Kære læser august 2011

Engang imellem har jeg os mistænkt for at være i færd med at udslette os selv: Være i fuld gang med menneskets afvikling. Vi er simpelthen blevet for mærkelige. “Sådan har det altid været”, vil nogle sikkert korrigere mig. Det kan da godt være, men man har ikke altid fået det smasket direkte i fjæset – på TV, i avisen og på Nettet. Og så har det heller ikke altid været sådan, at man bare skal vide alt om alle. Eller har det? Måske var tidligere tiders grænse for, hvad man skrev og sagde, blot et udtryk for teknologisk begrænsning. For 20 år siden kunne man ikke hacke sig ind på folks mobiltelefonsvarer af den simple grund, at ingen havde en sådan. Men det kan vi så nu. Og vi gør det. I den anden ende af skalaen sidder vismænd, professorer, akademikere, fremtidsforskere og andre kloge hoveder, der i medierne fortæller om, hvordan, de tror, dagen i morgen vil se ud. Vi har tillid til, at disse folk, der arbejder med specifikke emner hver dag, har en del baggrundsviden om det, de taler om. Men hvorfor gør vi så ikke, som de siger? Tror vi alligevel ikke på dem? Har vi mistet tilliden til magthaverne? Vil vi bare have lov til at bestemme selv? Har vi fået nok af regler, love og især forbud? Det kunne godt se sådan ud. Men tør vi selv, kan vi og vil vi det nok? Er vi kommet så langt ud, at der reelt er tale om en afvikling af menneskeheden? – hvilket minder mig om, at jeg burde gå i gang med Erwin Neutzsky-Wulffs Menneskets Afvikling, der sætter fokus på vores lange, seje udvikling frem mod frihed, lighed og broderskab. Men hvad nu, hvis det var omvendt? Sæt, den historie, vi lærer i skolen, er lige præcis det: En historie. Menneskets Afvikling fortæller om det, vores historielærere ikke mente, vi havde godt af at høre. Så lad os bare være ærlige: Jeg vil sikkert sove en hel del bedre uden den under hovedpuden, og i stedet nøjes med min yndlingsfilosofi – Martinus’: Meningen med livet er oplevelsen af det! Og nu hvor vi er ved filosofier, så faldt jeg forleden over et blogindlæg, der tog afsæt i den russisk/amerikanske forfatter og filosof Ayn Rands kæmpeværk fra 50’erne, Og Verden Skælvede – en bog der burde være en naturlig del af ethvert menneskes opdragelse og uddannelse. Bloggeren gør opmærksom på, at man i Danmark, trods eksperternes advarsler, indførte ikke mindre end fire nye regler, love eller forbud om dagen i 2010. Virknings- og nyttesløst, mega resourcespild, mente de overhørte eksperter. Men ud over det, så er det helt ufatteligt, at en såkaldt borgerlig-liberal regering har belemret danskerne med alle mulige idiotiske forbud de sidste 10 år – tilsyneladende blot for at udvise konstant handlekraft. Forestil jer, hvad der så sker, når Helle og Villy kommer til. Fire daglige regler og forbud vil ikke længere være nok, når alt lige fra ikke-økologisk mad i kommunale institutioner, bestemte snore i rullegardiner og Happy Meals på McDonald’s også skal være forbudt. Nå, men tilbage til Ayn Rand, der allerede for over 50 år siden forstod, at politikerne bruger regler og især forbud til at kontrollere befolkninger med – af den simple grund, at det er nemmere at styre forbrydere end uskyldige, retskafne borgere. “Man erklærer så mange ting for at være en forbrydelse, at det bliver umuligt for mennesker at leve uden at overtræde love. Hvem ønsker en nation af lovlydige borgere? Hvad kan man få ud af det? Men vedtag sådanne love, som hverken kan overholdes, håndhæves eller fortolkes objektivt! Så skaber man et folk af lovovertrædere og kan tjene fedt på folks dårlige samvittighed…” Sådan siger Dr. Ferris i Og Verden Skælvede.

Eminent fremtidsforskning, som Ayn Rand leverer her…