Flere offentlige hjælpepakker skal kickstarte økonomien

Flere offentlige hjælpepakker skal kickstarte økonomien

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

alt

Spanien havde frem til 2008 haft 14 år med konstant vækst og var længe det europæiske land, der skabte flest arbejdspladser, det land, der byggede mest og meget andet godt. Siden er luften som bekendt gået ud af boblen, og da landets økonomiske optur i stor grad var baseret på mursten, forsøger regeringen med endnu en række hjælpepakker at undgå, at det korthus, som disse mursten har bygget, skal falde sammen.

En række tal kan tage vejret fra den mest besindige. Bruttonationalproduktet faldt fra januar til marts med 1,9 procent, det største dyk i 50 år. Forbruget faldt med fire procent og investeringer med 13 procent i forhold til første kvartal sidste år. Samtidig steg arbejdsløsheden som bekendt, og antallet af arbejdsløse ligger stadig omkring de fire millioner, ca. 17,4 procent af den samlede arbejdsstyrke, oplyses det fra det nationale statistiske institut (INE), og netop det dræner kasserne. Landet har desuden en gæld til udlandet på 350 milliarder euro, og denne gæld vokser med 700 millioner om dagen
Men nu er bunden nået, mener Elena Salgado, landets nye økonomiminister, der vurderer, at årets andet kvartal ikke ville være gået så dårligt.
Det kommer an på, hvordan man ser på sagen, og at det skulle gå endnu værre, må man ikke håbe. Økonomien er da heller ikke længere i frit fald – den falder bare med en mere moderat hastighed.
Mens andre lande, heriblandt Tyskland og Storbritannien, har set større fald i sine bruttonationalprodukter, anser Europakommissionen, at disse lande vil komme ud af krisen før Spanien, hvor tingene først i 2011 for alvor vil begynde at gå den anden vej.

Flere anti-krise pakker
For at undgå, at korthuset helt raser ned, har det været nødvendigt for regeringen at vedtage endnu en række tiltag, der skal fyre op under forbruget, genoplive boligmarkedet og dermed skabe jobs.
Blandt disse er:

  • Penge til grøn industri

Man vil fordele 20 milliarder euro blandt landets regioner. Pengene er øremærket industrivirksomheder, der beskæftiger sig med vedvarende energi.

  • Skattefordele for at redde arbejdspladser

Fem milliarder fordeles i form af skattefordele blandt de firmaer, der ikke afskediger medarbejdere, og dem, der ansætter arbejdsløse. For at kunne komme i betragtning, skal firmaerne have færre end 25 medarbejdere, og en årlig omsætning på under fem millioner euro.

  • Gratis landinger for at fremme turismen

Det er desuden besluttet at tilbyde flyselskaber gratis landinger for dermed at støtte turistindustrien, der vil opnå en konkurrencefordel i forhold til andre feriemål. Modsat mange andre landes lufthavne, er Spaniens statsejede.
Omgangen af gratis landinger i Spanien tilbydes de selskaber, der flyver samme antal passagerer til landet som sidste år.
Ordningen træder i kraft d. 1. juli og skal foreløbig gælde resten af året.

  • 2000 euro i tilskud til ny bil

Regeringen giver 1500 euro i tilskud til køb af en ny bil, og samtidig lægger de fleste regionale regeringer, heriblandt Junta de Andalucía, 500 euro oveni, så man samlet får 2000 euro i tilskud.
Målet er i sagens natur at puste liv i den trængte bilindustri. Salget af nye biler faldt i årets første kvartal med 15 procent i forhold til samme periode sidste år.
For at få tilskuddet, skal man dog indlevere en bil, der er mindst 10 år gammel, og den nye bil, som skal være produceret her i landet, må højst koste 30.000 euro.

  • Slut med at trække boliglånet fra?

For at fremme salget af boliger, planlægger regeringen en lovændring, hvormed boliglån fra 2011 ikke længere vil være fradragsberettigede. Filosofien er at tvinge folk til at købe, inden lovændringen træder i kraft. Dem, der tjener mindre end 24.000 euro om året, vil stadig kunne trække lånet fra.
Dette forslag har dog mødt modvilje hos oppositionen, og eftersom regeringen i øjeblikket er afhængig af støtte fra andre partier, er det ikke givet, at denne ændring vil blive godkendt af kongressen.

  • Kommunerne hjælpes, så de kan betale deres regninger

Det anslås, at kommuner og andre lokale, offentlige instanser skylder private firmaer omkring 33 milliarder euro. Kongressen har allerede godkendt et forslag, der skal give landets kommuner i alt 14 milliarder euro, ved bl.a. at tillade udskydelse af betalinger til skattevæsnet, så penge i stedet frigøres til at betale private forretninger, der er ved at blive stranguleret, fordi kommunerne ikke betaler sine regninger.
Tre milliarder er i form af garantier til private firmaer, hvormed disse tillades banklån på beløb, der svarer til udestående fakturaer hos kommunen.

