Facebook ejer dig!

Verdens suverænt største sociale medie har revolutioneret snart en milliard menneskers internetforbrug. Hver dag oploades billeder, chattes og spilles der i millioner af timer. Umiddelbart meget uskyldigt alt sammen, men hvad mange ikke ved er, at Facebook har nærmest uanede muligheder for at bruge dig og din data til lige præcis, hvad de har lyst til.

Forestil dig, du går forbi din lokale kiosk. Du skimmer hurtigt udvalget af blade, da du får øje på dit eget billede på forsiden af øverste rækkes mest beskidte ”voksenmagasin”. Der er du havnet, fordi du i sin tid oprettede en Facebook-profil.

Eksemplet er måske langt ude, men kunne ikke desto mindre være et realistisk scenarie. For Mark Zuckerberg og co. har i realiteten tæt på ubegrænsede beføjelser, når det kommer til brugen af materiale, der ligger på det sociale medie. Når du accepterer Facebooks regler i forbindelse med oprettelsen af din profil, giver du virksomheden rettigheder til at bruge, kopiere, offentliggøre, opbevare, redigere, oversætte, tilpasse og distribuere alt, hvad du poster på din profil. Desuden kan det sociale netværk uden problemer ændre de vilkår, du har accepteret og oprettet din profil på baggrund af – uden de i øvrigt behøver gøre sig den ulejlighed at informere dig om det. Endnu har Facebook ikke udnyttet deres rettigheder i en sådan grad, at det for alvor har fået en større gruppe kritikere på barrikaderne, men virksomheden flytter gradvist grænserne.

Spredt utilfredshed
I starten af april 2010 skrev den tyske minister for forbrugerbeskyttelse, Ilse Aigner, et åbent brev til medstifter, CEO og bestyrelsesformand i Facebook Mark Zuckerberg. I den korte, men skarpt formulerede tekst kritiserer ministeren blandt andet internetgiganten for dens planer om at lempe datasikkerheden på sitet. Hun mener, at ”privat information skal forblive privat”, og at det efter ministerens overbevisning er et bredt ønske, som ”Facebook ikke respekterer”. Tilsyneladende havde kritikken dog ikke nogen effekt på Zuckerberg og co., for allerede på en konference senere samme måned besluttede virksomheden med vanlig sparsommelig information til offentlighed og brugere at lancere det såkaldte Instant Personalization. Programmet giver potentielt Facebooks samarbejdspartnere adgang til alle brugerprofiler og altså data som blandt andet seksuel og politisk overbevisning, medmindre man selv aktivt framelder sig. Instant Personalization har været mål for megen kritik. Fra den almene bruger til det amerikanske senat har de utilfredse røster gjaldet mod Facebook, der ifølge tre demokratiske senatorer ved at dele personlig information med eksterne virksomheder har overtrådt grænsen for håndteringen af personlig data.

”Vi har bedt FTC (Den Føderale Handelskommission, red.) offentliggøre nogle regler,” sagde Chuck Schumer, demokratisk senator i New York. ”Du kender en overtrædelse, når du ser en, og det her er en af dem.” Schumer mente videre, at grænsen mellem offentligt og privat er blevet mere sløret efter de sociale mediers indtog i vores hverdag, og at det derfor er vigtigt at få klare retningslinjer på området.

Siden er FTC gået i dialog med Facebook, som accepterede kommissionens indskærpede regler, der skal være med til at beskytte brugernes data. Instant Personalization lever dog stadig i bedste velgående og udvikles fortsat, ligesom Facebook stadig har rig mulighed for at benytte sig af eksempelvis videoer og billeder.

Læsernes dom
Blandt La Danesas læsere er der delte meninger om Facebook. Den ældre generation er generelt langt mere skeptisk end den yngre, som ikke overraskende er mest repræsenteret på netværket. Særligt de omfattende beføjelser kommer bag på flere af de ældre.

”Nej, jeg kendte ikke til rettighederne, og det forarger mig at høre. Jeg tror ikke, at voksne mennesker ville lægge alt det møg ud på Facebook, hvis de vidste det. Det er jo nærmest pinlig læsning af og til,” skriver en anonym 70-årig læser. Hans harme deles af en 60-årig besvarer af La Danesas spørgeskema, som ligeledes ønsker at være anonym. På spørgsmålet om, hvad han/hun tænker om de rettigheder, Zuckerberg og hans virksomhed har sørget for at få, er svaret kort og klart: ”Svin!”

Anderledes positivt stemt er 41-årige Michael Andersen, der selv har haft Facebook mere end fire år. Han ser det sociale netværk som en ”god kommunikationsform” og er ikke fortørnet over de ting, Facebook kræver til gengæld for adgang til sitet.

