Et Spanien uden Catalonien

Argumenterne imod kender vi alle. Det altoverdøvende værende, at Spanien ganske enkelt ville gå op i syningen, skulle Catalonien løsrive sig og blive en selvstændig stat, også fordi andre regioner, først og fremmest Baskerlandet, ville forsøge at følge i cataloniernes fodspor.
Men da det lokale catalanske parlament, Parlament de Catalunya, tidligere på efteråret, i respons til massive demonstrationer i bl.a. Barcelona, vedtog en resolution, der skal give catalonierne ret til at afholde et referendum, hvormed de skal kunne stemme om, hvorvidt de vil have en selvstændig stat, blev alle argumenter imod det fundet frem – og det samme gjorde de uafhængighedssøgende cataloniers egne holdninger.
Beslutningen rystede den spanske grundvold – og den spanske grundlov blev støvet af og nærlæst, og her skulle det være slået fast med syvtommersøm, at Catalonien er en del af det spanske rige, og skal grundloven ændres, ja så skal alle spaniere have ret til at deltage i denne folkeafstemning. Afgørelsen rystede også den spanske økonomi, der jo har det svært nok i forvejen, og Catalonien kan måske klare sig fint uden det øvrige Spanien, mens det modsatte ville blive langt sværere.
Cataloniens ønske om uafhængighed er ikke noget nyt, men det er parlamentets beslutning (84 stemmer for ud af 135 mulige). En decideret erklæring om selvstændighed er set før, som for eksempel i Kosovo, der i 2008 udråbte sig selv til en uafhængig stat, så hvorfor ikke også Catalonien. Afstemningen vil være ikke-bindende, men håbet er, at så mange vil stemme for selvstændighed, at regionen kan tiltrække sig større international opmærksomhed og sympati for sin sag. Det er svært for et demokratisk samfund at ignorere et flertal.
Og hvad er så lige cataloniernes egne argumenter for deres ret til et selvstændigt land? Begrunder de retten til et land i historien? I en besættelse af den spanske stat? Er det økonomiske årsager? Er et absolut flertal for selvstændighed? Og er løsrivelse overhovedet muligt?
La Danesa har bedt talsmanden i det catalanske parlament for det nationalistiske parti Solidaritat Catalana per la Independència, Alfons López Tena, om at svare på spørgsmålene.

Hvorfor ønsker du, at Catalonien skal blive et selvstændigt land?
Af samme årsag som danskerne går ind for et uafhængigt Danmark.
Som ethvert andet land i verden har vi ret til selv at regere. Catalonien har altid været betragtet som en nation, selvom det er sandt, at vi gennem mange år har satset på et samarbejde med Spanien, hvori dette land respekterede den catalanske identitet og det catalanske selvstyre.
Efter mange forsøg står det dog klart, at Spanien afviser denne mulighed, så majoriteten af catalonierne går nu ind for uafhængighed, fordi alternativet er vores undergang som et folk.

Hvad mener du om det catalanske parlaments nylige beslutning om at afholde en folkeafstemning?
Det er et skridt i den rigtige retning, selvom resolutionen mangler at blive konkretiseret.
Solidaitat Catalana per la Independència blev skabt netop for at fremskynde uafhængighedsprocessen. Det rækker ikke med uspecifikke hensigtserklæringer, det er nødvendigt med en klar køreplan for, hvilke som bliver hvert af de følgende skridt i overgangen til selvstyre.
Det er vores vigtigste bidrag, og derfor er vi en garanti for selvstændighed.
Der verserer forskellige fortolkninger af historien. Nogle mener, at Catalonien har været et selvstændigt land, hvormed området skulle være underlagt international lovgivning, mens andre er af den overbevisning, at det har det aldrig været. Vil du forklare?
Det, som der ikke er nogen diskussion om overhovedet, er, at Catalonien fra det 10. til det 18. århundrede havde struktur og beføjelser som stat, indtil disse blev knust af de spanske og franske stridigheder.
Catalonien har siden da været en region i Spanien.

Om det har været et selvstændigt land eller ej, betyder det noget?
Meget lidt. Det vigtigste er demokratiet. Hvis flertallet af cataloniere ønsker selvstændighed, så har de ret til en afstemning, som de skal få uanset hvad, der skete for århundreder siden.

Er du overbevist om, at I vil opnå det en dag? Og i så fald hvornår?
Hvis vi ikke var overbeviste om det, ville vi ikke bruge et eneste minut på sagen. Det et en ustoppelig proces.
Vi har den akademiske og sociale majoritet. Nu er der bare tilbage at se, om det kan konverteres til et politisk flertal.
Hvornår?
Det er svært at vide, men jo før jo bedre, for folk har det rigtigt svært lige nu.

Og befolkningen, catalonierne selv, hvor mange af dem ønsker egentlig et uafhængigt Catalonien?
Ifølge meningsmålingerne støtter mere end 50 procent op om uafhængigheden, mens kun 15 procent er imod, og prognoserne viser, at mellem 70 og 80 procent ville stemme ja til en selvstændig stat, hvis der blev afholdt et referendum i morgen.

