Japanere ved Guadalquivir

I Coria del Río ved floden Guadalquivir er efternavnet Japón lige så almindeligt som García og Sánchez. Disse mennesker er så spanske som alle andre, men er alligevel efterkommere af japanske udsendinge, som i 1600-tallet valgte af blive i byen.

"Jeg hedder Francisca Carvajal Japón."
"Mit navn er Manuel Japón Asián."
"Og jeg er så Virginio Japón Carvajal."
"Der er flere slægter med efternavnet Japón, og i dag hedder mellem 650 og 700 af Coria del Ríos indbyggere Japón," tillægger Francisca Carvajal Japón som en forklaring på, hvorfor hun og ægtefællen har et efternavn tilfælles. "Og min morfars efternavne var Japón Japón," fortsætter hun.
Vi er i Coria del Río, en søvnig by med cirka 23.000 indbyggere, 12 km syd for Sevilla, hvor vi mødes med efterkommere til de japanske udsendinge, der i 1600-tallet valgte at blive her i byen. Familien Japón Carvajal fortæller os historien om og sammenhængen mellem disse japanere og en by ved floden Guadalquivir.

Fra Japan til Coria del Río
I 1614 ankom en delegation fra Sendai, en provins i det nordlige Japan, til Coria del Río. Delegationen bestod af 180 mand, der var ledet af samuraien Hasekura Tsuenaga. De skulle først mødes med kong Felipe III for at tale om handel og samarbejde. I Japan havde man for eksempel en mængde sølv, som man ikke kunne finde anvendelse for, og gæsterne ville gerne lære at bygge bedre skibe. Senere skulle japanerne, der var katolikker (ikke ualmindeligt i 16. og 17. århundrede), rejse videre til Rom for at mødes med pave Paul V og drøfte religiøse spørgsmål med denne.
For at komme til Madrid sejlede de efter at have krydset to verdenshave op ad Guadalquivir til Sevilla. I dag er strækningen ved Coria del Río lige, men på den tid dannede floden en fem km lang bugt her, ligesom der da var meget lavvandet ved selve Sevilla. Det betød, at større skibe måtte laste og losse ved Coria, som derfor var en livlig handelsby.
Delegationen rejste til Madrid, vendte tilbage til Sevilla og Coria, hvorfra de skulle videre til Rom. I hjemlandet blev de kristne japanere forfulgte, mens de i Coria var blandt ligesindede, og man mener, det var årsagen til, at seks eller syv samuraier valgte at blive her.

Få skæve øjne

De tilbageblevne japanere giftede sig med spanske kvinder, og i Parroquia de Santa María de la Estrellas kirkebøger fra midten af 1600-tallet ser man for første gang efternavnet Japón. "Hasekura og de andre japanske navne var jo svære at udtale, så de pragmatiske præster valgte at døbe udsendingenes børn Japón," forklarer Virginio Japón Carvajal.
Knapt 400 år og 15 generationer kommer og går. I den tid har efternavnet ikke kun overlevet, det har ligefrem spredt sig til det øvrige Spanien. "I mange år var det ellers sådan, at når man sagde, at man hed Japón, var alle andre sikre på, at man kom fra Coria del Río. Men sådan er det ikke længere," siger Virginio.
De japanske gener blev med tiden godt blandet med de spanske, og i dag er der kun få asiatiske træk tilbage.
"Nej, ingen af os har rigtigt ´skæve øjne’," siger Francisca Carvajal Japón, der godt bemærkede mit blik, da vi først mødtes. Hun finder et foto frem, hvor man netop kan ane hendes morfar, Manuel Japón Japón. "Han fortalte os, at efternavnet stammede fra nogle søfolk, men han nævnte aldrig noget om Japan. Aldrig. Men jeg kan godt fortælle dig, at han og hans brødre gik ligesom japanerne," smiler Japón Japóns 76-årige barnebarn.
Ægtefællen, Manuel Japón Asián, er ikke helt enig med hensyn til ansigtstrækkene. "Jeg synes nu godt, at jeg kan se de asiatiske gen i nogle af de andre indbyggere i byen," mener han.
"Nogle af børnene fødes desuden stadig med de mongolske mærker, som er en slags modermærker på ballerne eller lænden. Disse mærker har ellers kun japanere og andre asiater," siger sønnen.

Glemmebogen støves af
Efterhånden som årene gik, forsvandt ikke kun de asiatiske ansigtstræk så småt, men også efternavnets oprindelse gik i glemmebogen. Og i Japan var man helt ubevidst om efterkommerne i Spanien.
Det var indtil 1989. Da havde byen Sendai jubilæum, og i forbindelse med undersøgelser om byens baggrund faldt man over nogle dokumenter fra Hasekuras mission. Man tog kontakt med myndighederne i Coria og Sevilla, og herefter støvedes historiebøgerne og dermed Japón-slægternes aner af.
I 1992 var Sevilla som bekendt vært for Expo, og her mødtes japanske udsendinge, heriblandt ambassadøren, for første gang med de japanske efterkommere. Det er senere blevet til flere træf, for eksempel har man lige siden afholdt en årlig "japansk uge" i Coria, hvor mange japanere deltager, og foreningen Asociación Hispano Japonesa Hasekura de Coria del Río, der blev grundlagt 1993, tager sig af de interkulturelle udvekslinger.
"Vi er stolte over vore forfædre. Japanerne er et beundringsværdigt folk, og hellere dem end så mange andre" fastslår Francisca Carvajal Japón. Manuel Japón Asián, der i øvrigt forsikrer, at ingen kender rødderne til hans andet efternavn, samt Virginio Japón Carvajal nikker samtykkende.
Broderen, Juan Japón Carvajal, er ikke hjemme, da han viser et par japanske besøgende rundt i byen. Turen inkluderer et besøg i frisørsalonen, hvor man nu har skrevet herresalon på japansk, en snak med fiskehandleren Sr. Japón, et kig på fiskerbådene Barcas Corianas, der kun findes her i byen, og en gåtur langs floden til statuen af Hasekura Tsuenaga, som lokalregeringen i Sendai-provinsen har skænket Coria del Río. Den forstenede japaner skuer over floden, hvor han for 400 år siden kom sejlende op ad Guadalquivir.