Konstruktiv Brok

En 12 meter høj mur vil snart skærme udsigten, beklager Finn Jensen.
Hotellet: Tidligere bestod Hotel Santa Marta af små bungalower, nu skal der bygges i op til seks etager.
Huset:
Træer: Korkege, der ellers skulle være beskyttede, graves op.
Ayuntamiento:
EVT: Scanning af reklamation: En af de reklamationer, som grundejerforeningen har indleveret hos Estepona Kommune.

Nogle danskere forguder alt spansk, lytter til canto hondo og ynder at sige, at de næsten ikke kan huske at tale dansk. Når man møder dem for tredje gang den samme dag, skal man endnu engang gå igennem kindkysceremonien. De ser ned på dem, som ikke har været her længere end 17 år – som amerikanere, der anser sig som værende vigtigere end alle andre, hvis deres forfædre kom over med Mayflower. Vover man at kritisere Sevillana eller knallerter, der får lov til at fræse gennem byen med 90 i timen, anser de, at man burde blive sendt af sted på første bedste fly nordpå. De mener, at vi er gæster her og derfor ikke bør blande os i landets affærer.
En anden gruppe består af dem, som konstant kritiserer og synes, det hæmmer deres velbefindende, at supermarkedet ikke har Stryhns leverpostej, og at der aldrig er frost på bilen om morgenen. De synes, Spanien er et uland, fordi få taler dansk, at postkasserne burde være røde, for det er postkasser nu engang og at genudsendelser af De Ringer Vi Spiller skulle være fast indslag på Onda Cero.
Den tredje gruppe mener, at der er fordele og ulemper i begge lande og stikker næsen i landets anliggender, nøjagtig som de ville gøre det i
Danmark. Vi tilhører sidstnævnte gruppe. Har vi ret til at involvere os? Naturligvis har vi det. Vi har valgt at bosætte os her, og ligesom vi har forpligtelser, har vi også rettigheder. Forpligtelserne som god medborger inkluderer at tage medansvar og
involvere sig. Det handler naturligvis ikke om at brokke sig, blot for brokkeriets skyld, og heller ikke om at tvinge vores (måske fordums?) danske effektivitet og kontrollerede system ned over hovedet på spanierne. Nej, det handler mere om, at der faktisk er steder, hvor vi borgere kan hjælpe myndighederne på vej til at skabe et bedre samfund for os alle, spaniere så vel som udlændinge.

Tidligere konstruktiv brok
Og det kan betale sig at brokke sig. Vi har f.eks. tidligere anmeldt biler, der var efterladt i urbanisationer og langs vejene, ligesom vi også overfor myndighederne begræd de engang så usoignerede rundkørsler, hvor ukrudtet i flere tilfælde hæmmede udsynet og nærmest var til fare for trafikkanterne. Bilerne, i hvert fald nogle af dem, blev faktisk fjernet, ligesom anlægsgartnere gik i krig med ukrudtet. Begge sager blev omtalt i La Danesa. Det samme blev sagen om en losseplads i Torreblanca, der officielt skulle være lukket, men som stadig gjorde vejrtrækning uudholdelig for beboerne i området, ligesom røgen og dunsten fra pladsen for hen over motorvejsstrækningen mellem Mijas/Fuengirola og Benalmádena. Før vi kom længere med denne sag, var lossepladsen i Torreblanca dog lukket, og i stedet blev affald herefter kørt til et forbrændingsanlæg ved Marbella.

Tilsyneladende ulovligt byggeri af hotel i Estepona
Denne gang ser vi nærmere på en sag i Estepona, hvor en dansker føler, at han er kommet i klemme. Ved siden af Finn Jensens villa i urbanisation El Paraiso Barronal i Estepona lå tidligere det lille Hotel Santa Marta, som bestod af 14 små bungalows og en hovedbygning på to etager. Det lukkede i 2003, efter sigende for renovering, men nu skal et hotel på op til seks etager bygges. Det betyder, at Finn i stedet for bungalows får et stort hotel med dertil hørende støj og en bygning på op til 12 meter som nærmeste nabo, kun fem meter fra skellet.
”I 2006 fandt jeg ved en tilfældighed ud af, at der forelå en plan på et byggeri af et større hotel. Jeg kontaktede kommunen og havde et møde med stadsarkitekten, som bekræftede, at byrådet havde godkendt planen for det nye hotel,” fortæller Finn Jensen, som viser os byggegrunden, der lige nu er jævnet, og udsigten over den lille, ganske dejlige strand, han har fra sin villa.
”Ikke nok med at jeg nu får udsigt til en mur, men et større hotel medfører naturligvis også mere støj, lige som den nu ganske uforstyrrede strand vil blive fyldt til bristepunktet. Det betyder også, at husets værdi nok er faldet med 25-30 procent,” beklager han.