”Det er en kommerciel virksomhed, som stiller sit produkt gratis til rådighed for mig, og hvis jeg havde noget imod det, står det mig frit at lade være med at benytte mig af deres tilbud,” mener han. 65-årige Uffe Madsen, Facebook-bruger på femte år, er også fortsat glad for sit medlemskab. Det er dog vigtigt at tænke sig om en ekstra gang, inden man oploader noget, mener han.

”Jeg er absolut tilhænger af Facebook og synes, det er et meget godt medie. Men som i så mange af livets forhold skal det bruges med omtanke, og det er jo der, det kan gå galt (…) Derfor er det jo også vigtigt, at man ikke smider alverdens mærkelige ting ud på nettet og bliver til grin eller gråd af det,” synes Uffe Madsen.

Beskyt dig selv på Facebook
Du kan nægte offentligheden adgang til dele af dine profil ved at være opmærksom på, hvad der står i dine Privatindstillinger og Kontoindstillinger, som du finder oppe i højre hjørne på Facebook-sitet. Her er fem generelle råd til at beskytte dig på det sociale netværk:

1) Hold dig opdateret om reglerne: Facebook har som nævnt i artiklen rettigheder til at ændre vilkårene for dit medlemskab, som de har lyst. Efter massivt pres fra kritikerne har de dog nu valgt at offentliggøre eventuelle ændringer, som i princippet kan være hvad som helst, på siden Facebook Site Governance. 2,3 millioner mennesker ’synes godt om’ den lige nu, hvilket betyder, at godt 953 millioner mennesker ikke får noget at vide, hvis Facebook pludselig beslutter at udvide sin magt over brugernes materiale. Gør de det, og du fortsætter med at bruge netværket, ”betragtes [det] som din accept af vores ændrede vilkår” skriver virksomheden i sine regler.

Sådan gør du: Gå op i søgefeltet i toppen af Facebook og søg på ’Facebook Site Governance’. Klik ind på første resultat og tryk ’synes godt om’.

2) Begræns din profil til kun at dele med dine venner: Selv om Mark Zuckerberg med de berømte ord ”privatlivets tid er ovre” i 2009 gjorde sig til fortaler for at dele alt med alle, er det nu ikke helt dumt at begrænse sig. Deler du kun materiale med dine venner, lukker du for adgangen til det meste af din profil for resten af Facebooks næsten en milliard brugere.

Sådan gør du: Gå ind i dine Privatindstillinger og klik på ’Venner’.

3) Tillad ikke abonnenter: En af Facebooks nyere features giver mulighed for at abonnere på nyt fra andre brugere. Det betyder, at man kan få udvidet adgang til andre profiler. Ønsker du ikke, at fremmede skal have adgang til din private side, skal du ikke tillade abonnenter.

Sådan gør du: Gå ind i Kontoindstillinger, klik på ’Abonnenter’ og fjern derefter fluebenet ved ’Tillad abonnenter’.

4) Vær opmærksom på, hvad dine venner deler om dig: ”For oplysninger, som andre deler om dig, gælder, at det er de personer, som har delt oplysningerne, der bestemmer, hvordan de skal deles” står der i Facebooks retningslinjer. Det er derfor vigtigt, at du forsøger at holde dig ajour med, hvad andre lægger op om dig – selv om det er praktisk talt umuligt.

Sådan gør du: Som sagt er det svært at stille noget op imod, men gør det i videst mulige omfang klart for dine venner, hvad du ikke vil have oploadet på Facebook, og hold ellers øje med især dine venners billedtilføjelser.

5) Når alt andet fejler – slet din profil: Er du utryg ved, hvad der mon ligger om dig på Facebook, eller har du simpelthen bare fået for meget af netværket, er det måske tiden at få slettet din konto. Vær opmærksom på, at det typisk tager en måned, og at Facebook efterfølgende har ret til at gemme dine data.

Sådan gør du: Indtast følgende link: www.facebook.com/help/delete_account og tryk ’Slet min konto’.

Fakta om læsernes Facebook-forbrug
En del af artiklen blev til på grundlag af læsernes besvarelser på det spørgeskema, der har ligget på vores hjemmeside, indgået i magasiner og været vedhæftet nyhedsbrevet. Her er lidt statistik på jeres besvarelser:

Gennemsnitlig vurdering af Facebook-sitet som helhed (en til fem stjerner): 3,6 stjerner.

Gennemsnitlig alder på svarerne af spørgeskemaet: 52,9 år.

Dagligt gennemsnitsforbrug af Facebook (kun svarere med Facebook-profil medregnet): 31,5 minutter.

Gennemsnitligt tidsforbrug af Facebook per gang: 17,3 minutter.

Procent af svarere med en Facebook-profil: 66,7 %

La Danesa takker alle, der har besvaret spørgeskemaet.