næste kørt ind. Efter en møjsommelig rengøring af rummet.
Man var klar over, at den sidste stund var kommet.

Gribbene kalder den danske præst Karsten Erbs bedemændene i Spanien om de spanske bedemænds måde at tilbyde sig på hos efterladte, siger Karsten Erbs, præsten i den danske kirke, Margrethekirken: Det er et problem”

Han kan næsten ikke undgå at sammenligne deres arbejdsmetoder med gribbenes.”De er altid på vagt på sygehusene for at erhverve kunder. De gør det naturligvis for at passe deres arbejde så godt som muligt, men alligevel kan det være overraskende på en ubehagelig måde for kunder fra Danmark, som ikke har oplevet det på den facon før, “siger Karsten Erbs og fortsætter:

“I Danmark er begravelsesmyndigheden sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Det er her de pårørende henvender sig og får udfærdiget dødsanmeldelse. Derefter kontaktes en bedemand, som tager vare på det praktiske. Her i Spanien har jeg ofte mødt pårørende, som har været kede af at skulle tage stilling til mange ting så hurtigt. Allerede på sygehuset, hvor et bedemandsfirma henvender sig.

Det er jo en vanskelig situation for mennesker, når de mister en af deres allernærmeste, også pludselig at skulle tage stilling til sådan noget som kremering, kiste og urne. Mit råd er, at det altid lønner sig at vente så længe, at man lige kan nå at vende situationen med nogle, som man har tillid til. Hvilken kiste? Hvornår skal kremeringen foregå? Før eller efter bisættelsen i kirken? Hvor lang tid vil der gå, før pårørende kommer herned fra Danmark?”

Kan spare på kisten
Om papirgangen ved dødsfald i Danmark, beretter Karsten Erbs:
“Den er gratis. Og her er udgifterne til bedemandsfirma mere rimelige. De beløber sig normalt til alt fra 6.000 til 20.000 kroner. En gennemsnitlig begravelse koster 12.000 kr.
I forbindelse med det tilfælde, der skrives om i denne artikel, kan jeg ikke tage stilling til andet end prisen for bedemandsfirmaet. Den, synes jeg, er alt for høj. Når ens nærmeste dør på sygehuset eller i hjemmet, skal vi selvfølgelig have en kiste. Vores afdøde skal ud på sin sidste rejse med værdighed. Men næsten alle skal kremeres nu om dage, så kisten kan være den billigste.
Hvis der går mange dage, inden bisættelsen skal finde sted, kan kremeringen sagtens foregå med det samme og så kommer alene urnen til kirken. For mig er der ingen forskel på, om jordpåkastelsen foregår ved en kiste eller en urne.”

Vil selv brændes
“Der er jo, som de fleste ved, forskel i landenes skikke ved begravelser. I Spanien bliver de fleste døde stadig sat i gravbygningen i kister, og det er først nu, at kremeringen begynder at finde indpas i landet. Her er også varmere end i Danmark, så det har været skik og er det endnu, at begravelser foregår dagen efter dødsfaldet. I Danmark er vi jo vante til, at der går flere dage”.
Karsten Erbs vil også selv brændes for som han siger:
“Ingen skal bære rundt på mig i en kiste. Jeg er tung nok at danse med i forvejen”.

Så dyrt at lån må optages
Carsten Panduro kan fortælle, at han på advokatkontoret fik oplyst, at en del pårørende må belåne deres faste ejendom på Costa del Sol ved dødsfald i familien. Ellers kan de simpelt hen ikke klare de mange omkostninger.

Aske i havet eller bjergene
Om det videre forløb for døde, der er brændt på Costa del Sol, fortæller Karsten Erbst, at ca. 60 % kommer til Danmark for en begravelse, mens ca. 40% får deres aske kastet ud over Middelhavet eller bjergene – eller får deres urne ind på en spansk kirkegård.
Det er nemt at leje en båd for at komme ud med asken på havet. Der er både, der ikke bruges til andet.

Sidste farvel i Danmark
I juni blev Hanne endelig stedt til hvile i Danmark. Hendes urne nedsattes på Skovkirkegården i Gilleleje, og en mindre sten med Hannes navn sat på jorden. En ceremoni familien var glade for.
Omkostning: 6000 kr. med 10 års vedligeholdelse.