Finn Jensens villa ligger lige nu op af en byggegrund.

Stadsplanen overholdes ikke
”Ifølge stadsplanen (PGOU) af 1994 må bebyggelsen på grunden udvides med fem procent. Det tidligere hotel var på ca. 2.000 m2, men det nye vil blive på omkring 21.000 m2,” fortæller Finn, som på spørgsmålet om hvorvidt han ikke mener, det er rimeligt, at myndighederne for at følge med tiden, beskytte og oprette nye arbejdspladser, ændrer eller ligefrem ser gennem fingre på måske forældede regler, svarer: ”Jo, det er rimeligt nok, og i følge stadsplanen må et nyt hotel da også være fem procent større end det tidligere. Jeg kunne også leve med mere end fem procent, men ikke en 10-dobling, som ligefrem bliver på 4-6 etager. Desuden er hotelkapaciteten i løbet af de forgangne fem år allerede udvidet voldsomt. Inden for en radius af to kilometer har vi allerede hotellerne Atalaya Park, Diana Park, Crown Plaza, Playa Bella, Selenza, Villa Padierna og AGH. Sidstnævnte åbnede for et par år siden, og det skulle have været på hhv. tre og fem etager, men blev i stedet på fem og syv etager. Den daværende borgmester gav åbningstilladelsen samme dag, som hotellet blev åbnet.”

Klager til højere instanser
Det, som også forbavser Finn, er, at man ifølge Ley de Costas, miljøministeriets lovgivning omkring landets kyster, ikke må bygge tættere end 100 meter fra vandkanten, og at den forgangne sommers polemik omkring chiringuitoerne skulle være et godt tegn på, at myndighedernes intention nu er at håndhæve denne lov. ”Det nye hotel skal dog bygges kun 20 meter fra vandkanten, og det er jo fuldstændig galt,” fortsætter Finn.
Han har siden haft omkring 20 møder med diverse ansatte på kommunen, skrev i både 2006 og 2007 til Comisíon Provencial de Urbanismo de Málaga, der har sendt sagen videre til Junta de Andalucía, samt Demarcación de Costas de Málaga. Siden er han blevet medlem af bestyrelsen for grundejerforeningen i El Paraiso Barronal, og også foreningen har indleveret skriftlige klager. På trods af diverse rykkere har man dog kun fået svar fra Demarcación de Costas, der skriver, at bygningen er lovlig.
Finn har desuden kontaktet Margrethe Auken, som i EU-regi arbejder på at få de spanske myndigheder til at overholde egen og EU’s lovgivning omkring miljø og byggeri. Hendes departement var hjælpsom, føler han, men EU går ikke ind i enkeltsager.

Hos Esteponas nye bystyre
Vi beslutter os for at aflægge kommunen et besøg for at høre deres side af sagen. Estepona fik som bekendt ny borgmester sidste år, eftersom den daværende borgmester i juni 2008 sammen med flere medlemmer af byrådet blev anholdt, anklaget for korruption. Og det var netop denne borgmester, som havde skrevet under på byggetilladelsen.
Det er den 30. juli. Vi taler først med presseafdelingen, som lytter til vores fremlægning af sagen, men henviser os til borgmesterens kontor. Borgmesteren, David Valadez López, har taget nogle tiltrængte feriedage, forklarer hans privatsekretær, Ana. Hun forvisser os dog om, at det nye byråds indstilling er, at samtlige love og regler skal overholdes, men hun kender tilsyneladende ikke noget til den pågældende sag. Hun beder os i stedet kontakte direktøren for urbanismo, Diego de Lucas’ sekretær. Vi håber, at denne kan meddele, at der er sat en stoppe for byggeriet eller i det mindste give os og dermed Finn Jensen en forklaring på, hvorfor byggeriet trods alt ikke vil blive stoppet.
Efter en del opringninger lykkes vi den 6. august at få sekretæren, Josefa Moreno, på telefonen. Heller ikke hun kender sagen, men tilbyder at se på den og lover ligefrem at ringe tilbage samme dag. Det skete ikke.

La Danesa aflægger rådhuset i Estepona et besøg.

Den 11. august ringer vi igen. Hverken Diego de Lucas eller Josefa Moreno er tilgængelige. Vi lægger yderligere en besked.
I mellemtiden meddeler Finn Jensen, at man nu er i gang med at strege op for at gøre klar til byggearbejdet på grunden, ligesom et skur, der lader til at være til arkitekt og tilsynsfolk, er sat op. ”Vi er virkelig oppe mod en mur,” sukker han.

Vi vil i en kommende udgave følge med i Finn Jensens sag. I næste nummer kigger vi desuden på endnu et samfundsanliggende.