Men den spanske grundlov dikterer, at ikke kun catalonierne selv, men alle spaniere har ret til at deltage i en folkeafstemning omkring en eventuel løsrivelse. En kommentar?
Der har aldrig været nogen uafhængighedsproces, hvori et referendum er foretaget i hele staten og ikke kun i den nation, der ønsker at løsrive sig. Hvis det var tilfældet, ville der aldrig blive nogen uafhængighed overhovedet.
Husk, at Spanien ikke har en demokratisk tradition, som for eksempel Canada og Storbritannien, der har deres egne, uafhængighedssøgende områder, så det catalanske parlament bør vælge en ensidig uafhængighedserklæring og støtte sig til den internationale lovgivning omkring folkeret.

Hvor ser du de største forskelle mellem catalonierne og de øvrige spaniere?
Forskellene stammer fra en række områder, som historie, geografi, klima, sprog og egne kulturer.
I Spanien er der jo fire nationer: den catalanske, den baskiske, den galiciske og så den castilianske. Problemet er, at man har ønsket at tvinge det castilianske ned over hovedet på hele den samlede stat.

Nogle mener, at et selvstændigt Catalonien ville blive et af verdens rigeste lande. Er der korrekt?
Ja, det er det. Tænk på, at vi har et bruttonationalprodukt (BNP) på 200 milliarder euro, og at vi er 7,5 millioner indbyggere. Det er 26.600 euro per indbygger. Men i øjeblikket beholder den spanske stat 10 procent af vores BNP, og ingen økonomi kan understøtte en sådan kontinuerlig styrtblødning.
Alle undersøgelser placerer et uafhængigt Catalonien som nummer fire i Europa, hvad angår BNP, altså nogle økonomiske parametre lignende dem i Danmark, Belgien og Holland.

Hvilke visioner har du og dit parti for et selvstændigt Catalonien?
Vi forventer et kosmopolitisk land. Åben mod verden, med en økonomi baseret på eksport og en høj værditilvækst. Og så ønsker vi at få et effektivt offentligt system, en velfærdsstat sat i forhold til den skattebyrde, som catalonierne har, samt et demokrati med stor deltagelse.
Når vi påbegynder uafhængighedsprocessen, håber vi, at vi kan regne med støtte fra den danske stat og den danske befolkning. Specielt når man tænker på jeres demokratiske tradition og jeres ønsker om at have en allieret i Sydeuropa, der er solvent, pålidelig og åben – alt det, som bliver den nye stat Catalonien.

Hvad siger grundloven?
Den spanske grundlov dikterer, at skal den ændres, så kræver det bl.a., at 2/3 af den nationale kongres stemmer for, at der så udskrives valg, hvorefter også 2/3 af det nye parlament skal være for, og at der afholdes en landsdækkende folkeafstemning, hvor selvfølgelig majoriteten af spanierne skal stemme for en ændring af grundloven.
Landets to største partier, konservative PP og socialistiske PSOE, er begge klart modstandere af et selvstændigt Catalonien.
I 2008 forsøgte den daværende leder af den baskiske lokalregering, Juan José Ibarretxe, at gennemføre en folkeafstemning blandt de mindst lige så uafhængighedssøgende baskere, men den centrale regering satte en kæp i hjulet på den plan.
Lederen af den catalanske lokalregering, Artur Mas (CiU), har dog udtalt, at han og hans partifæller og andre ligesindede påtænker at gennemtrumfe en afstemning – med eller uden tilladelse fra centralregeringen.

Den catalanske historiebog
Relevante fakta fra den catalanske historie:
I 800-tallet grundlægges et catalansk grevedynasti med Barcelona som det førende grevskab.
Catalonien er så godt som uafhængigt indtil 1137, hvor det underlægges Aragonien.
Da Castilien og Aragonien i 1479 forenes under de katolske monarker, Isabel og Ferdinand, følger Catalonien med.
I årene 1640 til 1652 er regionen underlagt den franske krone.
Fra 1652 til 1714 har det en form for selvstændighed, eller strukturer som en selvstændig stat, men efter arvefølgekrigen mod bl.a. Frankrig afskaffer Felip V de autonome rettigheder.
Under den 2. Republik, altså i begyndelsen af 1930’erne, er det en selvstyrende region.
I 1978 får catalonierne med den nye statut ret til at kalde sig en nationalitet, og regionen får en række autonome beføjelser.
Den 25. november 2012 afholdes regionalvalg i Catalonien, og således bliver det op til den nye lokalregering at afgøre, hvad næste skridt imod en mulig løsrivelse skal være.

FORSLAG FOTO: 79552750

Majoritet for referendum

74,1 procent af catalonierne ønsker at stemme om en mulig løsrivelse, viser i hvert fald en undersøgelse foretaget i oktober af det catalanske analyseinstitut, Centre d’Estudis d’Opinió.

FORSLAG FOTO: 18217012

Catalansk parlamentarisme

Det catalanske parlament, Parlament de Catalunya, som det hedder på de kanter, har 135 medlemmer. De er fordelt mellem CiU (62), PSC (28), PPC (18), ICV-EUiA (10), C (3) og SI (3). Solidaritat Catalana per la Independència er en del af sidstnævnte.

PSC er PSOE’s catalanske afdeling, og PPC er PP’s.