Han hilser på alt og alle i klubben. Det er tydeligt, han er folkets mand. Og nu også formand for den danske klub i Torre del Mar. Han står fast på, at det var tilfældigheder, der gjorde ham til frontfigur i klubben. Præcis som det var tilfældigheder, der gjorde ham til politiker og erhvervsmand. Han tilstår dog blankt, at ”nogle gange sker der noget, når man ikke kan lade være med at blande sig.”
Kunne ikke hold mund
Det var præcis, hvad der skete på fællesmødet på fiskefabrikken i Skagen, hvor en ung Kurt Kirkedal ikke kunne holde sine meninger for sig selv. Hans ord faldt tilsyneladende i god jord, for ved mødets udgang var Kurt udnævnt som tillidsmand for sine 200 kollegaer.
”Det kom meget pludseligt, og jeg anede ikke, hvad det gik ud på. Men det fandt jeg hurtigt ud af,” fortæller Kurt, som taler frit fra leveren. ”Fagforening og politik hænger uløseligt sammen. Derfor blev jeg også medlem af socialdemokratiet, som jeg havde – og fortsat har – stor sympati for.”
Kurt trivedes lige så godt i skurvognen som på de bonede gulve. Krydret med gejst og lidt talent tog Kurt nogle gevaldige tigerspring op ad karrierestigen. I midten af 80’erne blev han formand for det daværende SID, samtidig med han kom i byrådet i hjembyen Skagen. I 1994 havde han kridtet banen af til borgmesterposten. Han fik den i to valgperioder med absolut flertal.
Det skulle også vise sig at blive hans livs store udfordring, for fiskerbyen stod foran nogle hidtil uset store problemer.
Fik Skagen på verdenskortet
Ny teknologi og nye kvoteordninger gjorde det svært at overleve som fisker. Ledigheden steg og gav store sociale problemer, da det var svært at få de ældre arbejdsløse fiskere integreret i samfundet.
Som fiskersøn forstod Kurt den svære situation. Som borgmester med iværksættergen forstod han også at gøre noget ved den.
”Vi fik samlet alle erhverv til en fælles indsats om markedsføring af vores produkter i det store udland. Det gav resultat og skabte fornyet optimisme,” fortæller den pensionerede borgmester. Samtidig med at Skagens fiskeprodukter blev promoveret på fornemmeste vis, havde Kurt heldet og dygtigheden til at få nogle af landets spidser til også at slå et slag for den charmerende fisker- og ferieby.
”Flere fremtrædende erhvervsfolk med internationale relationer har sommerhus i Skagen – og et hjerte, der banker for byen. Derfor var flere med på idéen om at blive ambassadører for os, og det var en kæmpe gevinst for vores turisme og erhverv,” fortæller Kurt Kirkedal Jensen, mens han sender en varm tanke til blandt andre Jørgen Philip Sørensen, Poul Svanholm og Thorkild Kristensen. ”Jeg er slet ikke i tvivl om, vi lagde den rette strategi, for vi fik pustet nyt liv i erhvervslivet, og Skagen har i dag Danmarks største fiskerihavn og center for pelagisk fiskeri,” bliver den næstsidste kommentar fra Kurt.
På bare otte år var Skagen blevet til meget mere end rødspætter, Sandormen og Sussi & Leo, der gav den gas på Skansen.
Hygge er nøgleordet
Arbejdet med at få Skagen på verdenskortet, endte med også at sende Kurt Kirkedal til udlandet. Et godt tilbud i Østen kunne han ikke sige nej til, og selv om jobbet kun var for en kortere periode, husker Kurt det som en fantastisk oplevelse, der var med til at give ham inspirationen og kontakterne til at blive selvstændig. I ti år handlede han med træ, inden han valgte at sælge firmaet og flytte sydpå.
”Jeg er typen, der skal have noget at rive i, og derfor blev jeg helt automatisk aktiv i den danske klub. Der ligger mere arbejde bag, end de fleste tror. Derfor er vi mange, som ligger mange timer i foreningsarbejdet. Men jeg nyder det. Hygge er nøgleordet i alt, vi foretager os.”
Kurt Kirkedal Jensen hygger sig også med sin tro arbejdskollega, borgmesterfrue og hustru igennem 46 år, Katrine. Fra deres lejlighed i Cáleta de Vélez har de frit udsyn mod den lokale fiskerihavn, hvor Kurt elsker at følge dagens gang.
Her føler han sig hjemme. Præcis som i Skagen.
Ti skæve til Kurt
1. Hvad er din mærkeligste vane?
Jeg siger altid ”kør forsigtigt”, når jeg skal tage afsked med folk, der skal ud at køre. Glemmer jeg det, får jeg det skidt, og kan finde på at ringe og sige det.
2. Hvad er det viseste råd, du nogensinde har fået?
Det fik jeg af min far. Han sagde til mig, at du skal være mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig.
3. Jeg er ret imponeret af…
de mennesker, som har været igennem krig, sult og nød og formår at rejse sig selv, genvinde optimismen og sågar hjælpe andre. Nelson Mandela er det bedste eksempel.
4. Det er vigtigt for mig, at…
være ærlig, troværdig og bevare respekten for mennesker uanset deres religion, race eller seksuelle orientering.
5. Kunne jeg trylle mig til et andet årti, skulle det være…
år 2110. Jeg kunne godt tænke mig at se, om menneskeligheden har været klog nok til at løse de problemer, vi står overfor som miljøkatastrofe, racisme, religionskrig og den ufred der generelt er.
6. Jeg bliver tit upopulær, når jeg siger det, men…
man må ikke generalisere omkring folks religion. Alle muslimer kan ikke dømmes, fordi nogle få er terrorister.
7. Hvad er det mærkeligste, en fremmed har sagt til dig?
På restaurationen Bryghuset i Skagen sagde dame engang til mig: ”Er du klar over, du har sexede læber.” De efterfølgende måneder kiggede jeg mig konstant i spejlet.
8. Hvad laver du om et år?
Det samme som nu. Deler mit liv mellem Spanien og Danmark og får det bedste fra de to verdener. Nyder pensionisttilværelsen og er forhåbentligt fortsat formand i den danske klub i Torre del Mar.
9. Du er socialdemokrat, men hvad ville du stemme her i Spanien?
Det er svært at sætte parti på – men jeg ville stemme på det parti, som gør mest for ungdomsarbejdsløsheden, som er Spaniens største problem i dag. Mister landet en generation på arbejdsmarkedet, vil det give store problemer senere hen.
10. Mener du, den danske fagforening har sejret sig ihjel?
Egoismen og manglende indsigt har sejret sig ihjel. Derfor har vi tidens flugt fra fagforeningerne. Min generation har svigtet ved ikke at fortælle om vigtigheden af sammenhold i forhandlinger. De goder, lønmodtagere har i dag, er ikke kommet af sig selv.
