Spaniens vinhistorie

Den spanske vinhistorie går mindst 3000 år tilbage – til dengang fønikerne landede i Cádiz og satte vinstokke. Romerne plantede vin, hvor de kom frem, og selv da Spanien var underlagt maurerne (711 – 1492 e.k.) var der vinmarker – for druernes og saftens skyld naturligvis, selvom noget tyder på, at visse kaliffer ikke var så nøjeregnende med Koranens forbud mod alkohol.
Andre beviser på produktion af vin dukker op i det 11. århundrede . Især mener man at kunne se beviser på vinproduktion i Galicien, Baskerlandet og Cantabrien. I 1002 ser man for første gang på skrift vin forbundet med området Rioixia (datidens navn for Rioja).

I det 12. århundrede planter og dyrker de første monarker nu vin og især San Benito Ordenen dyrker og høster druer langs pilgrimsvejen til Santiago. I 1158 flytter den franske munk Raymond de Citeaux fra Bourgogne til Spanien og medbringer druer, som, mange mener, senere bliver til nationaldruen Tempranillo.

I det 13. århundrede bliver vinproduktion mere og mere formaliseret og vine især fra Rioja dukker op flere steder i Spanien. I 1264 deler ridderne området omkring Jerez imellem sig – et område som ellers havde været under arabisk herredømme længe. Hver ridder, som har kæmpet mod araberne, får 2 ha jord omkring byen Jerez de la Frontera.

I det 14. århundrede sker vinproduktionen i flere distrikter og man ser en tendens til, at hvert distrikt indfører love, der forbyder vine, som ikke kommer fra distriktet. Især de romerske vine forbydes flere steder. Handlen med de sherry-lignende vine mellem Jerez og England starter og især den fransiskanske munk Eiximenis bog, hvor han foreslår, at man drikker tre eller fire glas vin til maden, vækker opsigt.

I det 15. århundrede begynder vinene fra Navarra-området, især omkring byen Olite, at blive betragtet blandt de bedste og mest kendte i Spanien. Særlig Prinsen af Viena (Principe de Viana) har stor betydning for dette. I Jerez er eksporten for alvort begyndt og man forsøger for første gang at lagre vine i længere tid. Det var især de hvide vine Verjus og Malvasia, som dominerede.

I det 16. århundrede bliver de første spanske rødvine eksporteret. Det er vine fra især Alicante samt fra Jerez, Málaga og de Kanariske Øer, som nydes i Middelhavslandene. Især de søde vine på Moscatel-druen blev noget, man snakkede om. I 1502 kom den første mere kendte vin fra Castillo, nærmere betegnet fra Toro.

Den kanariske sach-vin blev meget dominerende i det 17. århundrede og sidder på den tid på stort set hele eksporten. I Jerez dukker de første vinkøbmænd op, især fra holland. De første Bodegaer dukker op i Jerez i 1653, hvoraf flere stadig eksisterer i dag. Cádiz bliver en vigtig havn i forhold til at få vinen til England og Nordeuropa.

I det 18. århundrede kommer de første engelske købmænd til Jerez. Det er navne som Osborne, Domencq, Gordon, Terry og de sætter system i vinproduktionen og lagringen. Det første udkast til regler for produktionen i Jerez kommer i 1733. Udover i Jerez er der en spirende udvikling i Málaga, hvor specielt de søde vine produceres. I Rioja gøres der forsøg med Bordeaux-agtige blandinger og de første vine fra netop Rioja exporteres til USA.

I det 19. århundrede ramte en række større kriser Spanien. Især krigene mod Napoleon og vinpesten ramte hårdt. Da vinlusen lagde Frankrigs vinmarker øde, begyndte Spanien for alvor at eksportere, og da mest til de tørstige franskmænd. De kanariske Øer blev stort set sat tilbage til ingenting grundet vinpesten i 1852 og er siden ikke kommet tilbage til fordums storhed. Rioja slap fri og var sammen med Bordeaux et af de førende områder i Europa. I 1860 bygges Marques de Riscal, den første moderne bodega bygget på samme måde som de førende slotte i Bordeaux. I slutningen af dette århundrede startede en del større industrielle vingårde som Faustino, Marques de Murrieta, CVNE – alle vingårde som stadig producerer vine. 11 mio hectoliter blev eksporteret især til Frankrig, som var hårdt ramt af pesten. I 1872 blev den første Cava produceret.

I begyndelsen af det 20. århundrede (1915) blev Vega Sicilia grundlagt, i dag en af Spaniens mest kendte vine. Begyndelsen af det århundrede blev brugt på at plante en del nye stokke grundet vinpesten som var hård ved Spanien i slutningen af det forrige århundrede. De første vinlove blev oprettet i 1932 og organisatoner, som skulle sikre, at lovene blev overholdt, blev oprettet (Regulatory Council for the Designation of Origin). Mange nye producenter dukkede op, de fleste som leverandører af druer til cooperativer eller til større vingårde.

Krigen satte en hård stopper for produktionen og det var først omkring 1950, der for alvor kom gang i den igen. Det var dog især bulkvin på bl.a. Garnacha, Tintoera og Bobal, der dominerede. En stor del blev eksporteret til Sovjetunionen og Afrika især med støtte fra Franco. Det var først efter Francos død i 1975, at den moderne spanske vinindustri blev født. Årsagen var, at priserne i Bordeaux var blevet så skyhøje, at de internationale vinindkøbere så sig om efter billige vine af høj kvalitet – og sådanne fandt de i Rioja. Nogle spanske forretningsfolk havde forudset udviklingen og de havde få år før investeret voldsomt i området. Da de udenlandske opkøbere kom, var der masser af god vin til lave priser, og det spanske vineventyr var i gang.
Et skift imod mere kvalitetsbevidste producenter fandt sted og nye områder som f.eks. La Mancha dukkede op. Konsekvensen var, at vinproduktionen faldt med næsten 40% og kvaliteten steg eksplosivt.
Flere distrikter fik i denne periode deres egne vinlove.

Det 21. århundrede
Det nye århundrede startede med indførelsen af den nye vinlov i Spanien. En vinlov der især sikrer kvalitet frem for kvantitet. Den vigtigste del var de nye retningslinier for hvem der erklærer årgangene for hver DO. Før i tiden var det bonden eller den lokale DO, som bestemte om en årgang var god eller dårlig. Dette er nu sat under administration og bestemmes af et nationalt organ. Endvidere blev det forbudt at blande most fra forskellige områder samt bodegaer. Skal der blandes, skal det udelukkende være druer.
I dag er Spanien verdens tredjestørste vinland med en produktion, der er på godt halvdelen af det, der laves i Italien og Frankrig, men det areal, der er udlagt til vin er langt det største. Der er plantet mange flotte og ædle druetyper over det meste af landet i dag, og det er indenfor de sidste 30 år, at de har vist deres storhed. Der er ingen tvivl om, at Spanien både nu og i fremtiden vil være indenfor de førende vinproducerende lande i verden, og vi glæder os meget til at smage alle de nye og gamle vine, som fremtiden vil bringe. Godt gået Spanien!