Tidligere pakker

alt
I slutningen af 2008 vedtog regeringen de første nødhjælpspakker, som lød på i alt 33 milliarder euro. Dette beløb inkluderede de otte milliarder til offentlige arbejder, hvormed de fleste af landets 8.112 kommuner nu er ved at foretage diverse byggerier.
Blandt de tidligere forsøg på at hjælpe dem, der er kommet i bekneb, tilbød man sent sidste år alle arbejdsløse en udskydelse af afdrag på boliglån i op til 10 år. På denne konto hjælper det dog, at Euribor er på sit laveste i 10 år.
Dernæst satte man indskydergarantien op fra 20.000 til 100.000 euro per konto for at forhindre masseudtog fra banker og sparekasser.
Omkring en halv milliard euro blev afsat til at hjælpe små og mellemstore firmaer i turistindustrien, der udgør omkring 11 procent af landets bruttonationalprodukt.
Regeringen kreerede desuden en fond på 50 milliarder euro, der garanterer bankernes kreditgivning, men på trods af dette og adskillige bønner fra regeringen, gives stadig kun sjældent kredit til firmaer, der er afhængige heraf, for at kunne skabe og vedligeholde arbejdspladser. Det er umuligt at måle præcist, hvor meget disse tiltag har hjulpet, og uanset er nedturen fortsat langt ind i 2009.


Hvorfor situationen i Spanien er værre end i andre lande
Lavinen løb løbsk i Spanien ikke kun på grund af byggebranchens problemer, men også fordi landets arbejdsmarked er stift og ufleksibelt.
Arbejdsmarkedets to parter har mødtes for at drøfte muligheder, der kan forbedre situationen, men der vil ikke foreløbig blive tale om en lempelse af reglerne for afskedigelse af medarbejderne, sådan som arbejdsgiverforeningen ønsker. Det ville ellers være én måde at skabe beskæftigelse, da arbejdsgiverne ikke længere ville være nervøse ved at ansætte nye medarbejdere, og som generalsekretæren for OECD, Ángel Gurría, siger til El País: “Når beskyttelsen af arbejdspladserne overdrives, modarbejder resultatet det, man forsøger at beskytte.”
Banco de Españas direktør Miguel Ángel Fernández Ordóñez udtalte i april, at han var nervøs for, at landet kunne gå bankerot, hvilket skabte megen polemik.
Spanien har en udenlandsgæld på 350 milliarder euro, en gæld som i øjeblikket vokser med 700 millioner om dagen.
“Farten, hvormed statens gæld øges, er foruroligende, og vi må i fremtiden holde øje med den spanske økonomis bæredygtighed, men gælden er endnu forholdsvis lav i forhold til andre lande i euro-zonen,” udtaler José Luis Martínez, strategisk direktør for Citigroup til El Mundo.

Den sociale husholdningskasse
Som køerne hos INEM er vokset, er der selvfølgelig færre, som betaler til den fælles husholdningskasse. I teorien kan det kun være et spørgsmål om tid, før der ikke længere er penge til at udbetale arbejdsløshedsunderstøttelse og pensioner.
Ingen grund til bekymring, mener regeringen, selvom 1,3 millioner færre bidrager til kassen i forhold til sidste år, en million flere får udbetalt en form for støtte, og udbetalinger alene til pensioner løber op i seks milliarder om måneden.
Seguridad Socials reservefond (Fondo de reservas) blev i 2000 oprettet under José María Aznars konservative regering. Fonden skal garantere, at der altid ville være penge til udbetalinger af pensioner. I øjeblikket indeholder denne tank godt og vel 58 milliarder euro, og det er uden at inkludere det overskud, Seguridad Social havde i 2008 på 14 milliarder, af hvilke seks allerede er investeret i forskellige fonde, og det øvrige er en kontantbeholdning, der er brug for grundet bl.a. sene indbetalinger fra firmaer, påvirket af den aktuelle tørke.
Det bliver først i slutningen af året besluttet, om de resterende otte milliarder overføres til reservefonden.
Lovgivningen dikterer, at fonden kun kan røres, hvis Seguridad Social har underskud gennem halvandet år, og den ansvarshavende hos Seguridad Social, Octavio Granado, tror ikke, at der selv i år vil være underskud.


Kan euroen bryde sammen?
Selvom man i EU-kredse taler om, at der skal findes globale løsninger på krisen, tænker de fleste lande først og fremmest på at redde sit eget skind. F.eks. har Frankrig opfordret virksomheder til at lukke produktionen i østeuropæiske lande for at redde jobs på hjemmebane.
Verdensbanken mener ikke, at protektionisme er svaret, og generaldirektør Robert Zoellick har advaret, at stopper man ikke dette, risikerer man at dele kontinentet i to, præcist 20 år efter Berlin-murens fald.
Spekulationer går om, hvorvidt mindre stærke nationer, hvoriblandt Spanien medregnes disse dage, kunne ty til Zimbabwe-metoden, hvormed man trykker alle de penge, man vil, i en ny, national møntfod. Men ikke overraskende har det ikke fungeret for Zimbabwe, og det ville det heller ikke for et europæisk land, der i stedet ville risikere devaluering af den nye møntfod og få svært ved at låne.
Det ville heller ikke give mening for et stærkt land som Tyskland at genindføre marken, da det anses, at investorer hurtigt ville blæse dens værdi ud af proportioner, hvilket ville skade et land, der eksporterer halvdelen af det, der produceres.
Samtidig lader det ikke til, at lande, der stadig har sine egne penge, lider mindre under krisen end euro-landene. Både Sverige, Polen og Storbritannien har lidt under deres penges faldende værdi.
Derudover er der den politiske fordel, de 16 lande har i euro-samarbejdet. Beder et euro-land om bistand, er det svært for de andre lande at afslå at hjælpe. Dog er EU’s reservefond kun på 25 billioner, af hvilke fem allerede er brugt på at hjælpe Ungarn og Letland.


 

Af Jette Christiansen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa